Velfærdssamfund? Om børn og unge…

8. april 2007

Hvis man vil tage temperaturen pÃ¥ samfundstilstanden, sÃ¥ er det en god idé at lukke ørerne en stund for magthavernes retoriske floskler og i stedet læse og lytte til de smÃ¥ kedelige nyheder. Som fx den med, at kommunerne sparer 470 millioner pÃ¥ anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Det sker – vel at mærke – pÃ¥ trods af fagfolks (socialrÃ¥dgivere o.a.) anbefalinger om det modsatte. Tre socialrÃ¥dgivere i Lollands Kommune har sagt deres job op i protest mod nedskæringerne. Ganske vist vil kommunerne i stedet bruge 100 millioner pÃ¥ sÃ¥kaldt forebyggende arbejde. Men de fagkyndiges erfaringer siger, at forebyggelse langt fra er sÃ¥ virksom som anbringelse.
Samtidig kan man læse, at Socialdemokraterne vil have kontrol med voldsramte familier, idet hundredvis af børn og unge hver dag – til trods for, at revselsesretten er afskaffet for Ã¥r tilbage – fÃ¥r tørre tæsk morgen, middag og aften (læs her).
Hænger de to nyheder sammen? Ja, det gør de. Men politikken omkring problemet med vold, omsorgssvigt og dysfunktionelle familier gør ikke. Velfærdssamfund? Hvad mener du?!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. Carsten Agger kommentarer:

    Jeg mener for det første, at Socialdemokraternes forslag er det glade vanvid.

    Vanvid forstået på den måde, at man for at løse problemet med vold i en meget lille del af Danmarks familier ønsker at øge myndighedernes mulighed for at gennemtvinge en undersøgelse af *alle* familier; for rent hypotetisk at kunne gribe ind i de meget få sager foreslår man reelt at sætte de manges retssikkerhed ud af kraft (jeg er klar over, at det for de fleste familier ikke vil få nogen praktiske konsekvenser, men det er lidt beside the point).

    Og en af grundene til, at det er det glade vanvid er, at jeg for det andet mener, at hvis myndighederne i dag er for passive i forhold til systematisk vold mod børn, er det fordi systemet fungerer dårligt, ikke fordi reglerne ikke giver muligheder nok.

    Berlingskes artikel omtaler bl.a. sager, hvor børnene kommer pÃ¥ skadestuen som følge af vold op til flere gange om ugen … det er min ærlige mening, at den slags sager slet ikke burde undersøges af de sociale myndigheder, men af politiet.

    Det er pÃ¥ én gang morsomt og tragisk, at man altsÃ¥ vil forsøge at løse problemet ved en ganske unødvendig slækken pÃ¥ reglerne for, hvad kommunen kan og ikke kan i forhold til borgerne – samtidig med, at den reelle indsats pÃ¥ omrÃ¥det ikke er hæmmet af regler, men af drakoniske besparelser og et utroligt trægt og bureaukratisk system, hvor sagsbehandlerne er mÃ¥neder om at komme igang og ofte slet ikke ser eller taler med de børn, indsatsen gælder, men kun ser papirer fra andre offentlige myndigheder, hvoraf man dog skulle tro, at det kunne være noget svært at danne sig et indtryk.

    SÃ¥, hvad der er brug for pÃ¥ omrÃ¥det er flere midler og mindre bureaukrati, ikke ændrede regler – mere “can-do” og mindre “det kan ikke lade sig gøre” …

  2. capac kommentarer:

    @Carsten Agger: Jeg er ret enig med dig i kritikken af Socialdemokratiets forslag, der – hvis skal formulere det pænt – ikke virker særlig gennemtænkt. Det er nærmest sÃ¥dant et betonsocialdemokratisk hovsaforslag.
    Jeg synes, det er mere forstemmende, at kommunerne af rent økonomiske hensyn tilsidesætter fagfolks vurdering i spørgsmÃ¥let om anbringelse uden for hjemmet. Specielt, fordi jeg tror, at der langt flere dysfunktionelle familier, end du forestiller dig, og vi ved fra utallige undersøgelser, at dysfunktionelle familier skaber nye dysfunktionelle familier og sÃ¥ videre. Den sociale arv trives i bedste velgÃ¥ende. Sagt pÃ¥ en anden mÃ¥de: Hvis vi ikke bruger de nødvendige midler pÃ¥ at hjælpe børn og unge i voldelige og pÃ¥ anden mÃ¥de dysfunktionelle familier skaber vi blot endnu flere problemer i fremtiden…

Skriv en kommentar

703 har læst indlægget
14,404