Mere tysk: Dreiviertelblut

22. november 2019

Dreiviertelblut (trefjerdelblod) er sådan et band, man leder forgæves efter på bibliotekernes fælles hjemmeside. På deres egen betegner de deres musik som “folklorefri” folkemusik. Jeg kunne komme på andre genrebetegnelser, men lad os bare sige, at bandet spiller en form for moderne musik, der er farvet af lidt af hvert.

Gruppen stammer fra Oberbayern og blev dannet af Sebastian Horn og Gerd Baumann i  2012. Sidstnævnte er filmkomponist og Dreiviertelblut har da også været leveringsdygtig til nogle tyske krimier på tv. Den første pladen kom 2013 med titlen LIeder vom Unterholz, der blev fulgt op af Finsterlieder i 2016. Og i 2018 kom Diskotek Maria Elend. Der er også kommet et livealbum hvor Dreiviertelblut optræder sammen med Mücnhens filharmonikere.

6 har læst indlægget

Ulf Lundell – ultimo 2019

22. november 2019

Som nævnt er Ulf Lundell tilbage og i fuld vigør. I dag udgiver han således singlen “Stockholm i December”. Den kommer også i rød vinyl til december.

Og ude er også albummet Omaha: ruff, hvor han vender tilbage til albummet Omaha men i en skrabet udgave. En slags ur-Omaha, uden alle pladestudiets muligheder for at lægge lag på. Naked Omaha.

13 har læst indlægget

Austropop: Wolfgang Ambros

21. november 2019

Vil man lytte til Wolfgang Ambros, så er det bestemt en fordel – ja, faktisk en nødvendighed – at kunne noget tysk. Ellers bliver man hægtet af teksterne med det samme. Men har man ikke glemt sit skole- og gymnasietysk, så har man muligheden for at opleve en fin sangskriver og nogle fine sange på østrisk.  Her er en af sangene – med tekst, så du kan forsøge at følge med.

7 har læst indlægget

Ulf Lundell – 70

21. november 2019

Og det var i går Sveriges svar på Dylan og Springsteen fyldte 70. Heldigvis er han ikke gået på pension, men er vendt tilbage på plade og på scene. Og det ville næsten også være ubærligt, hvis Lundell skulle nå frem til at foretrække otiummet frem for sangskrivningen og de andre kunstneriske udtryk.

5 har læst indlægget

Boris Johnson forlader London

20. november 2019

Og alligevel står han til at vinde parlamentsvalget i England. Og i USA arbejder Johnsons politiske modstykke, Donald Trump, på at blive genvalgt (hvilket ikke er så usandsynligt, som nogen tror) ved bl.a. at lefle for de allermest højresnoede, fundamentalistiske og pro-israelske kristne, der anser ham for at være Guds udvalgte. Og det kan være svært at forstå, at amerikanere og englændere kan pege på og vælge personer, der ikke tjener deres – altså befolkningens – interesser.

Herhjemme har vi fået en socialdemokratisk regering, der langt fra er så socialistisk og demokratisk , som man kunne ønske. I stedet for fremstår Mette Frederiksen som en nationalistisk politiker, der for enhver pris vil forhandle hen over midten i dansk politik. Og det betyder: Som vil indgå studehandler og lave rævestreger med partiet Venstre og dets allierede. Socialdemokratiet i Danmark har endnu ikke – som Labour i England – rystet Blairismen med dens ny-liberalistiske økonomiske politik af sig. Og derfor kan man godt være lidt nervøs for, om løftet om en 70% reduktion af CO2-udledningen inden 2030 bliver til noget og bliver til en klimalov.

Selv om den gammeldags socialdemokratisme har vind i sejlene i USA (Bernie Sanders’ bevægelse) og i England (Jeremy Corbyns følgere), så er der lang vej til et egentlig systemskifte her og hisset. Og noget af forklaringen er også, at pressen i den vestlige verden står i det bestående systems tjeneste. Og det er måske ikke så underligt, eftersom de store medier er ejet af borgerlige, der netop ønsker sådan en presse. Den tid, hvor der fandtes en stor alternativ presse, er forbi.

Problemet er blot, at der rundt om i verden er folkelig uro, fordi klimaforandringer, ulighed, fattigdom, manglende demokrati og meget andet tvinger almindelige mennesker på gaden for at protestere mod det beståendes status qvo. Det ligger i kortene, at der må og skal ske noget andet.

4 har læst indlægget
4 har læst indlægget