Bob Dylan – Saved

1. maj 2008

I 1980 udsendte Bob Dylan albummet “Saved”. Jeg købte pladen i en forlængst hedengangen pladebutik i Clemens Stræde i Ã…rhus (navnet ligger lige pÃ¥ tungen…). Rygterne om et stærkt religiøst album var løbet i forvejen, og man havde ogsÃ¥ fÃ¥et en forsmag pÃ¥, hvad der var i vente pÃ¥ det succesfulde album “Slow Train Coming” fra 1979, hvor Dylan blandt andet blev backet op af den dengang nye, funklende, guitarstjerne Mark Knopfler.
Som det skete, da Dylan blev elektrisk, sÃ¥ delte “Saved” ogsÃ¥ Dylan-lytterne i to skarer. Dem, der sagde ok, og dem, der var stærkt kritiske og afvisende. Det religiøse var da heller ikke til at tage fejl af. Omslagets maleri af Tony Wright viser Guds hÃ¥nd, der rækker ned mod de troende, og billedet henviser indiskutabelt til Michelangelos verdensberømte afbildning af Gud. Coveret blev da ogsÃ¥ pÃ¥ senere oplag erstattet af et mere diskret billede af Dylan pÃ¥ scenen… Kritikerne havde fÃ¥et deres indrømmelser. I hvert fald fra pladeselskabet.
Men det religiøse element var ikke nyt i Dylans univers. Man kan vel sige, at det har været med fra starten, selv om det ikke hele tiden blev betonet lige stærkt. Det gjorde det så i perioden omkring 1980. Her kastede poeten og musikeren sig over de kristne tanker. Siden har Dylan som bekendt søgt i andre retninger. Det er digterens lod.
Jeg kan huske, at jeg spillede pladen for et par skeptiske venner. Jeg havde gemt pladecoveret af vejen og sagde: Lyt. Og musikken talte. Der var et drive og et engagemen på den plade, som man skulle lede længe for at finde magen til. Og pladen fortjener stadigvæk at blive lyttet til. Måske er teksterne ikke de bedste fra Dylans hånd. De er nok for dogmatiske og for upoetiske. Men musikken holder.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

174 har læst indlægget
13,222