Gasolin, Tears, Furekåben, Blue Sun, Blues Addicts, Feo og Moses – har det til fælles, at de alle udkom på det lille aalborgeniske plademærke Spectator Records. Jeg har tidligere (gen)omtalt en del af udgivelserne, der – desværre – ikke er blevet overført til CD. Og nu er der kommet en dokumentarfilm, der fortæller historien om Spectator Records. Spectator Records – Up in smoke hedder den, og den bliver vist på CPH:Dox (sidste gang på søndag). Nu kan vi så bare håbe på, at nogen vil sørge for, at den bliver udstrålet på tv – og udgives som DVD.
I denen weekend er det 60 år siden Elvis Presley købte det hus, der siden er blevet kendt som Graceland. Navnet fik stedet efter den oprindelige ejers datter, der hed Grace. I 1957 blev Elvis nødt til at finde et sted at bo, hvor han kunne være lidt i fred for de mange fans, der fulgte ham, hvor han var, og han fik sine forældre til at være på udkig efter et hus på landet, hvor det var muligt at få lidt privatliv. Og det blev så Graceland, som Elvis købte den 19. marts 1957 for 102500 $. Siden 1982 har huset være åben for offentligheden som en slags museum, og har et årligt besøgstal på 650000, kun overgået af det hvide hus…
Det behøver ikke at være som kompliceret, det med at lave musik. En tambourin, en stærk stemme og noget på hjerte. At nogle bidrager i baggrunden er mindre vigtigt. Power, power… [Anonym video fra Facebook]
Hele to bokse er på vej fra Neil Young. Og det var måske slet ikke værd eller nødvendig at nævne, hvis ikke lige det drejede sig om nogle af mandens allerbedste plader. Den ene boks indeholder: Zuma, On The Beach, Time Fades Away, og Tonight’s The Night,. Og den anden: Long May You Run (Stills-Young Band), Comes A Time, American Stars ‘N Bars, Rust Never Sleeps, og Live Rust. Alle pladerne er i forvejen tilgængelige som ny-optimerede vinylplader. Men nu fås de så også på CD. Hey hey my my rock and roll will never die…
Også det hæderkronede svenske beatorkester Hep Stars runder 50-års-jubilæet. Og det fejres bl.a. med en forestiling “50th Anniversary” i Stockholm. Forestillingen byder på genhør med gruppens mange gamle hits (Cadillac, Farmer John, Bald Headed Woman, Sunny Girl, Wedding m.fl. f), anekdoter fra storhedstiden, filmklip med videre.
KÆRE SANGSKRIVERE OG KOMPONISTER
MILLIARDERNE VÆLTER IND HOS STREAMINGSELSKABERNE, SPOTIFY OG CO. Musikselskaberne melder om stor fremgang. Aldrig før har der været så mange penge i musik. Men de fleste af dem, der er årsag til det hele, musikskaberne, tjener stort set ingenting. Noget må gøres. Derfor har jeg besluttet at stille op til KODAs bestyrelse. Er det klogt, det ved jeg ikke. Ved kun, at som det er nu, duer det ikke. Er du enig, så meld dig ind i kampen for vores rettigheder. Kom til KODAs generalforsamling og brug din stemmeret, hvad enten den er ny eller gammel.
Ses vi? Del gerne.
Kærlig hilsen
Arne Würgler(på Facebook)
Og Arne er ikke den eneste, der har indset, at den moderne streamingteknologi viderefører den udbytning af kunstnerne, som har været gængs praksis, siden ‘tidernes morgen’. Her i bloggen har jeg været fortaler for streamingteknologien – før den blev en realitet – men sværger nu til gammeldags fysiske medier som vinyl og CD, bl.a. på grund af den moderne udbytning.
Men også den højproduktive rocker Ty Segall har et horn i siden på Spotify, Apple Music og hvad alle de store streamingstjenester hedder, og udgiver sin musik på grammofonplade og CD. Til tidsskriftet Stereogum siger ham:
“With Spotify and all those streaming services you don’t get paid anything,..You have to be like Madonna or something to actually make a real royalty from that. You make better royalties off YouTube than Spotify. Apple Music is the same. The truth of the matter is I don’t have problem with any of those things if they paid better, I would do them. But they don’t, they totally rip off artists. So I don’t want to be a part of it. But YouTube and all that stuff, free music — totally cool, go for it. I’d rather have the music [be] free than get ripped off by Spotify, personally. It’s just funny to me I’ve heard people say, ‘I don’t have the money to buy your album, man. Why isn’t it on Spotify?’ And I want to just be like, ‘Here’s the album for free, dude. I don’t know.’
Tiden må være inde til noget oprør fra kunstnernes side. De må finde andre veje end de traditionelle musikselskaber, når de vi have deres musik ud. Selv udgive noget, danne kooperativer, crowd funding osv. Der er muligheder nok.
Drunk men stagger, drunk men fall,
Drunk men swear and that’s not all,
Quite often they will urinate outdoors.
Like widowed women, drunk men weep,
Like children curled up, drunk men sleep,
Like a dog, a drunk will crawl around on all fours.
Be he broke bum or rich rake, his dinner be it bread or cake
His beverage be the worse of whiskey, finest wine.
Puke it stinks and so it seems that drunkards go to great extremes
But there has yet to be a perfectly straight line
Drunks talk strong when drunks are weak,
It’s easy for a drunk to speak – straight from the heart
Yeah, drunks will fight they’re not afraid
To kiss the mistress, make the maid
It’s a manly art.
Oh but big toll will take, blood vessels in nose will break
Bags beneath the eyes another sign
Drunks get ugly, so it seems that drunkards go to great extremes
But there has yet to be a perfectly straight line.
Drunks are friendly when they’re drunk and
Drunks are hostile when they’re drunk
Which drunk it is, it depends upon.
