Indlæg tagget med Musik

Rullestenene er tilbage (hvis de da nogensinde har været væk…)

25. november 2016

The last thing you hear on the album, after a version of Willie Dixon’s I Can’t Quit You Baby crashes to a halt, is Mick Jagger asking uncertainly “was that OK?” He sounds like a man who’s still slightly awed by this music in its original form; who knows he’s still paying homage to artists he can never entirely grasp, whatever Keith Richards thinks. But the answer to his question is an unqualified yes: it’s more than OK, which is not something you can say about many Stones albums over the last 30 years.

Sådan opsumerer Akexis Petridis fra The Guardian sin anmeldelse af Rolling Stones seneste album Blue and Lonesome, hvor de (endnu engang) vender tilbage til de rødder, der altid har været deres musikalske iltforsyning.

A hazy shade of winter

24. november 2016

I morgen skal jeg til julefrokost. Baggrunden er lidt trist, for om en måneds tid lukker min arbejdsplads ned. Alle medarbejdere – fra rengøringsdamen til lederen er blevet opsagt, og forude venter ledighedskøen for mange af os. Så det er med blandede følelser, jeg tager af sted.

Det er i øvrigt første gang i ti år, at jeg skal deltage i noget sådant uden for hjemmets fire vægge. Jeg har aldrig været den store dyrker af denne særlige danske sportsgren, der hedder “julefrokosten” uden for hjemmet. Oven i købet finder den sted et sted uden for ‘lands lov og ret’.

Men det stemmer mig ikke mere i julehumør. Hvis julehumøret kommer –  hvilket jeg stærkt tvivler på – så sker det nok den 24. december omkring aftenstid, når julestegen er ved at være klar. Og så forsvinder den igen et par timer senere. Mest sandsynligt er det dog, at denne stemning slet ikke indfinder sig – og det har jeg det helt fint med.

 

Til gengæld er jeg ved at være ramt af den årlige Simon-and-Garfunkel-feber, der har det med at gribe mig på de besynderligste tidspunkter. I år blev feberen vakt at en køretur gennem et diset landskab på Djursland. A hazy shade of winter!? Time time time See what’s become of me… Jeg bliver aldrig færdig med Paul Simon og Art Garfunkel. De vil forblive indvævet i mit musikalske bagtæppe. Heldigvis for det.

PS. Sangen udkom som singleplade for 50 år siden. Helt præcis d. 22. oktober 1966, hvor sangen var A-side til “For Emily, whenever I may find her”.  Oprindeligt var sangen tænkt som bare en singleplade, men den blev dog – og heldigvis for det – indlemmet på duoens hovedværk Bookends. Sangen går tilbage til dengang, hvor Paul Simon var et ungt og søgende menneske, der bl.a. rejste rundt i Europa, inkl. Danmark. Og det er netop charmen ved den sang, det famlende, søgende unge menneske, som (nogle af os) stadigvæk kan relatere os til, selv om vi er ude over grønskollingens tid….

Time, time, time See what’s become of me
While I looked around for my possibilities
I was so hard to please
But look around Leaves are brown
And the sky is a hazy shade of winter
Hear the Salvation Army band
Down by the riverside’s
Bound to be a better ride
Than what you’ve got planned
Carry your cup in your hand
And look around you
Leaves are brown, now
And the sky is a hazy shade of winter
Hang on to your hopes, my friend
That’s an easy thing to say
But if your hopes should pass away
Simply pretend That you can build them again
Look around
The grass is high
The fields are ripe
It’s the springtime of my life
Seasons change with the scenery
Weaving time in a tapestry
Won’t you stop and remember me
At any convenient time?
Funny how my memory skips
Looking over manuscripts
Of unpublished rhyme
Drinking my vodka and lime
I look around Leaves are brown
And the sky is a hazy shade of winter
Look around Leaves are brown
There’s a patch of snow on the ground
Look around Leaves are brown
There’s a patch of snow on the ground

