Genlyt: Stig & Steen “Da solen kom”

2. april 2009

Min internetforbindelse har været ned siden i går morges, bortset fra en kort periode i går formiddags, hvor jeg lige nåede at hente mine e-mails. Og så må man jo bruge tiden på noget andet.

Jeg har bl.a. fået orden i mine stakke omkring computeren. Stakke, der vokser med usvigelig sikkerhed som mos i skovbunden og med jævne mellemrum må decimeres af noget, der minder om orden. Og samtidig har jeg fået lyttet til nogle gamle grammofonplader.

Som læsere af bloggen vil have forstået, så er jeg vendt tilbage til den obskure, progressive del af dansk rock – eller beat, som man dengang sagde – fra tresserne og halvfjerdserne. Flere ting har jeg ikke hørt i mange år og lidt af det – det skal jeg vende tilbage til – har jeg kun hørt delvist eller slet ikke dengang… Forsømmelser det vil være rart at få gjort op med.

“Da solen kom” er duoen Stig & Steens debutalbum fra 1972. Jeg kan huske, at den – og den foreløbende single fra året før (Ude i den grønne skov/Den hvide sky) – vakte en vis opmærksomhed i radioen og fik en del air-play. Men den store kommercielle succes blev det vist ikke til. Bag fornavnene Stig & Steen gemte sig to kendte musikere fra dansk musikliv. Steen Toft Andersen, der slog sit navn fast som medlem af det navnkundige orkester Ache. Og Stig Kreutzfelt, der blev hvermandseje som del af megasuccessen Rugsted & Kreutzfelt og i øvrigt har et imponerede cv som musiker, producer og meget mere.

Stig & Steen-projektet repræsenterer noget så usædvanligt som poppet halvfjerdser-hippie-beat. Efter datidens målestok en meget lækker produktion, der pegede frem mod det, Kreutzfelt senere ville stå bag som selvstændig producer. På coveret ser man en diffus sol på den ene side og på den anden de to duo-medlemmer siddende afslappet i relief. Sammen med Nis P. (Jørgensen) på fløjte og sang – og Frank Olsson på slagtøj og trommer leverer Kreutzfelt og Andersen en række lækre popsange med tekster af lyrisk-flippet karakter.

Tag bare en titel som “Legetøjstulipanbakken”: “Jeg står på marken midt i regnen/ og ser på blomsten bag ved dig/melankolien breder sig/ legetøjstulipanbaken/for enden af den våde vej”. Osv. Ikke ligefrem lyrik, der vil finde vej til Højskolesangbogen eller en litterær kanon, men tidstypisk i sin lidt naive og melankolske karakter.

Når pladen er meget efterspurgt i samlerkredse siden hen, så hænger det uden tvivl sammen med musikkens kvaliteter. Lyriske, stemningsfulde sange med genklang af progressive toner fra det store udland (fx King Crimson og folk-rock). I følge de oplysninger jeg har kunnet finde om pladen skulle den afdøde trommeslager Ken Gudman også have spillet med, men det bekræftes ikke af pladens egne noter.”

Opdatering 9.4.2019: I dag får jeg så en mail fra et antikvariat, der har specialiseret sig i bl.a. gamle rockplader og her kan man få Stig & Stens plade i “excellent” stand for den nette pris af 500 Euro, svarende til 3750 kr. Man skulle have købt den dengang, den blev udsendt.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

10 kommentarer

  1. Curt kommentarer:

    Jeg var meget glad for Da Solen Kom og efterfølgeren Nede Ved Floden, men mistede begge pga indbrud. De er desværre umulige at skaffe idag – jeg hÃ¥ber de bliver tilgængelige igen!

  2. Curt kommentarer:

    – Forchromede Dage var det da, og Nede Ved Floden var da vist et nummer, ikke pladen selv. Hmm… mange Ã¥r er gÃ¥et siden.

  3. capac kommentarer:

    @Curt: Umuligt er det ikke at fÃ¥ fat i dem, men man skal være tÃ¥lmodig og lede i krogene. Men de burde selvfølgelig have været ude pÃ¥ cd for længst…

  4. Mark kommentarer:

    Hej CAPAC. God musiksmag du har. Vil du overveje at skaffe dig af med pladen en gang? Hilsen Mark og god weekend

  5. capac kommentarer:

    @Mark: Jeg har l̴nt den Рp̴ biblioteket. Og god weekend til dig ogs̴.

  6. Johnny kommentarer:

    Håber den udkommer på CD snart

  7. capac kommentarer:

    @Johnny: Man kan da altid hÃ¥be… :) Hvis du er hurtig, kan du købe begge deres plader hos recordeli.dk . Men de koster...

  8. Mark kommentarer:

    Vil det sige at jeg også kan låne den?
    Det ville da være fedt.

  9. capac kommentarer:

    @Mark: Javist kan du det. Via http://www.bibliotek.dk. Men pas nu på den, så andre også kan få glæde af de gamle toner!

Skriv en kommentar

1.576 har læst indlægget
13,380