Gentagelsens trivialitet: Landsbyhospitalet

13. januar 2020

En ting har ikke ændret sig på DR siden årsskiftet. Gentagelserne af allerede sendte programmer – såvel egne som importerede – er ikke hørt op. Og måske er det et tegn på, at nyskabelse og -tænkning vil det blive så som så med i fremtiden.

Således sender DR1 for tiden den engelske serie Landbyhospitalet The Royal – for n’te gang. Og selv om serien er underholdende i al sin nostalgi og dyrkelse af gamle britiske dyder, så er der alligevel grænser for, hvor mange gange man kan holde den ud. En formildende omstændighed er seriens allerede omtalte dyrkelse af britisk og amerikansk pop og beat fra tressernes gyldne tid, men selv det er ikke nok til at holde min opmærksomhed fanget ret længe.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. Donald kommentarer:

    Desværre har du ret; DR virker som om de ikke har idéer og vid og bid. Måske er jeg for kritisk, der er vist mange, som kan lide at se håndbold og “Aftenshowet”.

    Tak fordi du fortsætter skriverierne ufortrødent!

  2. capac kommentarer:

    @Donald: Ja, en ting er, at DR skal spare 20%, hvilket er rigtig mange penge (og ansatte). Men det undskylder jo ikke fantasiløsheden og forudsigeligheden i programudbuddet. Måske burde ledelsen se besparelsen som en ud- eller opfordring til
    at tage public service-tanken alvorligt, lade TV2 om at levere hjernedød underholdning à la den nye omgang X-Factor og sport ad libitum, og sætte seriøsiteten i højsædet. Det kan sagtens lade sig gøre, selv om man skal holde på pengene.

Skriv en kommentar

8 har læst indlægget
13,855