Tiggere, gadehandlere, hververe…
10. november 2006Apropos mit indlæg i går om gademusikanter – på godt og ondt – så læste jeg her til morgen, at århus Cityforening er skuffede over, at justitsminister Lene Espersen ikke vil gøre noget ved det voksende antal tiggere, gadehandlere, hververe osv., der fylder op på Strøget og forsøger at lokke penge op af folks lommer. Hun henviser til de eksisterende regulativer osv. Der skal da heller ikke herske nogen tvivl om, at der er flere tiggere, lommetyve osv., end vi har været vant til. Blandt andet er det slående, at antallet af “professionelle” tiggere med østeuropæisk baggrund er vokset. På den måde ligner århus enhver anden større europæisk storby. Det er nok prisen for det “indre marked” og EU-udvidelsen. Man kan beklage det eller lade være, men sådan er det. Cityforeningen oplever det som et problem, at de handlende skal løbe slalom mellem alle gadens tilbud, men er det nu så galt? Enhver kan da sige nej. Man kunne fristes til at tro, at Cityforeningen er mere bekymret for deres egne indtægter end for de handlendes ve og vel. Og det er vel, ret beset, ikke overraskende.
Derimod støder det mig lidt, at flere såkaldt velgørende og humanitære organisationer, bl.a. Amnesty International, som jeg ellers har stor sympati for, er begyndt at sende professionelle hververe ud på gaden. Og enhver, der læser jobbørser på nettet, vil vide, at det er et af de job, man får tilbudt: professionel hverver. Men et eller andet sted generer det mig, at disse organisationer skal føre sig frem på denne markskrigeriske vis. Almindelig husstandsindsamlinger, ok. Men dette anmassende, professionelle salgstrip passer ikke rigtig til det idealistiske grundlag. Også her er markedsøkonomiens logik slået igen. Desværre. Så fremover nøjes jeg med at købe de hjemløses avis for en tyver…
