Capac anbefaler: Folkeklubben – Danmarksfilm

22. oktober 2014

Poul Henningsen – PH – lavede en Danmarksfilm. Det samme gjorde Klaus Rifbjerg. Jørgen Leth har ogsÃ¥ lavet en Danmarksfilm. – Og nu har Folkeklubbe ogsÃ¥ lavet en, eller rettere sagt: et album med titlen Danmarksfilm. Hvor filmisk pladen er kan vi godt diskutere, men i mine ører kommer det filmiske ind igennem teksternes konkrete sansninger. F.eks. i titelsangen, hvor det blandt andet hedder:

Og der er øerne. Der er land og by.
Is på søerne. Sol på Bellevue
Ismand!
VÃ¥gn op og vis, hvad du kan.
Giv mig kanterne. Glem nu København.
Giv mig Bagenkop og et hjemstavnssagn
Hold stand!
Fra Dybbøl til Rimmerby Strand.
Det smukt. Det er større, end du troede.
Det er godt for det, der er oppe i dit hoved.

Og det er teksterne, der især bærer pladen, gruppens andet udspil (efter den succesfulde debut Nye Tider fra sidste Ã¥r). Vi befinder os et sted i slipstrømmen efter vores store troubadour Kim Larsen med helt mundrette, ukunstlede tekster, der ligger meget nærmere dagligdags tale end den moderne poesis store bog. Et eksempel. “Husk mit navn”, der tager sit udspring i Oswald Helmuths gamle sang “NÃ¥r dagen er forbi” om manden, der efter dagens dont slÃ¥r en tur om havnen for at lade sig udlængsel vække til live.

Husk mit navn

Når jeg nu går omkring alene på havnen, går en tanke i ring.
Vil jeg finde ro, nå sikkert i havn? Har jeg husket at handle, vil man huske mit navn?
Universet er så stort herfra hvor vi står. Kloden drejer stille rundt om mig, når jeg går.
Og drenge spiller bold med hver sit stjernenavn. Jeg fyldes med længsel, jeg fyldes med savn.

NÃ¥r jeg sikkert i havn?
Vil man huske mit navn?

Jeg tænker lidt på os to, men det er forbi. Lagt på hylden, lukket ned som havnens industri.
Ved tankernes kraft når jeg bjergets top. På bunden af havnen har en mand givet op.
På sin kones fødselsdag tog han sit liv og efterlod et brev: kone værsgo’ og flyv.

NÃ¥r jeg sikkert i havn?
Vil man huske mit navn?
Husk mit navn. Husk mit navn.
Han kom sikkert i havn.
Hun vil huske hans navn.

Her tilbage igen
Tag min hånd, vi går så ganske klart.
Sorthvide par ad Oktober Boulevard.
Mon vi vender her tilbage igen?

Væk mig blidt, hvisk mig noget rart.
Rød-hvide flag på H.C.’s Boulevard.
Mon vi vender her tilbage igen?

De drikker kaffe på klaverfabrikken.
Bagved skolerne dér ligger kirken, yeah.
Vi er landet for længe siden.
Det var sommer, så løber tiden væk.
Mon vi vender her tilbage igen?

Som i Helmuths sang bliver havnen et springbræt for eksistentielle overvejelser. Her hos Folkeklubben fÃ¥r tankerne endnu større vinger og kommer til at handle om selve livets projekt. Her vanker der ikke søgte litterære billeder. Det er hverdagens sprog, der fortæller om personens tanker pÃ¥ havnen. NÃ¥r ordene alligevel fÃ¥r et anstrøg af poesi, sÃ¥ er det i kraft af musikken, der er melodiøs rock – uden at bliver popmelodiøs – der akkurat som hos Kim Larsen løfter ordene op og eksponerer sætningernes indbyggede metrik og poesi. Kjartan Arngrim, der synger for (og spiller guitar, klokkespil og fløjter) kan faktisk godt i passager lyde rigtig meget  som en ung Kim Larsen, men Folkeklubben moderne udgave af rock sikrer, at det kun forbliver en forbigÃ¥ende association til en af dansk rocks store sangere og sangskrivere.

Men selvfølgelig skriver teksterne sig ind i en smuk dansksproget tradition, og der er rundt om i teksterne – som jeg helst ville citere in extenso her (men du kan selv studere dem pÃ¥ bandets hjemmeside her) til litterære, musikalske og andre forudsætninger – fra Rifbjerg over Dan Turèll og Tove Ditlevsen til Jørgen Ryg og Preben Kaas og Lennon og McCartney. Og det er vigtigt at stÃ¥ ved sin arv og gæld i kulturen, for det er med til at garantere, at man kan fremstÃ¥ som en personlig forvalter af den kulturelle tradition. Og det er netop, hvad Folkeklubben gør med deres sange. Med Danmarksfilm (og forgængeren) skriver Folkeklubben sig pÃ¥ smukkeste vis ind i traditionen for vedkommende dansksproget populærmusik med deres egen hverdagssproglige nøgternhed og enkle poesi. Med Danmarksfilm har vi fÃ¥et endnu en fin understregning af, at den dansksprogede musik stÃ¥r stærkt i disse Ã¥r. Hermed anbefalet.

Folkeklubben. Danmarksfilm. Art People. Udkom den 15. oktober.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

357 har læst indlægget
13,770