Mitch Mitchell – Jimi Hendrix Experience – er død, 62

13. november 2008

Åh nej, skriver min veninde Gertrud i en mail, nu er Jimi Hendrix Experience væk. Tilbage er kun rillerne, (musik)sporene. Mitchell døde i onsdags på et hotelværelse i Portland, Oregon, efter at have deltaget i Experience Hendrix Tribute Tour. Dødsårsagen er endnu ukendt.
Sammen med basisten Noel Redding udgjorde Mitchell den solide engelske backing bag Jimi Hendrix’ innovative og stilskabende guitarspil. Chas Chandler – den kendte basist fra The Animals og senere talentspejder, producer m.m. – havde opdaget Hendrix i en klub i New York og sørgede for at transportere ham til London, hvor The Experience blev etableret.
Selv om Mitchell var ganske ung, havde han allerede dengang fået et vist ry som en god, fleksibel jazz-inspireret trommeslager. Han havde blandt andet spillet med The Pretty Things og Georgie Fame.
Mitchell spillede med Hendrix til dennes alt for tidlige død og var med til at gøre de tre album Are You Experienced (67), Axis: Bold as Love (67) og Electric Ladyland (68) til de mesterværker, de er den dag i dag. Senere blev han en del af bandet Ramatam. Mitchell var ogsÃ¥ en af bagmændene bag de posthume Hendrix-udgivelser “The Cry of Love” og “Rainbow Bridge”. Hvil i fred du gamle.

Jimi Hendrix Purple Haze Vid

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

305 har læst indlægget
14,275