50: The Rascals – Time Peace

26. juni 2018

Samtidig med Beach Boys Friends udkom Time Peace: The Rascals Greatest Hits. Når den er værd at nævne, så skyldes det dels, at pladen blev Rascals største salgssucces på LP-området og dels, at det er den eneste hitopsamling, de udgav medens bandet var aktivt.
Pladen leverer et repræsentativt tværsnit af bandets kreative periode fra at være The Young Rascals til at blive The Rascals. Og det siger ikke så lidt, for Rascals var det nærmeste amerikanerne kom deres udgave af the Beatles, som Torben Bille har været inde på. Da Rascals pop var bedst – dvs. inden de lod sig forføre af de nye eksperimenterende tendenser i tiden – var de i kategori med Beatles, Byrds og Beach Boys. Men de forblev lidt en amerikansk hemmelighed uden for USA. Det kan denne opsamlig dog gøre noget ved, hvis man giver den en chance. Og den holder, selv om der er gået et halvt århundrede.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

12 har læst indlægget
12,791