Humor og nazisme

3. december 2009

Den nydelsessyge Wunderknabe, Pete Doherty, har gjort sig uheldigt bemærket i München, hvor han sammen med Babyshambles gav koncert. Pludselig begynder Doherty at synge “Deutschland, Deutschland über alles”, nazisternes gamle nationalhymne. Og reaktionen lod ikke vente pÃ¥ sig. Doherty blev mødt med tilrÃ¥b og ukvemsytringer. MÃ¥ske forsøgte Doherty at være morsom.

Men er der grænser for, hvad man kan lave sjov med? Er der grænser for, hvad humor kan dreje sig om? Det tror jeg ikke. Humoren er svær at forstå. Freud skrev en artikel om den. Harald Høffding, den danske filosof, forsøgte sig også med nogle filosofiske overvejelser. Og franskmanden Henri Bergson. Med flere.

Kigger man på humoren, fx den jødiske eller humoren blandt handicappede, så bemærker man, at den netop ikke respekterer tabuer. Snarere tværtimod. Den søger tabuerne. Italesætter det, vi i andre sammenhænge ikke bør tale om. Sex, død, det alt for menneskelige. Jeg tror, at det bl.a. er denne grænseoverskridelse, der forklarer humorens nødvendighed. Humoren løsner et bånd, vi har lagt på os selv, den letter et tryk osv. Derfor kommer vi til at grine, også i situationer, hvor det kan være pinligt. Spontant og uden at ville det. Og dermed gør humoren det lidt lettere at komme gennem livets tunge og små problemer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

9 kommentarer

  1. AagePK kommentarer:

    Nu véd jeg ikke, om Pete kender til historien, om, hvor meget blod, sved og tårer det har kostet tyskerne at nå hertil.
    Danskerne, med Messer-drengen i spidsen, har jo tydeligvis ikke, de fleste tror jo, at den tyske nationalsang hedder :” Deutschland, Deutschland……”, og det gør den jo ikke.
    Den hedder “Einigkeit und Recht und Freiheit für das ganze Vaterland” og det har de sÃ¥ lige fejret, at de har fÃ¥et for 20 Ã¥r siden.
    Og det er ved at gÃ¥ op for tyskerne, efter Adenauers forhaling, Brandts knæfald, og Kohls meget dyre eksperiment, der skilte ossie’rne fra wessie’rne.
    SÃ¥ den, der i dag synger “Deutschland…” sætter sig automatisk pÃ¥ skinheads-siden.

  2. Torben Bille kommentarer:

    At kalde “Deutschland, Deutschland über alles” eller “Das Lied der Deutschen” “nazisternes gamle nationalhymne” er en forkortelse. Det er rigtigt, at den blev sÃ¥ forbunden med nazisterne, at de allierede besættelsesmagter efter krigen forbød den afsunget offentligt, og at man skulle helt op i 1960’erne før sangen med de famøse vers blev sunget regelmæssigt, f.eks. ved sportsbegivenheder. Men faktisk var melodien, skrevet af Haydn i 1790’erne, en hymne til kejseren. Med en anden tekst. Og da von Fallersleben skrev den nye tekst i 1841 var Tyskland et puslespil af smÃ¥stater. Hans sang tjente derfor som en slags oprÃ¥b om national samling, ikke som en stadfæstelse af en stormagt.

    SÃ¥dan blev den imidlertid, med rette, hørt under Første Verdenskrig. Og i særdeleshed Anden Verdenskrig. I sin lille essaysamling “Verden som den er” (Politikens Forlag, 2005) giver Søren Mørch en interessant skildring af sangens oprindelse, udvikling, afvikling og genkomst.

  3. capac kommentarer:

    @Torben Bille: Ja, en forkortelse, en forenkling.

  4. capac kommentarer:

    I øvrigt har Doherty Ã¥benbart et eller andet med nazitiden. Sammen med The Libertines indspillede han sangen “Arbeit Macht Frei”, hvor han koblede nutidig engelsk fremmedfjendskhed og racisme sammen med Auswitz-indskriften…

  5. mb kommentarer:

    Det italienske jazzfusionsband Area, som absolut hørte til på venstrefløjen, kaldte debutpladen (1973) for Arbeit macht frei
    http://en.wikipedia.org/wiki/File:Area_Arbeit_macht_frei.jpeg

    http://en.wikipedia.org/wiki/Area_%28band%29

    Glimrende musik i øvrigt: http://www.youtube.com/watch?v=56bvk3o7t_E

  6. AagePK kommentarer:

    Jeg har ikke læst Søren Mørch, men jeg tvivler på, at han har taget Hitlers bemærkninger om sangen, som skrevet i Mein Kampf, med i sin redegørelse.
    Man kan roligt læse dansk wikipedias artikel om Lied der Deutschen, den har langt det meste med, altså bortset fra Mein Kampf, og Langmark-myten. Den skal man finde i tysk wiki.
    Tilbage står, at det er det tredje vers, og kun det tredje vers, der er den tyske nationalsang, og som sådan beskyttet af loven.
    Og at såvel Europa og Tyskland har drikkeviser som nationale symboler.

  7. capac kommentarer:

    @AagePK: Nu er en ting jo sangens historiske oprindelse. Noget andet er, at nazisterne tog den til sig og gav den nogle associationer, som den sikkert aldrig vil miste igen. Og som fik de unge tyskere til at råbe op under koncerten. Men det var nu slet ikke det, jeg ville have fat i, men derimod det med humoren og den betydning..

  8. AagePK kommentarer:

    Jojo, capac; men humoren skal også have en chance for at blive genkendt som humor, det var nok dér, Pete havde et lille problem, ligesom Messer-drengen.

  9. capac kommentarer:

    @AagePK: SÃ¥dan er det jo med humor. Den rammer ikke alle.

Skriv en kommentar

253 har læst indlægget
14,468