Paul & Linda McCartney – Ram – i nye opulente klæder

26. maj 2012

Der var plads og tid til at fotografere kopulerende biller og til at tage – ikke tyren, men vædderen – ved hornene, da Paul McCartney lavede sangene albummet “Ram” pÃ¥ landstedet Mull of Kintyre i Skotland. Pladen var den anden i tiden efter The Beatles og – set i bagklogskabens lys – gav den et fint fingerpeg om, hvad der var i vente. Gode sange, en udpræget sans for det legende og eksperimenterende og en idé om, at Paul nok ville finde andre legekammerater en John, George og Ringo. Linda fik en del af æren for pladen – helt fortjent, for godt nok var Linda ikke nogen stor sangerinde eller musiker, men hvad ville Paul have gjort uden hendes støtte og kærlighed?!

PÃ¥ mandag kommer pladen sÃ¥ i en oppulent udgave i serien The Paul McCartney Archive Collection. 4 CD’er og 1 DVD. Mindre kan ikke gøre det Ã¥benbart, hvis “Ram” skal fejres. Der er ingen tvivl om, at Arkiv-udgaverne af McCartneys plader vil overgÃ¥ The Beatles-genudgivelserne i bÃ¥de dybde og omfang. SmÃ¥ 800 kroner skal man af med, hvis man vil have hele dynen (se oversigten nedenfor). Men, hvis man ikke er nørd og har røven fuld af penge, sÃ¥ kan man ogsÃ¥ fÃ¥r pladen i den originale udgave og en dobbelt-CD-version.

Lige nu kan man høre originalen i den nye lydopdaterede version her – og det er ganske gratis.

CD 1: Ram – Stereo (originally issued as Apple SMAS-3375, 1971 – available in all editions)

Too Many People

3 Legs

Ram On

Dear Boy

Uncle Albert/Admiral Halsey

Smile Away

Heart of the Country

Monkberry Moon Delight

Eat at Home

Long Haired Lady

Ram On

The Back Seat of My Car

CD 2: Bonus Material (available in 2-CD edition, 4-CD/1-DVD box set and 2-LP vinyl edition)

Another Day (from Apple single R 5889, 1971)

Oh Woman, Oh Why (from Apple single R 5889, 1971)

Little Woman Love

A Love For You (Jon Kelly Remix)

Hey Diddle (Dixon Van Winkle Mix)

Great Cock And Seagull Race (Dixon Van Winkle Mix)

Rode All Night

Sunshine Sometime (Earliest Mix)

CD 3: Ram – Mono (promotional LP originally issued inside commercial stereo sleeve of Apple SMAS-3375, 1971) (available in 4-CD/1-DVD box set and Mono Vinyl Edition)

Too Many People

3 Legs

Ram On

Dear Boy

Uncle Albert/Admiral Halsey

Smile Away

Heart of the Country

Monkberry Moon Delight

Eat at Home

Long Haired Lady

Ram On

The Back Seat of My Car

CD 4: Percy “Thrills” Thrillington, Thrillington (Regal Zonophone LP EMC-3175, 1977) (available only in 4-CD/1-DVD box set)

Too Many People

3 Legs

Ram On

Dear Boy

Uncle Albert/Admiral Halsey

Smile Away

Heart of the Country

Monkberry Moon Delight

Eat at Home

Long Haired Lady

The Back Seat of My Car

DVD: (available only in 4-CD/1-DVD edition)

Ramming

Heart Of The Country

3 Legs

Hey Diddle

Eat At Home On Tour

Selected “Now Hear This” Jingles

Paul and Linda McCartney, Another Day/Oh Woman, Oh Why (Apple single R 5889, 1971 – reissued Hear Music, 2012)

Side A: Another Day

Side B: Oh Woman, Oh Why

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 kommentarer

  1. Gowings kommentarer:

    Jamen det er bare et fantastisk album!