En måned til juleaften

24. november 2016

Om en måned sætter vi gaflen i anden og flæskestegen og skeen i ris à la manden. Den kommercielle jul har i gang siden oktober (mindst). Men her i bloggen skal det med jule holdes nede på en beskedent niveau i år, af mange årsager. Og derfor vil julemusikken også kun komme til at fylde minimalt. Men en decemberistisk sang går vel an, uden at give os klumper i halsen og for tidlig kvalme. Så jeg vil starte dagen med at genopfriske The Decemberist på et kunstnerisk højdepunkt med “Crane Wife 1 + 2”:

Capac anbefaler: Henrik Bank – The Journey

23. november 2016

Og nederst i den lille bunke af plader, der skal omtales og anbefales i denne ombæring, finder vi Henrik Bank og hans langspiller The Journey.

I 2015 omtalte jeg Banks fine EP Need you tonight og fremhævede Banks afsæt i moderne, voksen country af den slags, amerikansk popkultur er så rig på. Og der går da også, og heldigvis for det, en lige linje fra EP’en til det nye album. Også det er indspillet i countryens hjemland og i selveste countryhovedstaden Nashville. Og igen har Bank allieret sig med produceren Larry Beaird (Miley Cyrus, Faith Hill m.fl.) og en række garvede, amerikanske musikere, der garanterer, at det musikalske output står mål med det, der udsendes i countryhjemlandet. Og det gør det.

Bank står selv for musik og tekst, men får dog hjælp af Rehné B. Jensen på to numre og af Brian F. Lauridsen på et enkelt. Sangene er efter sigende blevet til over en længere tid og ikke med det formål at skulle udgøre et hele. Men det er de så alligevel kommet til. For sådan er det jo med album. Og derfor dækker sangene også – og heldigvis for det – et bredt spektrum af menneskelige oplevelser, ja meget personlige oplevelser, såvel gode som mindre gode. Og denne sammensathed passer godt til den modne, afklarede countrypop, som Henrik Bank excellerer i. Ingen tvivl om det, Banks sange henvender sig til et publikum, der er ude over den helt grønne ungdom, selv om det yngre segment sagtens kan genfinde sig i de fleste sanges personlige karakter.

Banks sange er – som stiltraditionen foreskriver – meget popiørefaldende og mange af dem har et klart hitpotentiale for den lytterkreds, pladen henvender sig til. Og arrangementerne besidder den behagelighed og vellyd, som man kan forvente af en produktion med det hold musikere og den producer. Når pladen alligevel skiller sig ud fra amerikansk mainstream-pop-country, så er det selvfølgelig, fordi Bank er sangleverandøren og fremfører sangene med sin umiskendelige, lyse mandsstemme, der passer som fod i hose til sangenes tematik og musikalitet.

Pladen The Journey er kort fortalt mere af det samme, som vi fik med EP’en. Sagt på en anden måde: Så lever LP’en her fuldt og helt op til de høje forventninger, som Need you tonight efterlod hos lytterne tilbage i 2015. Hermed anbefalet.

Henrik Bank. The Journey. Produceret af: Larry Baird. Eget forlag. Er udkommet.

Lyt til Henrik Bank på hans Youtubekanal.

Sådan burde det være i dag, onsdag

22. november 2016

Lazy bones, sleepin’ in the sun
How you ’spect to get your day’s work done?
Never get your day’s work done
Sleepin’ in the noonday sun

Lazy bones, sleepin’ in the shade
How you ’spect to get your corn meal made?
Never get your corn meal made
Sleepin’ in the evening shade

When taters need sprayin’
I bet you keep prayin’
Worms fall off of the vine
And when you go fishin’
I bet you’ll be wishin’
Fish would jump on the line

Lazy bones, dozin’ through the day
How you ’spect to make a dime that way?
Never make a dime that way
Never heard a word I say

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 3 af 2.18412345678910...Sidste »