Freddy Fræk er død, 80 år
24. oktober 2016Sangeren, banjospilleren, skuespilleren, billedkunstneren og smeden Freddy Fræk – egl. Freddy Poulsen – er død, 80 år gammel. Freddy Fræk var et muntert indslag i den folkemusikbevægelse, der rullede over populærmusikken i tresserne. Han var en slags modpol til Cæsar, der repræsenterede den socialt bevidste del af folkemusikbølgen. Og Fræk, der egentlig kom fra jazzen, gjorde sig i muntre viser og børnesange. Da tidsånden fra tresserne begyndte at tabe pusten i starten af halvfjerdserne slog Freddy Poulsen sig efterhånden på billedkunsten og lagde musikken på hylden. Freddy Fræk var en i ordets bedste betydning original, der var med til at sætte kulør på tressernes og halvfjerdsernes kulturliv.
Â