Jeg har lige købt et par ældre Neil Young-plader. Og nu vil jeg også købe hans seneste med Promise the Real. Anmeldelserne af Youngs optræden på Roskilde Festival overbeviser mig om, at han stadigvæk – dinosaur eller ej – har noget at byde på, når det gælder om at repræsentere rocken, den musikform, der er lige så gammel som manden selv.
Skrevet i Musik den 2. juli 2016 kl. 08:58
Tagged med Musik
Feed på kommentarer eller trackback fra din side
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
https://www.youtube.com/playlist?list=PLooDcviYwHTF-JKXLEFI2fu-80KzC1RAM
Spillelisten vokser støt og indeholder kun musik, jeg selv kan lide.
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
-Joni Mitchell
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
CAPAC anvender WordPress med Skimmed Milk og feeds for Indlæg og Kommentarer
2. juli 2016 kl. 12:35
Det er vist ikke alle anmeldere der er lige begejstrede for fredagens indsats:
https://www.information.dk/kultur/2016/07/oekologiske-rockpoet-gik-tomgang-paa-orange
Peter Lund Madsen skrev for et par dage siden en meget fin kronik i Politiken som jeg nÃ¥ede at læse inden den blev lukket for andre en abonnenterne. Her skriver han blandt andet, at han ligesom forlod sin fordums helt tilbage med pladen “Sleeps with Angels”. SÃ¥dan har jeg det ogsÃ¥. Men jeg nærer fortsat en stor beundring for manden, der stædigt har forfulgt sin kunstneriske vision.
Her er et link til Politiken Рm̴ske bliver det offentligt en dag
http://politiken.dk/debat/kroniken/premium/ECE3279635/hvornaar-ser-jeg-dig-igen-neil-young/
2. juli 2016 kl. 16:03
@Helge Jørgensen: Ja, jeg har efterfølgende godt læst, at der er kritiske røster. Og på Twitter var der masser af kritik af koncertens og Youngs guitarsolis længde. Og Hjerne-Madsen kan mene, hvad han vil. For mig er Neil Young en kunstner, der på samme måde som Bob Dylan, har et projekt kørende. Ikke alt har været af lige høj kvalitet, og det kan ikke være anderles. Men for mig er Young og Dylan rigtige kunstnere, der ikke skeler til tidsåndens luner, men vedholdende forfølger deres spor. Og jeg agter at følge med så længe det er muligt.
3. juli 2016 kl. 01:31
Vi er vel et eller andet sted enige. Jeg nærer fortsat stor beundring for Young – og ogsÃ¥ Dylan for at forfølge hver sin kunstneriske vision. Det er en sjælden kvalitet. Hats off for that.
Heldigvis kan vi idag smuglytte til favoritternes udgivelser som i gamle dage. I dag er det Spotify m. fl. – igÃ¥r lænede vi os ind over disken med det to-delte headset og lyttede til pladerne mes de roterede lige for næsen af os. Jeg husker Salling og Kaabers Musikforlag i Ã…rhus. Og du hos din pladepusher i Esbjerg.
Som dengang lyttede vi før vi købte. Derfor køber jeg ikke Young-plader længere. Heller ikke Dylan. Heller ikke Van Morrison. Undtagelsen er Mr. Bowie – han har efter min mening altid været total uforudsigelig. Ham købte jeg uden forlytten.
I dag lytter jeg meget til Radio Paradise – en reklamefri internetradio – der spiller et meget varieret og spændende udvalg af musik. Har nu lyttet meget jævnligt i flere end mange Ã¥r… prøv den. Mit musikunivers er udvidet betragteligt. Før var det Andrew Bird “Are you serious” Lige nu Nick Cave and the Bad Seeds “Jesus of the Moon”.
KH
3. juli 2016 kl. 09:38
@Helge Jørgensen: Ja, engang var musikforbruget anderledes. Og som jeg ofte har skrevet om, sÃ¥ kan jeg godt savne ‘de gode gamle dage’, hvor man kunne lytte til albums i pladeforretningerne og – ikke mindst – DR levede op til deres public service-forpligtigelse og orienterede om ny musik. Det var nok især sidstnævnte, der var min kilde til inspiration og musikglæde. Nu er vi sÃ¥ i streamingens tid. Og jeg skal blankt indrømme, at jeg hverken er til Spotify, Itunes eller andre. Jeg bruger Youtube en del, selv om dens udbytning af kunstnerne ærgerer mig voldsomt.
Det er dog kun undtagelsesvist, jeg køber et album, uden først at have lyttet til det – helt eller delvist. Og der har været dele af Earth tilgængelig pÃ¥ nettet. Men jeg ville nok have købt den alligevel, forledt af omtaler, anmeldelser og sÃ¥ videre. For gammelt venskabs skyld.
Jeg lytter ikke sÃ¥ meget til radio mere, for dels generer det mig voldsomt, at sÃ¥ mange radiojournalister er sÃ¥ utÃ¥lelige at høre pÃ¥, dels læner de fleste kommercielle radioer (og DR) sig op af, hvad musikbranchen dikterer (hvilket er dokumenteret ofte) og dels synes jeg, album stadigvæk skal høres i deres helhed. Derfor insisterer jeg ogsÃ¥ pÃ¥, at de plader, jeg omtaler her i min blog, skal forefindes som originale album – evt. EP-album. Og det bliver ikke anderledes. Men tak for tippet med Radio Paradise – den skal jeg nok give en chance.
3. juli 2016 kl. 14:01
Ja giv den radiostation en chance, der er nemlig kun 0,1 procents snak i døgnet.
Link http://www.radioparadise.com
Og ja radiojournalister er for de flestes vedkommende utÃ¥lelige at høre pÃ¥ – der er vi helt enige. Og derfor hører jeg heller ikke andet en paradisisk musik.
4. juli 2016 kl. 05:21
@Helge: Jeg har noteret mig radioparadise.com. Og vender nok tilbage til den i bloggen ved lejlighed. Nu er det snart ferietid, sÃ¥ kan jeg give den en chance…