    Jeg ved godt, at man ikke mÃ¥ sige det højt, men jeg synes altsÃ¥ pÃ¥ mange mÃ¥der Paul McCartney, og i nogen grad George Harrison, har begÃ¥et det meste interessante efter Beatles. John Lennon havde meget pÃ¥ hjerte, fint nok, men Pauls og Georges musikalske testamente er efter min mening mere interessant og omfangsrigt pÃ¥ den gode mÃ¥de – her mange Ã¥r efter.

  2. capac kommentarer:

    @Gowings: Jo, du mÃ¥ gerne sige det højt. Selv har jeg det nok sÃ¥dan, at jeg har svært ved at sammenligne de fire. Sat lidt pÃ¥ spidsen: Paul ER indiskutabelt en fremragende sangskriver og musiker. Det er Ringo ikke, men der til gengæld megen charme og ærlighed i hans produktion, som jeg ikke finder hos mange andre. Og jeg vil ikke undvære John Lennons første plade, Plastic Ono Band, der bÃ¥de er musik, selvbekendelseslitteratur, politisk statement og – stadigvæk – en sindsoprivende kunstnerisk oplevelse. Og George Harrisons All Things Must Pass er noget af det mest generøse, man kan tænke sig… Nej, jeg kan ikke vælge mellem pærer, æbler, appelsiner og bananer. Jeg kan lide det hele…

  3. Kimpo kommentarer:

    Lennon blev desværre hurtigt for patetisk. Om det var Yoko, der ødelagde ham er svært at sige. Den første skive var flot, men allerede Imagine er jo flæbende på det kedelige måde.

    McCartney er klart den største i tiden efter Beatles. Debuten er ikke noget særligt, bortset fra Maybe I’m amazed, men Ram er fantastisk, cirka pÃ¥ højde med Band on the run.

  4. capac kommentarer:

    @Kimpo: McCartney er uomtvisteligt en stor musikalsk begavelse. Men i bedømmelsen skal vi også lige huske på, at Lennon ikke nåede at få udgivet så meget som McCartney. I mine øjne og ører er de to meget forskellige. Deres styrker ligger forskellige steder. Og det var nok også det, der gjorde deres makkerskab helt unikt: At de kunne supplere hinanden i noget af det bedste popmusik, der blev skabt i forrige århundrede.

  5. Kimpo kommentarer:

    Vi bliver næppe meget uenige. Du nævnte et sted musens betydning. Jeg tror Linda har været bedre for Paul end Yoko har været for John. Jeg ved ikke nok om det, men jeg tror det var svært for John at skifte omgivelser og livsstil, hvor en mand som David Bowie trivedes med det.
    Projekt Frels Verden var måske også mere Yokos end Johns. Jeg har svært ved at se andet end tragedie i Johns sidste 10 år (70erne) og med Double Fanatasy nåede han vist endelig at få en skefuld lykke i sidste øjeblik.

  6. capac kommentarer:

    @Kimpo: Yoko Ono har skullet høre for meget, siden Beatles-dagene. Men det var Lennons valg, og han havde tydeligvis brug for Yoko. Selv synes jeg, at der kom mange spændende musikalske og andre kunstneriske ting ud af det parløb – og jeg tænker ikke primært pÃ¥ den mest firkantede politiseren. Men mødet mellem den asiatisk skolede avant-garde-kunstner og Beatle-John gav sig udtryk i nogle plader, der i hvert fald udfordrede lytteren. Jeg har skrevet om noget af det tidligere. Jeg synes ogsÃ¥, at Onos egne plader fortjener at bliver lyttet til igen – med rene ører sÃ¥ at sige.
    En af Lennons soloplader, som jeg selv holder meget af, er Rock’ Roll, der viste, at kærligheden til den gamle rock, som var en væsentlig forudsætning for The Beatles, var helt intakt.

Skriv en kommentar

417 har læst indlægget
13,406