Guilty pleasure: Call the Midwife
9. marts 2018
TV-serierne er det nye sort. Ingen tvivl om det. Med fremkomsten af diverse streamingtjenester – fra Netflix til Amazon – så har tv-serier fået en ny og mere dominerende rolle for tv’et end nogensinde før. Og det er da også forståeligt. Med en tv-serie kan man brede en fortælling ud på en måde, som ingen spillefilm vil kunne. Og i princippet er der ingen grænser for, hvor længe en serie vil kunne køre.
Selv er jeg blevet ganske overrasket over, at en serie som The Walking Dead (som jeg troskyldigt har fulgt med i, så længe DR har sendt den…) om nogle menneskers overlevelse i en verden, hvor zombier har overtaget magten, har kørt i 7-8 sæsoner. Men det giver god mening, når man kender serien indefra.
Jeg er ikke selv hoppet på nogen streamingtjeneste, men nøjes med de gammeldags tv-stationer. Og der er såmæn nok at se – også af kvalitet. Jeg har allerede omtalt flere af de kriminalserier, som DR genudsender til hudløshed. Men der er også andre, fx Call the Midwife, som jeg lidt tilfældigt kom igang med. En serie om en lille flok nonner og jordmødre, der arbejder i et fiktivt arbejderkvarter, Poplar, i London. Man følger beboerne i Nonnatus House, hvor damerne residerer, gennem årtier. Deres arbejde med – først og fremmest – fødende kvinder, men også andre sundhedsproblemer. Og umiddelbart lyder det måske en anelse kedeligt som emne: nonner, jordmødre, graviditeter og fødsler. Men serien er meget mere end det. Den er et kaleidoskopisk tidsbillede af England (ja den vestlige verden i et vist omfang) i første halvdel af forrige århundrede med indblik i alskens sociale og kulturelle forhold, ofte fortalt gennem de medvirkendes personlige historier. Det er lidt som Matador, blot med større udblik og dybere indsigt end den ærkedanske fortælling. Call the Midwife er historiefortælling og underholdning på højt niveau.
Og så har serien, der i DRs visning for tiden er nået frem til tresserne, selvfølgelig et lydspor. E spor, der afspejler tidens toner. Og man bliver erindret om, i hvor høj grad netop musikken indfanger tidsånden. Jeg kan kun anbefale, at man indtager Jordmoderen, som serien kaldes på dansk. DR1 sender den om eftermiddagen.
