Peggy March – apropos Melodi Grand Prix…

25. maj 2008

Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at undgå det årlige Melodi Grand Prix, men Frøkenen ville det anderledes. En kombination af eksamenslæsning og indtagelse af MGP var på programmet – i familiens stue. Så helt undgå showet kunne jeg ikke, og helt undgå at høre Frøkenens beklagelser kunne jeg heller ikke. Den sang kan jeg ikke huske! Hun har da ikke nogen stemme! Osv. Jeg skal ikke gøre mig klog på nutidens opfattelse af underholdning i konkurrenceform, men spørger blot mig selv: Hvor blev den gode popsang af? Og så kom jeg – helt tilfældigt – til at tænke på lille Peggy March, en af de utallige amerikanske popsangerinder, der forsødede ungdomsårene i tresserne.
Peggy startede allerede som teenager med at synge og fik fjorten år gammel i 1963 sit første nr. 1 hit med “I will follow him”, der også tog kegler i resten af den vestlige verden. Dermed blev Peggys karriere kickstartet – og selv om hun ikke kunne leve op til det første store hit, så har hun haft en solid karriere med mindre hits undervejs. I 1969 flyttede hun til Tyskland, hvor hun sammen med Gitte Hænning, Wenche Myhre m.fl. blev en af de impoterede kæledægger i tysk underholdning. Capac har ofte set og hørt hende hjemme hos forældrene…

PEGGY MARCH I WILL FOLLOW HIM 1963 RARETechnorati Tags: ,

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

460 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62