Fildeling – den franske Hadopi-lov

9. april 2009

Medens piratsiden Pirate Bay stÃ¥r pÃ¥ anklagebænken i Sverige, og svenskerne har indført den sÃ¥kaldte IPRED-lov, ventes det franske parlament i dag, skærtorsdag, at gennemføre en drastisk og omstridt lovgivning til bekæmpelse af ulovlig fildeling. Loven har fÃ¥et navnet Hadopi, som er en forkortelse for “Haute Autorité pour la diffusion des oeuvres et la protection des droits sur Internet” (Øverste myndighed for spredning af værker og beskyttelse af rettigheder pÃ¥ internettet”).

Med loven – hvis den altsÃ¥ vedtages – indføres en sÃ¥kaldt three-strike-model, hvor synderen – fildeleren – først fÃ¥r en skriftlig advarsel, dernæst en anbefalet skriftlig advarsel og til sidst bliver koblet af internettet i op til et Ã¥r. Loven forventes at blive skærpet i forhold til det oprindelig udkast, hvor fildeleren i udelukkelsesperioden slap for at betale for sit internetabonnement. For at friholde internetudbyderen økonomisk i “pausen”, skal den formastelige fildeler betale det abonnement, han eller hun altsÃ¥ ikke kan bruge.

En engelsk ekspert anslÃ¥r, at omkring 1000 franske internetbrugere vil blive udelukket om dagen, hvis loven træder i kraft. OgsÃ¥ trÃ¥dløse netværk – fx restauranter, universiteter, skoler osv. – omfattes af loven og tvinges til at indføre, hvad der kaldes “tekniske spærringer” over for adgang til ulovligt copyright-beskyttet materiale.


Lovforslaget er allerede blevet mødt med massive protester i Frankrig. Blandt andet, fordi den anfægter fundamentale retssikkerhedsprincipper, fx den, at en anklaget er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Og i mange fildelingssager har netop spørgsmÃ¥let om bevisets stilling været centralt. Blandt andet i Danmark og Sverige. Loven er ogsÃ¥ blevet kritiseret, fordi modstanderne – blandt andet i det store Socialistparti – mener, at den vil hæmme den tekniske udvikling af internettet.


Nok så interessant med hensyn til internettets fremtid er det, at selveste EU-Parlamentet i en nylig rapport blankt har afvist brugen af internet-blokering som sanktionsmiddel. EU-Parlamentet mener, at hverken regeringer eller private bør kunne berøve en borger adgangen til nettet. Og sammenligner tanken med tidligere tiders forsøg på at censurere tanke- og talefrihed. Hvis loven vedtages kan man se frem til en konflikt mellem EU og Frankrig. En konflikt af vital betydning for internettets juridiske og teknologiske fremtid.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 kommentarer

  1. AagePK kommentarer:

    Frode, kaldet Fredegod efter sin død, hængte en guldring op på en klippe, og en anden i vigen, for at prøve folks ærlighed. Han bestemte, at søfolk frit skulle kunne tage årer og bruge dem, hvor de fandt dem, og den, der skulle over en flod, frit måtte bruge den hest, han fandt nærmest, med skulle stige af, så snart dens forben rørte land, mens dens bagben endnu var i vandet. Han mente, at sådanne tjenester snarere måtte skrives på menneskelighedens regning end regnes for uret; men den, der brugte hesten yderligere, skulle have sit liv forbrudt.Han bestemte også, at når man var på rejse, var det lovligt at tage af anden mands forråd til ét måltid mad; tog man mere, var det tyveri.
    Tyv skulle nagles til galgen gennem senerne, og en ulv skulle hænges ved siden af ham; heraf kunne det ses, at et slet menneske var at regnes for et vildt udyr. Hæleren led samme straf som tyven.

  2. capac kommentarer:

    @AagePK: Ja, jeg er sikker på, at der nok skal være nogle politikere, der kunne drømme sig tilbage tli Frode Fredegods tid. Jeg gad nok vide, hvad Frode ville sige til fildelingen?

  3. AagePK kommentarer:

    Ja, det er netop min pointe: han accepterer personligt brug, men ikke tyveri. Han vil nok sige:” Downloading til personligt brug er okay, men fildeling, som indebærer byt, noget-for-noget, er tyveri, sortbørs, snavs. Som det altid har været.”

  4. capac kommentarer:

    @AagePK: Ja, så Frode Fredegod har været forud for sin tid, må man sige.

Skriv en kommentar

239 har læst indlægget
14,464