Ungdomshuset – encore!
14. august 2007
Capac har skrevet udførligt om Ungdomshuset på Jagtvej i København (her - scroll selv ned). Det var juridisk set en legal handling, men næppe kulturpolitisk legitimerbart. Man kan jævne et hus med jorden, men ikke den ungdom, der føler sig knyttet til idéen – og såret over det etablerede samfunds fremfærd. I dagens udgave af Politiken kan man læse at opbakningen til det, man nu kalder Ungdomshusbevægelsen, er vokset stødt siden nedrivningen – og fortsat vokser. Politiet med talsmand Per Larsen i spidsen erkender, at bevægelsen er i vækst, og er “imponerede” over, at “gassen ikke er gået af ballonen”. Man skulle nok alligevel ikke have revet det hus ned!
14. august 2007 kl. 20:41
Det kunne de selvfølgelig også få, hvis det ikke var fordi de var en flok elitære og forkælede rollinger, der vil have at deres medborgere skal betale for et hus, som ikke vil underlægge sig fællesskabets regler eller demokratisk kontrol i nogen henseender.
Som bekendt kunne de jo have fået penge til et nyt hus smidt i nakken fra den kendte fond, og have fået et sådant på helt deres egne præmisser. Men nej, de skal financieres af far stat, som de små velfærds-junkier de er. At de tilmed kalder sig – og åbenbart leger de er – anarkister for en stor dels vedkommende, gør det kun så meget desto mere patetisk – en del af de rigtige sådanne, må vitterlig rotere i deres grave ved tanken, om anarkisme og selvorganisering i form at idelig gøren krav almisser på statens nåde…
Heldigvis kan de jo blive så mange som de lyster, vade så mange torsdage i træk, smadre og larme så meget de vil, men med egne handlinger har de effektivt gjort de umuligt for enhver københavnsk politiker med reel indflydelse, at støtte disses krav blot den mindste smule, og komme ud af det med sin politiske karriere intakt.