Forfatteren Anders Bodelsen var et stort navn i tresserne. På linje med Rifbjerg og Panduro. Men i dag? Det er mit indtryk, at han læses knap så meget som før hen. Og det er synd og skam, for han har altid været velskrivende og værd at læse. Så hans firsårsdag kunne være en passende lejlighed til at genopdage hans forfatterskab. Hermed er opfordringen givet videre.
Songwriter’s Circle er titlen på en programserie, som BBC 4 har kørt og kører, hvor de inviterer diverse sangskrivere i studiet, hvor de spiller egne sange, snakker om musik og spiller sammen. Helt tilfældigt faldt jeg over serien, da jeg ledte efter noget andet. Og jeg blev lidt overrasket over at møde tre af mine helte i samme afsnit - det allerførste afsnit i serie 1 – nemlig Loudon Wainwright, Richard Thompson og Suzanne Vega. Udsendelserne er vist ikke tilgængelig på DVD (dvs. nogle af dem kan opstøves som bootlegudgivelser, fx en med John Cale, udgivet af hollandske pirater). Men Youtube har en del klip fra forskellige afsnit og i hvert fald tre hele afsnit. Her er afsnit 1. Skynd jer at nyde den, inden den bliver pillet af tuben igen…
året var 1980, hvor mine ører blevet åbnet for den italienske singer-songwriter Lucio Dalla. Og siden har de stået vidt åbne, indtil mandens død i marts 2012.
Et af de mange fine, britiske punkbands fra halvfjerdserne, The Vibrators (1976-nu), bliver genstand for en større genudgivelse af deres tidlige indspilninger, bl.a. deres optagelser hos John Peel.
Som jeg husker det, så var The Monkees vildt populære omkring 1967. Der var noget næsten Beatelsk over dyrkelsen af tv-serie-gruppen. Men jeg fik kun fat i en singleplade med dem dengang. Mere var der ikke råd til i den lille familie. Og det blev “I’m a believer” med det cover, man kan se ovenfor. Jeg har den såmæn endnu – og i god stand. Den lå på Billboards toneangivende Hot 100 liste i starten af januar 1967 og blev på toppen indtil den 18. februar, hvor The Buckinghams tog over med “Kind of a drag“, der forviste Monkees til andenpladsen. I Danmark var pladen med på Aarets top 20 på en niendeplads, efter Beatles (med tre numre), Preben Uglebjerg (landeplagen “Gyngerne og karussellen”), Pusle Helmuth, Dirch Passer & Daimi, Bjørn Tidmand og Rocking Ghosts.
Sangen er skrevet af Neil Diamond, der var sangleverandør til Monkees. Og hans egen version af sangen viser, hvor dejlig et nummer det er. Her i en optagelse fra Jools Hollands tv-serie:
Et album til, og så er det slut. Sådan cirka kan Aretha Franklins exit fra musikbranchen formuleres. Til en lokal tv-station i US har hun fortalt, at hun til september udsender et album, der bliver produceret af selveste Stevie Wonder. Helt passiv bliver dronningen dog ikke, men hun agter at bruge mere tid sammen med familien, ikke mindst børnebørnene, der nu går på college. Aretha fylder 75Â i år og har på det seneste været plaget af et dårligt helbred. Hendes tilbagetrækning gør det nemmere for nutidens fremmeste sangerinder i populærmusikken – Beonce, Lady Gaga osv. Men det bliver ikke helt det samme uden The Queen of Soul.
Jeg har ikke fået lyttet nok til Johnny Cash og hans American Recordings, og derfor fik jeg ikke fat i det heldige møde mellem mine to helte – Cash og Loudon Wainwright – i sidstnævntes fine sang om manden der ikke kunne græde (fra albummet Attempted Moustache, som jeg flere gange har været forbi…). Nyd Cash rolige, drevne udgave…
Og her er Loudons egen version der måske er en anelse mere smertelig…
Der er gået al for længe, siden Alison Krauss opløftede sin smukke stemme på plade. Senest var det vist sammen med sit band Union Station, Pater Airplane. 2011. Men nu er hun så ude igen med Windy City, oven i købet en soloskive – og når hun så tager et gammelt Brenda Lee-nummer under kærlig behandling, så er hun tilgivet for sin langsommelighed…
Ja, i halvtredsåret for bandet skabelse, udsender Procol Harum – stadigvæk anført at Gary Brooker – et helt nyt album med den oplagte titel Novum. Om pladen kan leve op til fortidens meriter, må vi vente med at høre til april måned.
