Torben Bille – 70

31. august 2019

Det skulle ikke være sådan. Torben Bille – her i Peder Bundgaards kongeniale streg –  skulle ikke opleve at blive 70 år. Hjertet sagde stop d. 12. april 2013. Men så må vi andre jo løfte kasketten og sende Torben og alle hans musikskriverier en venlig, taknemmelig tanke. Torbens blog eksisterer endnu, og har masser af relevant stof for de musikinteresserede. Det samme gør hans bøger, i hvert fald antikvarisk. Og vi lever stadigvæk Midt i en beattid, som en af Torbens bøger er betitlet, så der er al mulig grund til at dykke ned i Torben personlige musikoplevelser.

 

15 har læst indlægget

Capac anbefaler: Nordbrandt & Nussbaum – Hjemløshed

30. august 2019

Poesien og musikken henviser til hinanden som redningsbåden henviser til moderskibet. Poesien har sin egen indbyggede musik. Den kaldes metrik. Og musikken har altid omfavnet og omgærdet sproget og det poetiske. Og de to tiltrækkes af hinanden som hinandens modsætninger. Nogle gange går det godt, andre gange går det slet ikke.

Mødet lykkes i særdeles udpræget grad på albummet Hjemløshed, hvor digteren Henrik Nordbrandt og sangerinden og sangmageren Channe Nussbaum (kendt fra bl.a. Klezmofobia og sit samarbejde med Laura Illeborg) mødes omkring en række af Nordbrandts digte. På papiret et lidt umuligt projekt, fordi Henrik Nordbrandt ikke hidtil har forestillet sig, at hans digte skulle itonesættes. Men Channe Nussbaum har budt Nordbrandt op til kunstnerisk dans – og hvem siger nej til en dejlig dame og kunstner som Channe Nussbaum. Ikke jeg og ikke Nordbrandt.

Og mødet og foreningen af musik og poesi lykkes, fordi parret netop ikke fremtvinger en sammensmeltning af poesi og musik, men lader de to kunstarter spille op mod hinanden som modsætninger. Helt konkret afspejles dette ved, at Nordbrandt læser en håndfuld digte op, ledsaget af smukke toner fra orkesteret*), toner, hvis skønhed nærmest modsiger Nordbrandts notoriske alvor og særlige nihilisme. Fx i digtet “Inshallah”, hvor Nordbrandts tekst nærmest er frappant anti-religiøs i sin insisteren på al tings forgængelig, samtidig med at den citerer det religiøse “inshallah”/ om gud vil. Og Channe Nussbaums udgave af samme tekst lader ikke alene skønsangen og den mellemøstligt farvede musiks skønhed, men også Nordbrandts stemme (som et særligt instrument) løfte teksten og lette på alvoren.

Og sådan er det på denne dejlige plade. Musikken og sangen på den ene side og den talte poesi på den anden byder hinanden op til kærlig dans og anbefaler hinanden over for lytteren. Læs poesi, siger de. Hør musik og sang, siger de. Modsætninger mødes og en ny form for musik opstår i hjertet, for nu at parafrasere Jens August Schade. Hjemløshed er et særdeles vellykket møde mellem poesi og musik, der kun kan inspirere til mere af samme slags. Hermed varmt anbefalet.

———-

‘)Bjarke Kolerus (klarinetter), Henrik Goldschmidt (duduk og shofar), Elisabeth Dickmann (violin), Fuat Talay (saz), Johan Ohlsson (harmonika og klaver), Hans find Møller (kontrabas), Andreas Ugorskij (guitar), Jonatan Nussbaum Aisen (slagtøj), Jonas Nakel (tangenter og pedaler), Sophus August Tuxen (electronica og kor), Laura Illeborg, Philip Nussbaum Varlev, Barbara Nussbaum Varlev (kor)

 

Nordbrandt & Nussbaum. Hjemløshed. Exlibris. Er lige udkommet.

72 har læst indlægget

Erindringsglimt: Da jeg lærte ikke at ryge

30. august 2019

Som alle unge (?) skulle jeg også smage på de voksnes glæder, alkohol og tobak. Jeg var vel en 13 år, og det var omkring 1963-65. Alkoholen var i form af en håndfuld elefantøl til en nytårsfrokost, og resultatet var den første brandert og en længere periode af afholdenhed og mådehold.

Tobakken nydelse forsøgte jeg mig med i form af fire-fem stykker Cecil cigaretter. De var uden filter og meget stærke. Mine forældre var ikke hjemme og jeg kunne snildt låne cigaretterne, som jeg så røg på mit værelse med vinduet pivåbent. Det eneste jeg fik ud af forsøget var en voldsom, ubehagelig hoste og en vished om, at rygning nok ikke var noget for mig. Og det har holdt siden, selv i de mange ungdomsår, hvor det blev moderne at ryge “sjov tobak” (hash og marihuanna). Og dagen efter fandt min mor skodderne uden for mit værelsesvindue. Men hun gjorde ikke nogen sag ud af det.

20 har læst indlægget

Dagens gode råd: Fuck off!

30. august 2019

20 har læst indlægget

Punkrødder: The Kinks og MC5

29. august 2019

I den af Iggy Pop producerede serie om Punkens historie (omtalt i går) fremhæver Iggy fx The Kinks og deres “You really got me” som en tidlig inspiration. Den lille Iggy sidder ved radioen og lytter til top 40 og skal igennem 39 “kedelige” numre før Kinks brager igennem.

En anden stor inspiration er MC5 og deres “Kick out the jams”, der bliver en slags tændsats for mange af den punkbands, der dukker op i kølvandet på the Stooges. MC5 har al den vildskab og energi, der slipper løs i det, der kommer til at hedde punk.

14 har læst indlægget
14 har læst indlægget