CEPOS og (skatte)pengene
23. marts 2010Vi lever i et borgerligt demokrati. Og derfor kan man principielt ikke have noget imod en liberalistisk “tænketank” som CEPOS. Men – som tilfældet er med de politiske partier og andre politiske organisationer, så bør den slags ideologiske konstruktioners økonomi være helt gennemsigtig. Det bør være muligt for offentligheden at gennemskue, hvem der finansierer driften af en sådan størrelse. Akkurat som man bør kunne se, hvilke interesseorganisationer, virksomheder og personer, der finansierer de politiske partier – og med hvor meget.
Uanset, hvad man ellers mener om CEPOS-“tænketanken”, så kommer man ikke uden om, at den i bund og grund er ideologisk. Og det forhold, at vi lever i en borgerlig-liberalistiske politisk konjunktur ændrer ikke på denne kendsgerning. Er det så rimeligt, at CEPOS – på linje med almennyttige organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, Kræftens Bekæmpelse og Red Barnet – skal kunne modtage skattefrie donationer fra danskere, der måtte støtte foretagendet? Er det med andre ord rimeligt, at et politisk projekt som CEPOS skal have indirekte statsstøtte i form af skattefriholdelse?
Sådan er det ikke desto mindre. Og derfor har Socialdemokraterne krævet, at CEPOS fjernes fra Skats liste over almennyttige foreninger, der friholdes fra beskatning af donationer.
Spørgsmålet er også, hvorfor CEPOS overhovedet er landet på den liste i første omgang? Og her tror jeg ikke, man kan se bort fra den omtalte liberalistiske konjunkturs dominans. En konjunktur, der blandt kendetegnes ved en bestræbelse på at afpolitisere, naturliggøre de liberalistisk økonomiske ideer. CEPOS har ført an i dette illusionsmageri med sine mange notater, rapporter osv., der fremstår som uafhængige og “objektive”, men ikke er det. Det er senest blevet afsløret i forbindelse med CEPOS’ rapport om de danske vindmøller.
CEPOS skal selvfølgelig have lov til at fortsætte sin ideologiske propagandavirksomhed. Men det bør være synligt for enhver, hvem der støtter CEPOS og med hvor store beløb, lige som det bør være tydeligt, hvilke interesser de varetager i øvrigt. [link]
23. marts 2010 kl. 16:41
KYS!
23. marts 2010 kl. 16:51
@Heidi: Tak! :)
23. marts 2010 kl. 18:11
CEPOS Mads siger selv at det er en liberalistisk ideologi-institution, sÃ¥ det er ikke nogen hemmelighed. Det, der er foruroligende er, at vi som borgere ikke fÃ¥r lært noget om interessekonflikt, demagogi, magtstrukturer, fordummelse, undertrykkelse og den slags. David Rehling har en gang imellem fÃ¥et skovlen under Mads og de andre, og i de situationer kan man mærke at de ved, de ikke har forstÃ¥et noget som helst men blot fremmer et synspunkt som er “mere privatisering og mindre stat”.
Det er, som du siger, tilladt at have meninger i et demokrati, også sådanne som CEPOS har. Dette foretagende er bestemt ikke almennyttigt. Det er en skandale.
Hvor er følgende foreninger og forretninger meget mere almennyttige: LO, Nyhedsbrevet A4, Politiken, Jyllandsposten, Information, Capac, FDM, Andelssvineslagterierne, Andelsgartnerierne, De Forenede Kartoffelavlere og så videre. Men CEPOS skal ikke stå på samme liste som Folkekirkens Nødhjælp.
OG en ting mere: Nej, jeg er faktisk ikke enig i at Mads og drengene skal have lov at fortsætte udbredelse af falske data.
23. marts 2010 kl. 18:25
@Donald: Med hensyn til det sidste punkt, sÃ¥ er problemet ogsÃ¥, at pressen svigter sin kritiske rolle. Alt for ofte agerer medierne mikrofonholdere og fÃ¥r ikke gransket notater og rapporter ordentligt. Derved kommer det til at fremstÃ¥ som indiskutable, “objektive” undersøgelser, selv om der er tale om politisk tendentiøse produkter.
24. marts 2010 kl. 22:01
Nu er der jo grænser for, hvor mange skandaler pressen kan afdække, uden ideligen at skulle være på overarbejde OG samtidigt forringe chancen for en dag at blive spindoktor for statsministeren.
Men enhver so synes jo bedst om sine grise, og når partierne skal have statsstøtte, og regeringens egen klimaklub Copenhagen Consensus, hvorfor så ikke også en LIBERAL tænketank: dermed har man jo effektivt punkteret myten om, at liberalt tænkende kan sætte noget i værk, der kan hvile i sig selv, endsige skabe værdier, og dermed overskud.
24. marts 2010 kl. 22:08
@AagePK: Retfærdigvis skal det jo siges, at pressen dog har fået fat i denne historie. Men hvor ville det dog være underholdende, hvis en Jesper Tynell eller lignende dybdeborende journalist fik fat i de små grisebasser.
Men ellers har du jo ret. Begrebet tænketank har jo efterhÃ¥nden fÃ¥et et ironisk skær over sig…