De slemme piger fra Film Noir

10. februar 2010

Det var Mae West, der sagde: “When I’m good, I’m very good. When I’m bad, I’m better” (i filmen I’m No Angel). Og mere rammende overskrift kan man næppe finde for den fine udgivelse på to dvd’er, som Sony har sendt på gaden med titlen “Bad Girls of Film Noir”. For som enhver elsker af denne genre vil vide, så var de gode piger da både smukke og indtagende, men det var de slemme også – plus noget mere og dragende. Tænk blot på Billy Wilder-klassikeren “Double Indemnity“, der virkelig brandede Barbara Stanwick som en slem, slem pige.På dvd-sættet, der er lige på trapperne, kan man (gen)opleve dejlige damer som Evelyn Keyes (kultnoirfilmen “The Killer That Stalked New York”, 1950), Gloria Grahame (“The Glass Wall” 1955), Lizabeth Scott (“Two of a Kind”, 1951 og “Bad for Each Other”, 1953), Janis Carter (“Night Editor”, 1946) og Cleo Moore (den nu glemte blonde skønhed er repræsenteret med hele tre film: “One Girls Confession” fra 1953,”Women’s Prison” fra 1955 og “Cage” fra 1950 og “Over-Exposed” fra 1956). Udgivelsen må siges at være gefundeness fressen for enhver filmbuff med svaghed for melodramatisk film noir og slemme, slemme piger, der lige ved, hvordan de skal snøre de dumme, dumme mænd. En oplagt mulighed for at genopleve nogle halvt glemte film og de smukke damer, der var med. Er noteret på min ønskeliste.

11 kommentarer

  1. onkelvolde kommentarer:

    Rita Hayworth – i “Double Indemnity”…? Tsk, tsk, tsk…

  2. capac kommentarer:

    @onkel volde: Barbara Stanwick selvfølgelig. Tak for korrektionen. Det må være et udslag af ønsketænkning! ;)

  3. Donald kommentarer:

    Ganske spændende retro – men jeg synes der er mange film undervejs, som giver meget nyt indblik i slemme slemme og dumme dumme :-)

  4. Donald kommentarer:

    Double Indemnity link til YouTube er interessant – men er det ikke usammenhængende uddrag?

  5. capac kommentarer:

    @Donald: Jo, men det var det bedste link, jeg lige kunne finde.

  6. onkelvolde kommentarer:

    Stanwyck…! – Filmen kan fÃ¥s pÃ¥ dvd i en smuk kopi med danske undertekster til 49,95 – a must buy!

  7. capac kommentarer:

    @onkelvolde: har den allerede. Mesterværk. Gammel Billy Wilder-fan.

  8. Donald kommentarer:

    Jamen det er fint, det er bare mig, som ikke er sikker på at jeg ser hvad jeg ser. Egentlig kan jeg godt uddrage hele handlingen af få klip. Det var en stor oplevelse at se de kærligheds.scener!

  9. capac kommentarer:

    @Donald: LÃ¥n filmen. Det er en grum historie. Fantastisk film.

  10. AagePK kommentarer:

    Oh, the goodness of their goodness, when they are good
    and the sadness of their sadness, when they are sad.
    But their goodness of their goodness
    and the sadness of their sadness
    is nothing to their badness, when they are bad!
    ;-)

  11. capac kommentarer:

    @AagePK: :D

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

508 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62