When drunks aren’t drunk, they thirst for drink,
The elephants are grey not pink
And the drink evaporates the man is gone, gone , gone
Back to the yachts and the subway cars
The hip-flasks and fruit jars
Flat on the face and flat on the behind
Oh, drunks get drunk and so it seems that drunkards go to great extremes
There has yet to be a perfectly straight line.
Og så er tiden inde til et genhør med min musikalske ven Loudon Wainwright fra hans album II. Han er altid god for en kommentar til livets forskellige sider, både de pæne og de mindre pæne. Og altid med mindst et smil på læbet eller i øjenkrogen. Som her, hvor han besynger dem, der får en tår -eller flere – fordi livet nogle gange kan blive for nøgternt og ædrueligt. Og det er måske ikke altid til at holde ud…
Nogle gange får jeg det indtryk, at den gode, gammeldags pop, hvor melodilinje og medrivende omkvæd er forsvundet til fordel for overfladisk iscenesættelse og sange, der er så forglemmelige, at de halve kunne være nok.
Men så, pludselig, dukker der alligevel en rigtig popsang op. Som tilfældet ville, da jeg i går bivånede Graham Norton Show på en DR-kanal for at høre lidt om den nye Trainspotting-film, der snart har premiere. Og vups så indtager Izzy Bizy scenen med en smadderenkel, helt igennem iørefaldende og medrivende lille bitte popsang, “Talking to you”. Ikke en sang, der vil går over i evigheden som uundværlig eller sådan. Men en lille sang, man godt gider lytte en ekstra gang til og nynne med på. Vaskeægte pop med andre ord.
Apropos autonomi og egensindighed (hvf. foregående indlæg), så er dagen i dag en mærkedag. Det var på denne dag i 1965, at Eric Clapton forlod The Yardbirds. Angiveligt, fordi han mente, at gruppen var ved at blive for kommerciel. I hvert fald gik han ud og over til nestoren John Mayall & the Bluesbkreakers, hvor han – for en tid i det mindste – kunne dyrke sin kærlighed til the blues. Og det resulterede i albummet Bluesbreakers with Eric Clapton, et uomgængeligt album for alle, der kærer sig om britisk bluesinficeret beatmusik fra tresserne og frem.
I dag er det 11 år siden bloggen her lagde fra land som en lille smartlog. En lille, lidt utæ¦t jolle, der siden er blevet kalfatret, moderniseret og bygget om til den lille sødygtige båd, den har væ¦ret siden autonomien tog over for snart mange år siden. Og som skibsfører har jeg ikke noget at klage over. Selv om webloggene har fået hård konkurrrence fra andre sociale medier, så klarer CAPAC sig godt med fine besøgstal, (tro)faste læsere og i det hele taget vind i sejlene. Så til lykke til CAPAC, der nu sejler mod kendte og ukendte destinationer. Fluctuat nec mergitur.
Sid Vicious fra Sex Pistols døde d. 2. februar 1979 af en overdosis narkotika. Kun 21 år gammel. Blandt hans efterladte ejendele har man fundet et brev- eller rettere: en note – hvor han opremser de egenskaber ved veninden Nancy som i hans øjen gjorde hende til noget særligt. Samtidens debat om kvindefrigørelse og mandschauvinisme er sikkert gået helt hen over hovedet på unge Sid, der bare var glad for tøsen. Og det prøvede han så at sætte ord på.
What Makes Nancy So Great By Sidney
1 Beautiful 2 Sexy 3 Beautiful figure 4 Great sense of humour 5 Makes extremely interesting conversation 6 Witty 7 Has beautiful eyes 8 Has fab taste in clothes 9 Has the most beautiful wet pussy in the world 10 Even has sexy feet 11 Is extremely smart 12 A great Hustler
“Boy, you play too fast” (Sonny Boy Williamson til Bob Dylan i John Lee Hookers hotelværelse tilbage i tresserne).
Jeg har et svagt punkt dybt derinde, når det drejer sig om the blues. Såvel den gamle og den nye. Og jeg kom i tanke om, at den afgåede radio- og tv-mand Hans Otto Bisgaard, da han startede i radioens beatafdeling, igen og igen henviste til Sonny Boy Williamson. Sikkert, fordi han var inspirationskilde for de mange bluesbands, der kom frem dengang i tresserne.
I dag er det 50 år siden “Bananpladen” med Velvet Underground og Nico udkom med det ikoniske Andy Warhol-cover. Pladen blev en kommerciel fiasko og samtidens kritikere lod stort set hånt om den, og i dag diskuteres pladens betydning på nettet i anledning af jubilæet. Er den ikke noget overvurderet?
Sådan genlyder det mellem linjerne. Men, som alle store plader, så peger bananen både frem og tilbage i tiden og kulturen. Den foregriber, hvad der vil ske i rockmusikken de følgende årtier – punk, post-punk, art rock, grunge, indie osv. Og den griber tilbage til rockens elementarpartikler – lige fra Sun-studier, garagerne, Link Wray osv. Og så absorberer den lyden af den moderne metropol, den hvide lyd, rastløsheden, nervøsiteten, ængsteligheden, dekadencen, eksperimentet, eklekticismen, melankolien og så videre. Alt det, der gennemsyrer storbyens mentalitet og liv.
Og betydningen af dette værk – som ethvert andet kunstværk af betydning – kan ikke måles i gode anmeldelser og salgstal. Det kan godt være, at der kun gik 30000 eksemplarer over disken dengang, men effekten hos de mange lyttere er ikke til at tage fejl af. Bananpladen er uomgængelig, hvis man vil beskæftige sig med rock’ roll. Lige som James Joyces romaner er, hvis man vil beskæftige sig med romankunsten.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger