Sinéad O’Connor i reggaens favn
6. juli 2009Det er alt for længe siden, jeg sidst omtalte den lille vildbasse, Sinéad O’Connor. Men i gÃ¥r fik jeg fat i et eksemplar af hendes album “Throw Down Your Arms” fra 2005. Pladen er en ren kærlighedserklæring til reggae-musikken og den Rastafarai-filosofi, der er inspiration for store dele af den. En slags cover-plade i den forstand, at Sinéad med sin smukke røst fortolker en række kendte sange af folk som Peter Tosh, Lee Perry og Winston Rodney.
Med sin velkendte kompromisløshed har Sinéad allieret sig med nogle af de allerbedste musikere inden for reggaemusikken. Først og fremmest produceresset Sly Dunbar og Robbie Shakespeare, der ogsÃ¥ sørger for at lægge den rette, sirupseje rytmebund under sangene. Jeg kunne forestille mig, at pladeselskabet mÃ¥ske har revet sig i hÃ¥ret over dette projekt. Der sigtes bestemt ikke mod hitlisterne – og 10% af overskuddet gÃ¥r til ældre rasta-folk pÃ¥ Jamaica. Men kompromisser har aldrig været O’Conners speciale, og hun gÃ¥r – som hun har for vane – helhjertet ind i projektet. Som en kritiker engang skrev, sÃ¥ kan hun som fÃ¥ – fx Van Morrison – gÃ¥ til kernen af en sang og skære alle udenomsværker bort. Med sin storartede, smukke, rene stemme, der svinger fra det stolt kvindelige til det lillepigede og skrøbelige, tager hun disse klassiske reggaesange til sit hjerte og gør dem til sine.
Pladen er indspillet i de legendariske Tuff Gong Studier i Kingston, Jamaica, og kunne lige sÃ¥ godt have været indspillet i reggaens guldalder i tresserne eller halvfjerdserne. SÃ¥dan lyder det. En helt igennem pletfri produktion. Nogle kritikere mener, at O’Conner er lidt for respektfuld i sin udlægning af sangene. Men jeg kan kun høre en kærlig hengivenhed til sangene… Anbefales. .

8. juli 2009 kl. 09:57
Oooooh, nu kommer jeg i feriestemning. Om mindre end to uger drager jeg til Reggealand!
8. juli 2009 kl. 10:55
@Tina – omme i London: Rastawoman! :)
9. juli 2009 kl. 12:30
I am feeling irie…