Rote Arme Fraktion – en film om…

19. september 2008

Forleden kunne man pÃ¥ Modkraft.dk læse Jan Weimanns og Torkil Lauesens nekrolog over Niels Jørgensen. Alle tre var aktive i Kommunistisk Arbejdsgruppe og – Blekingegadegruppen. Nekrologen beskriver med sympati og nøgternhed Niels Jørgensens liv som aktivist og revolutionær – og kommenterer ogsÃ¥ Blekingegade-sagen. Engagementet i Blekingegruppens kriminelle aktiviteter beskrives kort som det, det var: kriminalitet. Men kriminalitet, der var begrundet i nogle global-politiske, revolutionære overvejelser omkring uligheden i verden mellem de rige lande i vesten og den tredje verden. Drømme og forhÃ¥bninger om en forandring med udgangspunkt i den tredje verdens revolutionære potentialer fik medlemmer til at foretage et “problematisk” valg, som der stÃ¥r. Man valgte og tog konsekvensen af det kriminelle valg. Der er ingen anger, ingen fortrydelse at spore. Blot en erkendelse af, at man valgte en skæbne som politisk betinget kriminel.
Jeg kom til at tænke pÃ¥ nekrologen, fordi min veninde Gertrud sendte mig et avisklip med en omtale af en ny tysk spillefilm om Rote Armee Fraktion, RAF eller Bader-Meinhoff-gruppen, som den ogsÃ¥ blev kaldt. Gruppen var aktiv fra 1968 og frem til 1992 og blev for mig et lærestykke i, hvorfor voldsanvendelse i politik er dybt problematisk. Med mange menneskeliv pÃ¥ samvittigheden – ogsÃ¥ i egne rækker – blev RAF et problem i Tysklands og Europas historie som kalder pÃ¥ analyse og forklaring. Hvorfor endte unge, veluddannede mennesker i denne politiske blindgyde? Selv om der har været gjort tidstypiske forsøg pÃ¥m blandt borgerlige kommentatorer pÃ¥ at individualisere forklaringen, sÃ¥ er det umuligt at komme uden om en større forklaringskontekst – historisk og kulturelt. Den nye langfilm – to og en halv time – om “Der Baader-Meinhof-Komplex” omtales i dag af Michael Kuttner, som slÃ¥r ned pÃ¥ filmens svaghed: Den formÃ¥r ikke at give en forklaring pÃ¥, hvorfor medlemmerne endte der, hvor de endte. Filmen er snarere en omhyggelig og spændende beskrivelse af forløbet. Filmen roses for at give en realistisk skildring af denne lille kriminelle gruppes begrænsede succes. Det lykkedes den for en tid at “tage demokratiet som gidsel”, som det udtrykkes. Og det var traumatisk for den unge forbundsrepublik (pÃ¥ det tidspunkt kun 20 Ã¥r gammel) med den ikke-demokratiske fortid…
Filmen skildrer også, hvordan det unge tyskedemokrati ikke formåede at handle på demokratisk vis over for en politisk opposition i form af protestbevægelser. Politiet slog ned med brutalitet og vold på de unge protesterende. Den unge Benno Ohnesorg blev skudt af en betjent. Og dermed skabte man en martyr for en spirende politisk radikalisering.
I omtalen af filmen fremhæver Kuttner politimanden Herold, der midt i kampen mod RAF-terroristerne tillod sig at fremkaste en teori, der stadigvæk er en udfordring til alle, der ønsker at forstÃ¥, hvad der foregik, og ikke blot ønsker at besværge fortiden. Han sagde, at terrorister “ikke var problemet”. “Terrorister er kun bebudere af verdenshistoriske rystelser, deres tids seismografer”. Han mente ogsÃ¥, at terroristerne var ‘en ny form for krig’.

Der Baader Meinhof Komplex – Trailer zum Kinofilm

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

8 kommentarer

  1. Peter kommentarer:

    Blekingegadebanden var en gruppe feje narrøve der til trods for alverdens ideologiske undskyldninger for deres kriminalitet ikke turde stå frem og indrømme hvem af dem der myrdede en ung politibetjent.

