You don’t have to be beautiful… Prince and The Revolution
8. april 2008
I 1986 overgav jeg mig til en lille funky alf, som på lettere irriterende vis havde fundet vej til mine ører i med albums som Purple Rain (84) og Around the World in a Day fra det efterfølgende år. Men først ville jeg ikke vide af ham. Prince er navnet. Jeg syntes, at han var lidt for firser-disko-dasko-popsmart i sin attitude og udklædning osv. Men alligevel var der noget ved ham og hans musik. Noget uimodståeligt. En legende funky musikalitet. En letfængelig charme. Et glimt i det musikalske øje. En udviklet sans for det melodiske. Modstanden blev nedbrudt, da jeg hørte hittet Kiss (og efterfølgende så videoen). Kiss slår kloen i en fra den første inciterende guitarakkord og slæber så ellers en igennem nummeret med en sumptung, gyngende trommerytme, der sætter sig i kroppen som en udefrabestemt puls. Videoen er meget enkel, uden alskens tekniske fiksfakserier. Den er helt underlagt sangens dansante rytmik og beretter om, hvad funk à la Prince handler om: krop, erotik og musik. Nyd ca. 150 cm. koncentreret, krukket, komisk … funk. En lille perle. Kiss indgik på albummet Parade (1986), hvor Prince med hjælp fra The Revolution (og ikke mindst Wendy and Lisa) foldede sine talenter helt ud. Et hovedværk i den lille mands karriere.
I 198
8. april 2008 kl. 15:59
MMmmm – ren nydelse.
Har hørt at Hr. Prince skal have en ny hofte, og det er jo forståeligt nok med al den bevægelse, der har været i den del af hans krop: split og spagat og høje knæløftninger og så videre.
Fedt at se en musikvideo med ham: Har ikke kunnet finde en eneste princevideo pÃ¥ you tube…
9. april 2008 kl. 07:36
@Charlotte: Ja, vi blive jo alle ældre. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at han har brugt hofterne meget – bÃ¥de pÃ¥ og uden for scenen… ;-)
9. april 2008 kl. 09:20
…tror roligt, vi kan slÃ¥ fast, at de blevet brugt ;-)