Indlæg tagget med jura

“Sagen mod sexanklagede Strauss-Kahn vakler”

21. august 2011

Rubrikken ovenfor er et citat fra Jyllands-Posten. Avisen refererer Ritzau for, at voldtægtssagen mod den nu detroniserede IMF-leder Dominique Strauss-Kahn formodentlig droppes.

Sagen, som jeg tidligere har kommenteret, er interessant, fordi den rummer en række momenter, der gør den kulturhistorisk spektakulær. I sagen støder fransk kultur og seksualmoral sammen med amerikansk ditto – og den anklagede er en yderst magtfuld fransk mand fra de øverste cirkler i den franske og internationale finansverden og anklageren en kvindelige hotelrengørindsassistent og indvandrer fra Guinea. Penge, politik, magt, sex, kønsdiskrimination med etniske overtoner, immigrationsproblematik osv. osv.

Kendetegnende for mediernes ophidselse over sagen har været en ubehagelig tendens til at glemme sagens banale kerne: at det er en voldtægtssag. Og at en voldtægtsanklaget er uskyldig indtil andet er bevist – ogsÃ¥ selv om den anklagede er en mand med kontakter i samfundets øverste cirkler. At den anklagende kvinde kommer fra samfundets bund ændrer ikke ved sagens banale stilling. Fra feministisk, ligestillingspolitisk hold har man forsøgt at forsvare og forklare kvindens mulige økonomiske interesse i en seksuel relation til Strauss-Kahn. Men en voldtægt er en voldtægt. Og hvis ikke der har været tale om voldtægt, sÃ¥ er der tale om en kriminel, løgnagtig anklage. Retsvæsenets opgave er at kigge bagom alle de forstyrrende udenomsværker og fastslÃ¥, om der var tale om voldtægt eller ikke. Det kan godt være, at Strauss Kahn er en arrogant libertiner af værste skuffe – som medierne har beskrevet – og det kan godt være, at stuepigen er trist eksempel pÃ¥ de amerikanske samfundt behandling af mere eller mindre illegale indvandrere. Men hvis der er nogen juridisk retfærdighed i det amerikanske retsvæsen, sÃ¥ mÃ¥ disse forudsætninger ikke spille ind i dommen.

Politik og ophavsret

4. juli 2011

Hvem husker ikke sagen om Dansk Folkeparti, der misbrugte en ABBA-sang ved et partimøde? Eller dengang De Konservative fik Nanna pÃ¥ nakken, fordi de misbrugte hendes Afrika-sang? I begge tilfælde uden at spørge om lov først…
Krænkelse af ophavsretten er, hvad der er tale om.

OgsÃ¥ i USA kender man fænomenet. Forleden mÃ¥tte Tom Pettys manager sende et sÃ¥kaldt “cease and desist”-brev til den republikanske præsidentkandidat Michele Bachmann, fordi hun havde tilladt sig at bruge Pettys sang “American Girl” ved flere politiske møder – uden at have fÃ¥et lov. Det er i øvrigt ikke første gang Petty har mÃ¥ttet gÃ¥ i rette med republikanske politikere. I 2000 var det George W. Bush, der misbrugte “Won’t back down”.

De amerikanske eksempler er ikke enestående. Og man kan så fundere over, hvorfor politikere, der ellers forfægter den private ejendomsrets ukrænkelighed og gennemfører restriktive love til bekæmpelse af almindelig internetbrugeres fildeling, har en så slap holdning til spørgsmålene om ophavsret/copyright?! Er det udtryk for den politiske elites arrogance eller afspejler det måske internettets og digitaliseringens underminering af den gængse ophavsrets- og copyrighttænkning?

“Der var engang en retsstat” – Eva Smith har ordet

4. juni 2011

Link