    Hvor politisk engageret er man, når man ikke tør stå ved sine svinske politiske handlinger???

    Man de tilhører selvfølgelig også den samme fløj som Ungdomshuset-psykopaterne.

  2. capac kommentarer:

    @Peter: Du kunne jo begynde med selv at stÃ¥ frem med dit rigtige og fulde navn og vedgÃ¥ din egen kommentar…

  3. Peter kommentarer:

    Jamen i lige mÃ¥de da, “Capac”.

    :-)

    Peter

  4. capac kommentarer:

    @Peter: Den gÃ¥r ikke, Peter. Mit pseudonym er ikke begrundet i almindelig lyst til mudderkastning, som jeg synes, du gÃ¥r dig skyld i, nÃ¥r du kalder Blekingegruppen for “feje narrrøve” og svin og folkene bag Ungdomshuset for “psykopater”.

  5. Peter kommentarer:

    Det var Blekingegadens HANDLINGER jeg kaldte svinske. Men du synes måske ikke det er svinsk at slå ihjel, bortføre, overfalde. m.v.?

    Jeg synes fortsat det er fejhed at overfalde uskyldige, intetanende mennesker der passer deres arbejde, med dødbringende våben i ideologiens navn, og så efterfølgende ikke ville stå ved sine forbrydelser.

    En psykopat kendetegnes ved en dyssocial personlighedsstruktur, ofte kendetegnet ved manglende hensyntagen til sociale forpligtelser, manglende følelser for andre og en afstumpet ligegyldighed.
    Det synes jeg egentlig beskriver de autonome fra Ungdomshuset ret præcist.

    Men okay, hvis du mener mine synspunkter er mudderkastning og dine er guldrandede, og det adskiller os sÃ¥ vidt at jeg ikke bør nyde samme anonymitet som du, tjah, sÃ¥ er det svært ikke blot at slutte med Orwells citat : “Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre… ”

    :-)

    Peter

  6. capac kommentarer:

    @Peter: Så, nu rolig. Når jeg kalder det mudderkastning, så er det, fordi du i din første kommentar ikke argumenterer for dine skældsord, sådan som du gør nu. Det var derfor, jeg smed den tilbage til dig.
    Selvfølgelig tager jeg afstand fra Blekingegruppens aktioner, lige som jeg tager afstand fra enhver form for terroristisk handling, der rammer civile personer.
    Selvfølgelig ville det være rart, hvis kriminelle ville stÃ¥ ved, hvad de har gjort. Men sÃ¥dan er det som regel ikke. Og her er Blekingegadegruppen ikke anderledes end andre kriminelle. De overlader det til retsvæsnet at finde beviserne… Vi kan beklage det, men sÃ¥dan er spillets regler.
    Selvfølgelig må du gerne være anonym, Peter. Og min anonymitet er hverken bedre eller ringere end din. Jeg efterlyser bare argumentation. Og det fik jeg så. Så kom du bare tilbage.
    Om de autonome unge fra Ungdomshuset har problemer med personlighedsstrukturen vil jeg lade ligge i denne omgang. Men for mig er det vigtig, hvad enten vi taler om Blekingegadegruppen, de unge autonome eller pistolskydende galninge i de københavnske gader, at vi anstrenger os for at forstÃ¥, hvorfor de handler som de gør. Og jeg tror ikke pÃ¥, at det er i personligheden alene, vi finder forklaringerne. Hvis vi afviser at diskutere, hvilke historiske, sociale og kulturelle faktorer, der er medvirkende i den slags ‘afsporinger’, sÃ¥ afskærer vi os fra at forebygge en gentagelse og forværring…

    ;-)

  7. Peter kommentarer:

    Okay, så er vi enige!

  8. capac kommentarer:

    Jamen, så kan det jo ikke være bedre! :-D

Skriv en kommentar

1.107 har læst indlægget
14,216