Tales of brave Ulysses – Cream

18. september 2009

Jeg har vist nævnt det før. Mit første møde med den engelske trio Cream – Eric Clapton, Jack Bruce og Ginger Baker – var singlen “I Feel Free”. Lyden var overvældende. Alligevel valgte jeg at købe Chris Andrews “Yesterday Man”, der var et stort hit pÃ¥ samme tid. Og det kan man sÃ¥ undre sig over i dag. Ikke desto mindre blev Cream et af de bands, hvis stjerne satte sig pÃ¥ mit musikalske firmament og stadigvæk sidder og strÃ¥ler der. PÃ¥ et tidspunkt havde jeg de fleste af LP’erne pÃ¥ bÃ¥nd. Dels optaget fra DRs P3, hvor man en overgang spillede hele album. Det var tider. Og resten fra biblioteket og andetsteds. I dag faldt jeg over en fin optagelse, hvor de tre gutter spiller Tales of brave Ulysses fra hovedværket Disraeli Gears, bandets “Sgt. Pepper”. Sangen er skrevet af Eric Clapton og tekstforfatteren Martin Sharp, der hentede inspiration pÃ¥ en ferietur til Grækenland. Eric Clapton skrev sÃ¥ musikken, der i følge ham selv var stærkt inspireret af Lovin Spoonfuls klassiker Summer in the City. Og det er det første nummer, hvor Clapton tager waa-waa-pedalen i brug. Videoen er et fint øjeblik med et stort, lille band…


Eric Clapton & Cream – Tales Of Brave Ulysses (Live 1968)
by fagopy

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

7 kommentarer

  1. Sifka kommentarer:

    Ja, jeg må jo indrømme, at jeg røg på Cream;) Iøvrigt har jeg lagt en udfordring til dig på min blog. God fredag, og tak for sangen:)

  2. Sifka kommentarer:

    Ai, det var lige lidt hurtigt. AltsÃ¥, selvfølgelig er det en udfordring i, at blive kaldt for ‘awesome girl’ og dels at skulle afsløre ti ting om sig selv. Jeg hÃ¥ber, du er mand for det.

  3. capac kommentarer:

    @Sifka: Røg på og til?! :)

  4. Sifka kommentarer:

    Nok mest til;)

  5. susling kommentarer:

    Now your’e talking. Selv om det da ogsÃ¥ var noget hippiehejs for sÃ¥dan en som mig, sÃ¥ dyrkede jeg Cream i smug – i hvertfald Disraeli Gears.

  6. Donald kommentarer:

    Du milde moses, det lyder outdated i en grad, jeg ikke havde troet muligt. Jeg var godt klar over at Wau-pedal og el-guitar er “gimmicks” hvis vi ser pÃ¥ musikkens grundsubstans, men alligevel husker jeg øjeblikke hvor Cream kunne noget, der flyttede brikker. Trommerne lyder ogsÃ¥ meget tidstypiske, men var der ikke noget med at netop disse skæringer vendte op og ned pÃ¥ ideen om, hvordan trommer skulle lyde?
    Nej altsÃ¥ undskyld. Efter at have læst dit indlæg igen, kommer jeg i tvivl, hører jeg rigtigt? Er der et eller andet, som jeg misforstÃ¥r? Well det er mÃ¥ske ikke pænt at sige det, men jeg synes det lyder meget mere stift end det gjorde dengang “Distraeli Gears” var ny. Undskyld mig :-) .

  7. capac kommentarer:

    @Donald: Jo, jeg tror du har ret. Jeg husker, at Ginger Baker blev fremhævet dengang som fornyer af trommespillet. Og så har jeg altid godt kunne lide drukmåsen Jack Bruces sang.

Skriv en kommentar

238 har læst indlægget
13,593