I hovedet p̴ en halvgammel gubbe: Sandy Posey РSingle Girl

10. juni 2011

Jeg sad og læste Ulla Holms kronik i Information med den beskæmmende titel “Singler er og bliver tabere” og undrede mig over tidens tendenser og menneskenes adfærd pÃ¥ kønsomrÃ¥det i særdeleshed og i almindelighed. Og sÃ¥ var det Sandy Poseys gamle countryhitsang om den enlige og ensomme pige – “The Single Girl” – dukkede op pÃ¥ den indre pladeafspiller. En sang fra dengang (1966), hvor det ikke – i hvert fald ikke pÃ¥ dansk – hed single, men hvor mange af de emotionelle problemer dybest set var de samme for dem, der var enlige og ensomme i storbyen. The Single Girl all alone in a great big Town/The Single Girl gets so tired of love letting her down/The life’s unreal and the people are homely/And the Nights can get so lonely… Og sÃ¥ videre.

Sangen har, siden jeg første gang hørte den i tresserne, hørt til mine countryfavoritter, selv om den vist dengang blev opfattet som mere pop end country.
Sangen er skrevet af Martha Sharpe, og man kan i bagklogskabens lys sige, at teksten foregriber en senere feministisk styrket kønsskepticisme. Mænd er ikke til at stole pÃ¥…
Har man fx set tv-serien Sex and the City, kan man næsten fristes til at mene, at der er nogle forhold i livet, der ikke har ændret sig radikalt. Uanset den politisk korrekte lovprisning af singlelivet.

Sangen blev Sandy Poseys signatursang, og det er fuldt fortjent. Synes jeg. En født klassiker.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

220 har læst indlægget
13,989