Liderlighed, videnskab og populisme

6. marts 2010

Sagen om SF’eren, Kamal H. Quereshis fusk med eksamensopgaver på universitet er åbenbart for længst gledet ud af medieverdens korte og historieløse erindring. Men Quereshi springer åbenbart stadigvæk over, hvor gærdet er lavest. Sammen med den såkaldte hjælpeorganisation Safe and Alive har Qureshi i anledning af 8. marts indrykket 25 falske sexannoncer i Ekstrabladet.

Hensigten var at undersøge, hvordan evt. kunder ville reagere, hvis de fik at vide, at luderne var såkaldt “handlede kvinder”. På de 25 saftige annoncer reagerede 15 mænd, hvoraf de 7 angiveligt var ligeglade med ludernes socialstatus, hvis bare de var “storbarmede”, “glatbarberede”, til “frække og våde græske cocktails” osv.

Qureshi udtaler i den forbindelse, at han er “overrasket” over, hvor mange, der er fuldstændig ligeglade med, om pigerne er handlede. Og at undersøgelsen, selv om ‘det jo ikke er en videnskabelig undersøgelse’ siger noget om ‘problemets omfang’. Hvilket problem, må man spørge? At visse kunders seksuelle lyster fejer moralske kvababbelser til side? At liderligheden vejer tungere end hensynet til pigernes opholdstilladelse osv.? Hånden på hjertet: Hvor overraskende kan det være, at moralen viger for de seksuelle drifter? Se dig dog om i verden Qureshi?

For det første må man pointere, at “undersøgelsen” på ingen måde kan siges at være repræsentativ i statistisk forstand. At halvdelen af de reagerende 15 mænd vil have sex uanset om pigerne er handlede eller ej, siger ikke ret meget andet, end at de pågældende mænd ikke er tynget af politisk korrekte skrupler, når det handler om at få få noget på den dumme. Og undersøgelsen siger slet ikke noget om, hvor udbredt fænomenet “handlede kvinder” er i denne verden. Og det er vel det egentlige problem? Formålet med undersøgelsen er, at “sende et signal om, at vi ikke kan eller vil tolerere menneskehandel”, hævder SFeren. Men i stedet har Qureshi sendt et signal om, at han blot er interesseret i at blive bekræftet i sin egen politiske korrekthed og ikke vil gøre sig den anstrengelse at arbejde for en rigtig videnskabelig kortlægning af omfanget af kvindehandel i Danmark. Den såkaldte undersøgelse er en karikatur af den såkaldte evidensforskning. Man ser kun det, man i forvejen mener at se og vil se. Mænd er nogle liderlige svin, og derfor skal der sættes en stopper for sexkøb. Portræt af en populist på arbejde. [link]

2 kommentarer

  1. mb kommentarer:

    Han kan jo godt lide det der med skæg og blÃ¥ briller – Som udlejer kaldte han sig ‘Oliver’.
    http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article972198.ece

  2. capac kommentarer:

    @mb: Ja, han er ikke helt fin i kanten. Oliver!

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

290 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62