Rod Argent, 65 i morgen

13. juni 2010

Sidst jeg så noget til Rod Argent var, da han for et par år siden spillede sammen med andre kændisser i Ringo Starrs hyggelige og professionelle All Starr Band.

Men engang – i tresserne og halvfjerdserne – var han en af dem, man havde store forventninger til. Han var en af ankermændene i den legendariske gruppe The Zombies, hvor han skrev sange (bl.a. klassikeren “She’s Not There“) og spillede tangentinstrumenter. Zombies blev aldrig den kommercielle succes, som talentmassen berettigede til, og blev faktisk først berømte, efter gruppens medlemmer var gået hver til sit. Afskedsalbummet Odessey and Oracle (1968), som udkom posthumt, betragtes som et af de rockalbum, man skal lytte til i dette liv. Og det til trods for, at det blev til på et skrabet budget, hvor bandets medlemmer måtte “nøjes” med en melotron i stedet for et rigtigt strygerorkester. Sangene på pladen var skrevet af Argent og Chris White, og i 2008 blev albummet genudgivet i en flot jubilæumudgave.

Efter Zombies lavede Rod Argent sit eget band i eget navn, Argent. Jeg husker tydeligt, at Jørgen Mylius fulgte Argent til dørs og spille alle de plader, der kom fra den kant. Argent var også på programmet i de radioudsendelser (om aftenen), hvor musikfeinschmeckere blandt lytterne kunne komme til orde og ønske andet end hitmusik.

Heller ikke Argent blev nogensinde en stor kommerciel succes. Dertil var musikken – en blanding af pop og rock – nok for sofistikeret. Et enkelt stort hit blev det dog til med sangen “Hold Your Head Up” fra bandets tredje album “All Together Now” (1972). Sangen hittede i USA og kastede en guldplade af sig. Bandet fortsatte med at lave fine plader med progressiv rock frem til midten af halvfjedserne, hvor der blev sat et foreløbigt punktum med albummet “Counterpoints” (1975). En række opsamlingplader og diverse udgivelser af BBC-optagelser med gruppen vidner om, at Argent nåede at skabe sig en trofast skare af fans.

Zombies er blevet gendannet siden 1968. Første gang i 1991, og i 2008 var gruppen på USA-turné. Så der er ikke noget, der tyder på, at Rod Argent vil nyde sit otium med musikalsk lediggang, når ham fylder år i morgen.

3 kommentarer

  1. mb kommentarer:

    Der er dæleme langt til mit favoritnummer med Argent: http://www.youtube.com/watch?v=ey7s3AgNRqk :-)

    (det musikalske tema er vist baseret på en katolsk dødemesse, og ellers er det noget med en komet)

  2. capac kommentarer:

    @mb: Det tror jeg gerne (det i parantesen)! :)

  3. Claus1 kommentarer:

    Ja det er en gåde hvorfor the Zombies ikke blev større..kommercielt set? superfed gruppe !

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

187 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62