Indlæg tagget med Musik

Capac anbefaler: The Pocket Players – Throw your dog a bone

1. januar 2017

I det forgangne år er vi mere end en gang blevet mindet om, hvilken uudslukkelig inspirationskilde the blues er for især den del af populærmusikken, vi kalder rock. Rolling Stones udsendte et album, der med al ønskelig tydelighed viste, hvor de kom fra, og hvor deres lidenskab bunder – nemlig i bluesmusikken. Den bluesmusik, der førte Mick Jagger og skolekammeraten Keith Richard sammen i deres spæde ungdom, og som var drivkraften for langt de fleste af beatmusikkens navne i tresserne. For slet ikke at tale om de amerikanske bands, der nærmest fik bluesen ind med moders mælk…

Og bluesen fortsætter med at inspirere, ægge og drive kunstnere frem. Således sidder jeg her med det danske band The Pocket Players nye album (vist deres andet) Throw your dog a bone, der leverer et fornemt og smukt eksempel på, at bluesen også har godt fat i danske musikere og ikke lader noget tilbage i forhold til udenlandske konkurrenter inden for genren.

Pladens ialt 10 sange er skrevet af forsanger, guitarist og dobrospiller Ole Bech. Og de beskæftiger sig med emner, der kredser om bluesens klassiske temaer. Her er sange om at ‘have the blues’ (i St. Croix), om at gå til kanten og over den på grund af the blues, om almindelig galskab, forelskelse og ulykkelig kærlighed. Men også et par sange, der afslører, at vi befinder os i en ny tidsalder med nye bluesfremkaldende problemer – som flygtningesituationen (“The Blinds”) og følelsen af at være fremmed i sit eget hjemland (“Brand New Start”).

Men også musikalsk afslører pladen, at godt nok er Pocket Players traditionalister om en hals, der elsker den gamle blues fra deltaet og Chicago, men samtidig er børn af deres tid. De kan ikke – og vil heller ikke, tror jeg – løbe fra, at bluesen i mange år har været befrugtet af beat- og rockmusik og forvaltet af navne, der har sat deres eget præg af rock og kant på musikken. Stones er allerede nævnt og du kan sikkert føje mange flere til, kære læser.

Throw your dog a bone er indspillet hjemme hos Poul Krebs på Samsø. Og med Henrik Poulsen (bassist) og Thomas Alstrup bag knapperne er der skabt en nøgen lyd, der både fortæller om en analog autenticitet og en utilsløret ærlighed, der er bluesmusikkens varemærke. En lyd, der både peger tilbage mod de urfædrenes spartanske optagelser og til den mange R&B-bands evige søgen efter et lydbillede, der er tættest på live-situationen.

Og i Pocket Players tilfælde står optagelserne klart og rent og lader de enkelte instrumenter fremstå med deres individuelle særpræg, samtidig med, at det kollektive præg er bevaret. Ole Bechs gode bluesstemme står klart og dechiffrerbart fremme i lydbilledet, men får kærlig konkurrence af Palle Hjorths orgel, der taler med og minder os om de mange store orgelvirtuoser bluesrocken har gjort til forbilleder. Fra Alan Price (Animals) til Ray Manzarek (Doors) , med mange mellemregninger.

Og Ole Bech tilføjer selv med sine guitarer elementer af både surfrock, psychedelia m.m. Og under det hele ligger Søren Poulsens trommer med en heftig hjertepuls, der sørger for at holde tempoet oppe. Nævnes skal det også at Marianne Lewandowski leverer en fin, feminin backingvokal på halvdelen af sangene og sørger for at farve musikken med et tiltrængt feminint modspil, der også bidrager til det endelige resultats karakter af noget musikalsk sammenkogt. En bluesstuvning, der nok er traditionalistisk, men også farvet, ja krydret, at de sidste mange årtiers stilistiske farvning af the blues.

Throw your dog a bone burde kunne tilfredsstille enhver elsker af blues og bluesinfluerede musikstilarter, herunder rocken. Så er du ikke færdig med dine 2016-musikinvesteringer, så er The Pocket Players et godt bud.

The Pocket Players. Throw you dog a bone. LongLIfe Records. Udkom i november.

