1969: Simon and Garfunkel “The Boxer”

22. november 2007

I am just a poor boy and my storys seldom told
Ive squandered my resistance for a pocketful of mumbles, such are promises
All lies and jest, still the man hears what he wants to hear
And disregards the rest, hmmmm

When I left my home and my family, I was no more than a boy
In the company of strangers
In the quiet of the railway station, runnin scared
Laying low, seeking out the poorer quarters, where the ragged people go
Looking for the places only they would know

Li la li…

Asking only workmans wages, I come lookin for a job, but I get no offers
Just a comeon from the whores on 7th avenue
I do declare, there were times when I was so lonesome
I took some comfort there

Now the years are rolling by me, they are rockin even me
I am older than I once was, and younger than Ill be, thats not unusual
No it isnt strange, after changes upon changes, we are more or less the same
After changes we are more or less the same

Li la li…

And Im laying out my winter clothes, wishing I was gone, goin home
Where the new york city winters arent bleedin me, leadin me to go home

In the clearing stands a boxer, and a fighter by his trade
And he carries the reminders of every glove that laid him down or cut him
til he cried out in his anger and his shame
I am leaving, I am leaving, but the fighter still remains
Yes he still remains

Li la li…

Selv om Paul Simon og Art Garfunkel blev nævnt for ganske nylig, så fortjener de også en omtale i denne 1969-sammenhæng. For dette år hittede de med én sang. Til gengæld er det nok en af de allerbedste i Paul Simons sangkatalog: The Boxer. Den sang, som Bob Dylan valgte at fortolke på sit album Selfportrait. Hvilket jo siger ikke så lidt om sangens kvaliteter.
The Boxer, som nåede en 7. plads på den amerikanske singleliste, kom med på duoens sidste studioplade Bridge over troubled Water (1970), men var allerede skevet to år før. At Dylan indspillede den sang er nok ikke helt tilfældigt. Dens folkagtige, reciterende karakter kan godt minde om Dylan selv. Og det forlød også, at Dylan selv troede, at den handlede om ham! Det har Simon dog dementeret.
Under alle omstændigheder er det en af periodens bedste sange.

En fin live-optagelse fra 1975

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

3 kommentarer

  1. klaus kommentarer:

    hmm… jeg slap faktisk igennem uden at besvare spørgsmÃ¥l i første omgang…

  2. klaus kommentarer:

    nej, det gjorde jeg sÃ¥ ikke alligevel… men her er, hvad jeg skrev i første omgang:

    for tiden kan man fÃ¥ ‘the collection’ med de fem originale albums + en dvd med den legendariske central park-koncert for 200 kroner – jeg fandt den i kvickly i gÃ¥r og har spillet s&g lige siden (stort set…)

    i øvrigt er jeg stærkt utilfreds med svaret pÃ¥ dette spørgsmÃ¥l (‘er mÃ¥nen en grøn ost’) hvor det ser ud til at det korrekte svar er ‘nej’, men hvor kan du vide det fra..?

  3. capac kommentarer:

    @Klaus: Sjovt, du nævner The Collection. I eftermiddags var jeg lige med Frøkenen i Kvicly X-tra for at købe slik til hendes pigeaften, og sÃ¥ fandt hun den. Far, er det noget for dig? Ja, da… Det er jo snart jul.
    PS. Om månen er en grøn ost? Jo, jeg har også set Walter and Gromit og rejsen til månen! Under alle omstændigheder er det lige meget om svaret er det ene eller det andet. Kun et af dem giver adgang. Det er jo ikke et filosofisk eller naturvidenskabeligt spørgeprogram! ;-)
    PS. Jeg glemte i øvrigt selv at svare pÃ¥ spørgsmÃ¥let, og programmet reagerede med at indsætte følgende: QUESTIONNAIRE: Wrong answer given. Og derefter skulle jeg selv godkende kommentaren…

Skriv en kommentar

358 har læst indlægget
14,468