I oktober sidste år omtalte og anbefalede jeg Martin Bloms fine refugieplade Sange fra ødekirken. Og nu er Martin så tilbage, men denne gang som integralt element i det aarhusianske roots-blues-rock-band Trouble Cats, der markerer bandets tre årtier på danske scener med udgivelsen af en vaskeægte liveplade, Live in Aarhus 2017.
Og pladen, der er indspillet i det kendte aarhusianske værtshus og spillested Fatter Eskild, består af 11 sange, der er skrevet af Blom og de andre musikere i bandet (Henrik Thorsen, trommer og kor), Henrik Hansen (mundharpe, vokal) og Morten Brauner (bas og kor). Og så er der et enkelt Willie Dixon-nummer, “I just wanna make love to you”.
Og pladen er en vaskeægte liveplade af den slags, der sætter musikken i centrum og barberer koncertsituationen med publikums’lyde’ ned til det minimale – uden at stemningen og fornemmelsen af livesituation er faldet bort. Og det betyder helt enkelt at musikken kommer 100% til sin ret uden at lyde pladestudieproduceret. Og lytteren får hele 11 sange, der alle står i dyb gæld til ikke mindst den uopslidelige blues, men også dens ekkoer i amerakansk rootsmusik. Her er reminiscenser af såvel klassiske bluesikoner som fx bands som Little Feat (i mine ører i hvert fald). Og kvartetten fremfører sangene med en kompetence, der afspejler mange års samspil og erfaring fra spillesteder rundt omkring. Og de finder fint balancen mellem en lyd, der lugter langt væk af studie, og den rå, beskidte livelyd, nogle dyrker. Så pladen fungere fint som såvel præsentation af det fine aarhusband som dokument over en optræden på Fatter Eskild.
Pladen henvender sig til enhver med kærlighed til rootsrock og blues – og er ikke kun for aarhusianere, resten af landet kan sagtens og bør også være med her. Hermed anbefalet.
Trouble Cats. Live in Aarhus 2017. Produceret af Kaspar Vorbeck og bandet. LongLife Records. Er udkommet.
Med det lille album (eller er det den store EP?!) De uendelige skridt debuterer duoen Spejlvendt – Anders Termansen og Fredrik Hjulmand. Og fra de første akkorder på pladen blev jeg sendt i retning af den engang så elskede/forhadte “gymnasierock”, der med navne som Rugsted & Kreutfeldt, Dodo & the Dodos, Tøsedrengene osv. var leveringsdygtig i letsindig poprock med streg under pop.
På tilsvarende måde hviler duoen Spejlvendt solidt på popbenet i poprocken. De alt for skarpe rockkanter er slebet godt og grundigt ned til fordel for en POProck, det med lette, sprøde trommer, luftige guitarer og svævende electronicalydflader bærer Fredrik Hjulmands lyse mandsvokal frem og danner en nærmest dunlet, melodisk basis for de dansksprogede tekster.
Desværre er teksterne ikke trykt på mit anmeldereksemplar, så jeg kan ikke gå i dybden med dem, men de handler om og portrætterer forskellige mennesker, fx en hjemløs mand og en narkoleptisk dreng.
Men De uendelige skridt er et velment og velkommet POProckalbum, der et eller andet sted trækker på det bedste i ikke alene den danske POProcktradition fra firserne og frem, men også den britiske britpop i dens mest lyriske hjørne. Minialbummet burde kunne nå ud til mange af popradiostationernes lyttere. Hermed anbefalet.
Spejlvendt. De uendelige skridt. Produceret af: Anders Termansen. Idiot Disc Records. Udkommer i dag.
Efter en årrække helliget billedkunsten vender Leif Sylvester nu tilbage til musikken med den oplagte plade Ama’r. Sidst vi hørte noget til Sylvester på plade var vist, da han sammen med Erik Clausen lavede musik i halvfjerdserne, fx albummet I storbyens favn fra 1978. Det er den med lande- og Giro413-plagen “Mormors kolonihavehus”.