Capac anbefaler: Outer Region 2

15. december 2016

PR-materialet til Outer Regions andet album Outer Region 2 gør meget ud af, at projektmager og bandforgrundsfigur Niels Thorhauge har opholdt sig ikke alene i Udkantsdanmark, men også på et afsides sted i Norge, hvor end ikke postvæsnet havde et passende postnummer og derfor kaldte det Outer Region. Men – Outer Regions plade understreger med tykke sorte streger, at man ikke kan undslippe civilisationen – her i form af rocken – uanset hvor langt “ude” man lokaliseres. Det er som forfatteren Per Højholt engang gjorde opmærksom på sådan, at uanset hvor langt ud i “naturen”, man bevæger sig, så flytter “kulturen” med. Vi undslipper den ikke…

Outer Region 2 er med andre ord centralcivilisatorisk rock, der har snablen dybt ned i ikke mindst 1990’ernes og Nullernes moderne rock, men også suger næring fra den melodiske beatmusik, som fire drenge fra Liverpool initierede i starten af tresserne. Ja, Outer Region markedsføres godt nok som “eksperimenterende”, men for trænede rocklytterører vil det afsløres, at Thorhauge og hans musikalske legekammerater for længst har fortabt sig i den klassiske progressive rock og tabt deres hjerter til den melodiske rockmusik fra gamle dage. Prøv at lytte til albummet og forfølg den første association, du får, så vil du forstå, hvad jeg tænker på…

Bag sit ret dramatiske cover – et ansigt viklet ind i kabler – gemmer der sig på Outer Region 2 et sprællevende rockalbum, der forvalter traditionen med lydhørhed og stor kompetence – og vrider rocken med personlighed og sans for dramatik. Om den når at vise sig på årstiden toplister over året, ved jeg ikke, men den fortjener i hvert fald at få mange lyttere blandt danske rockelskere.

Outer Region. Outer Region 2. Produceret af: Anders Lagerfors. Puffin Artlab. Er udkommet d. 13/12-2016.

Capac anbefaler: Miners outfit – For What’s Real

15. december 2016

Af PR-materialet til Miners Outfits nye album For What’s Real kan man læse, at de fire medlemmer – Thomas V. Strømvig (guitar, sang), Andreas Borne (lead guitar), Tommy Neperus (tangenter) og Viggo Clausen (trommer) – er flyttet på landet eller, som vi måske vil være tilbøjelige til at sige nu om stunder, til Udkantsdanmark – efter at have været omkring storbyen København for at løbe hornene af sig og stå i lære som rockmusikere i diverse bands.

Men der er bestemt ikke noget udkant eller provinsialisme over bandets musik. Snarere udspringer musikken af metropolrockens hjertekamre. Som inspirationspunkter nævnes fx Jack White, Bruce Springsteeen og R.E.M. Altså musik, der trods forskellighederne mellem kunstnerne, der hviler trygt og tungt på traditionen musikalsk og tekstligt. Og også Miners Outfit er traditionalister, der frit hugger fra og citerer fra den store rockkogebog. Her er veksler, der trækker på countryrocken, på den fortællende og popfæhige storbyrock og på den evigt inspirerende americana. Dominerende er Strømvigs arketypiske forsang og guitarerne, men de øvrige musikanter i bandet får meget frie tøjler til at farve musikken, og det er med til at give bandets færdige musikalske udtryk en særegen sound, der godt kunne gå hen og blive en særlig stil. En stil, der er sammensat og stritter lidt, men på den gode måde, der skærper lytterens lyttesans.

For What’s Real er nok ikke en plade, der ændrer radikalt ved vores billede af den moderne rock, men en plade, der insisterer på sin egen egenart. Byd Miners Outfit velkommen i din pladesamling.

MIners Outfit. For What’s Real. Produceret af: Tue Madsen. Target. Er udkommet.

 

Beatles’ flexidisc-jul anno 1966

6. december 2016

Jeg har været inde på det før. The Beatles’ tilbagevendende julehilsner til deres fans. Fra 1963 til 1969 udsendte Beatles en såkaldt flexi-disc med en julehilsen til deres fans. Som regel en blanding af sjov og ballade og lidt musikalsk løssluppenhed. Den slags ville jo slet ikke gå nutildags med streaming, internet osv. Desværre. For det var sjovt at vente på den årlige julehilsen.

Her er alle flexi-discs i en lang sammenhæng:

Hitlisten for 50 år siden

6. december 2016

The Rocking Ghosts, The Small Faces, Lovin’ Spoonful og Matadorerne var nye på listen i denne uge 49 for et halvt århundrede siden. Og på toppen lå Keld og hans æsler med “En tusindfryd i min hånd”, for dansktoppen havde afløst pigtråden og fået et godt greb i danskerne.

Ellers er det jo en god blanding af kendte danske navne, der er oppe mod datidens store udenlandske, selv om både Beatles og Stones er fraværende. Bortset fra Donkeys’ sang kan jeg huske dem alle. Jeg skal blot lukke øjnene og tænke på titlen. Og der var mange gode pop- og beatsange på den tid.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 3 af 2.18712345678910...Sidste »