23. april 2024 arkiv

Dødsfald: Chan Romero – “Hippy Hippy Shake” – 82 år

23. april 2024

Måske siger navnet Chan Romero dig ikke noget; men hvis du kender dine rock-and-roll-klassikere, så kender du bestemt sangen “Hippy Hippy Shake”, der er kopieret af masser af pigtråds- og beatorkestre lige fra The Beatles til Swinging Blues Jeans, der fik et top-10 hit med den i 1963. Den spansk, indiansk, irsk, mexikansk afstammende Romero skrev sangen, da han var sytten og en stor fan af den tidlige Elvis Presley. Og det var selveste Sonny Bono (fra Sonny & Cher), der opdagede Romero og lokkede ham til at forsøge sig med pladeindspilninger. Og det lykkedes ham at få en aftale med Del-Fi Records, som også havde Richie Valens (“La Bamba”) .i deres stald. “Hippy Hippy Shake” blev Romeros debutsingle på mærket, men den blev ikke et hit for ham selv, selv om den havde, hvad der skulle til for at blive det dengang. Men i dag er sangen en klassiker og den sang, hvormed Romero gør krav på en plads i rockens historie.