Og noget har ikke ændret sig siden dengang, da Clausen & Petersen huserede som gøglere, musikere og samfundskritiske røster. For Sylvester har også på Ama’r blik på (stor)bylivet. For Sylvester løber ikke fra sin baggrund eller den tid, han er rundet af. Det afsløres med al ønskelig tydelighed i titelsangen, der også får lov til at indlede pladen. En sang om Amager, den bydel, hvor sangskriverens liv fik sin begyndelse: “Født i neon af en afbleget dulle/ De første kærtegn i en kældergang/ En ungdom hvor kuglerne sku’ rulle/ Og bagved det hele var det Elvis der sang/ Hå-hå-hå/ Ooooohh ja Ama’r”. Til lyden af Elvis’ halvtredser-rock’nroll udfolder arbejderklassebarndommen, hvor man bliver uddannet som baggårdsbølle med drømme, der kunne pege ud over den opvækst, man fik. Og Sylvester fortæller sin lille historie om Amager-barn-og-ungdommen med en sanselig realisme, der er de gamle socialrealistiske forfattere og digtere værdig.
Og Elvis er ikke kun lydtæppet i barndommens land. Rock og rul er også den musikform, der leverer næringen til Sylvesters nye plade. Selvfølgelig i en ny aftapning, og suppleret med stilistiske indslag fra andre genrer. Fx i sang nr. 2 “Kyys”, der rocker, men også trækker veksler på New Orleans-jazz med fede blæsere hen over.
Leif Sylvester er solidarisk med sin baggrund og sit hjemland. I en sådan grad, at han i “Kyys” må erklære sig kærlighed til ikke alene dem, der besøger hans gamle fødeø, men til hele verden. I det hele taget omfavner Leif Sylvester livet med stor kærlighed, både det levede liv og det, der er nu.
Og kærligheden og appetitten på det modsatte køn brænder som en stolt ild gennem sangene – også der, hvor den bliver kølet lidt ned: “Jeg stak hovedet gennem hækken og gjorde store øjne/ Da jeg så naboens døtre stå der splitternøgne/ De stof i hver sin vaskebalje/ Så jeg ku’ se enhver detalje/ Og Inge og Else. Ja det hed de piger/ De var frække som fanden/ Så jeg troede de var friske på lidt lir/ Men de kyssede sgu bare hinanden./ åh Smerte…bankende hjerte“. Som det hedder i sangen “Bankende hjerte” om den spirende, ungdommelige lyst til hunkønnet.
Jo, Leif Sylvester har meget på spil og meget på hjerte. Han besynger sit univers med et stor hjerte. Og mellem linjerne kigger den gamle samfundsrevser også frem, som fx i den lange sang om “Ørestaden”, der på nærmest spoken-word-vis fortæller om barndommens gamle frirum i Ørestanden og på Amager Fælled. Her sluttes af med de knubbede ord: “Vandhullerne de er nu flotte kanaler/ På første sal et førerløst tog/ Alt det stod der intet om/ I min gamle Amager bog/ Alt det stod der intet om/ I min gamle Amager bog“. Jo, det man undertiden kalder “udviklingen” forandrer barndommens land og transformerer hjemstavnen til noget ukendeligt. Og det mærker man ikke passer sangskriveren, uden at det skal forstås som blot og bar en krænkelse af en gammel nostalgiker. Der er snarere tale om en samfundsbevidst bekymring og en sorg over tabet af noget uerstatteligt.
Med sit gode hold af musikere – hentet blandt familie og venner – har Leif Sylvester skabt et album, der både knytter en tydelig rød tråd tilbage til halvfjerdsernes socialrealistiske og lyriske rocktekster, men samtidig har begge ben solidt plantet i nutiden i kraft af en nutidig produktion, der fremstår med en næsten analog nøgternhed, og et musikalsk udtryk, der – helt i pagt med tidsånden her og nu – blander rock’n roll med alskens andre stilarter, fra jazz til blues. Hermed anbefalet.
Leif Sylvester. Family & Friends. Ama’r. Produceret af: Leif Sylvester. Target Records. Er lige udkommet.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger