Indlæg tagget med Musik

Capac anbefaler: Itvivl – Ophav

28. juni 2015

Det er altid glædeligt, når unge danske bands og solister kaster sig ud i tekster på deres eget modersmål, dansk. Engelsksprogede tekster er det nok af, men ikke dansksprogede – efter min beskedne mening.

Og bandprojektet Itvivl – der er centreret om musiker Mads Wæhrens og tekstforfatter Bjørn Friis Thomsen – har gjort det med deres nye album Ophav.

Og Thomsens tekster er tekster, der hæver sig over det jævne. Det kan illustreres med pladens allerførste sang “Din mund”: “Jeg blinker, som faste spisesteder fandtes/går i snette, der afslører, at mine ben/ går udad i fodspor og senere/ går jeg på røven over det, du sagde/ over hele kroppen/ dun mund i dine ord./”. Sproget er ligefremt og mundret, men små forskydninger – mellem iagttagelser, i tid osv. – gør at sproget tilføres poetisk energi. Helt tydeligt bliver det i den lille titelsang “Ophav”: ” Jeg er fjern i blikket/eller et landskab og kører/ igennem mig selv i en bus./ Jeg kender ingen i dette ophav/hvor alt burde være døre./ Jeg hilser mig selv velkommen/ tilage med samme venlighed/ som når man flår nogens arm af.” Her grænser betydningsforskydninger op til det absurde, og titlen får en anden betydning, end den man måske er tilbøjelig til at tilskrive den. Thomsens tekster har en poetisk kvalitet og inviterer lytteren til ikke bare at lytte, men faktisk til at læse med. Derfor er det en fordel at have teksterne ved hånden (hvilket man har, hvis man får fat i vinyludgaven, hvor teksterne er trykt på inderposen.).

Musikken, som Mads Wæhrens står for, passer fornemt til de til tider næsten kryptiske tekster med sin særlige legering af progressiv rock, dansant elektropop og eksperimenterende electronica, der giver associationer tilbage til de store navne inden for den genre – helt tilbage til de tyske forfædre. Sammen med Oliver Hoiness (guitar, bas, tangenter), Sanne Dasseville (keyboards, kor, ukulele, modularsystem, klokkespil), Jeppe Højgaard (saxofon, keyboard), Magnus Jochumsen (slagtøj) og Bjørn Fris Thomsen (oplæsning) har duoen fået skabet et på samme tid åbent og dog klart afgrænset lydunivers om de poetiske tekster.

Ophav er uden tvivl en af de mere interessante danske udgivelser inden for de seneste mange måneder. En udgivelse, der ikke mindst tekstligt, men bestemt også musikalsk, skiller sig flot ud fra den store mængde og giver løfter om større bedrifter fremover. Hermed varmt anbefalet.

Dagens citat – om Talking Heads

27. juni 2015

“I think one of the things [I liked was] how different it was to other music I was listening to. The spoken, really casual verses probably inspired me a little bit, because I never sang in front of anyone until I was nineteenish. When I was doing my first shows, I always just played guitar, and I was always just so frightened by the idea of what a good singer should be and how they should sound. When I slowly started hearing other stuff like [‘Once In A Lifetime’]… I love [David Byrne’s] voice. It just kind of opened up. You can just naturally do what comes out your mouth and out of your brain and it’s probably 50 times better than the person with amazing skills.”

Courtney Barnett om Talking Heads og deres betydning (fra et radiointerview på NPR)

 

40 år: The Basement Tapes – Bob Dylan & the Band

26. juni 2015

1782407_792329827554831_6049797949712978523_o

Ja, i dag er det nøjagtig 40 år siden dobbeltalbummet The Basement Tapes blev udsendt. Et legendarisk og myteomspundet album, der dokumenter samarbejdet mellem Dylan og The Band omkring 1967. The Band havde under navnet The Hawks været Dylans backinggruppe i en periode op til hans famøse og mytologiske motorcykelulykke, der for en tid satte ham ud af mediernes søgelys – og i stedet resulterede i i omegnen af 100 numre, der blev indspillet hjemme hos Dylan i Woodstock sammen med The Band. I mange år var disse optagelser efterspurgte bootlegoptagelser og først for ganske nylig er den fuldstændige version udkommet som et bokssæt. Værd af vente på for dylanologer og Dylan-fans i almindelighed. Stilistisk set er The Basement Tapes en milepæl i udviklingen af den eklektiske genre, vi kalder for “americana”, hvor alskens elementer fra den folkelige amerikanske musiktradition løber sammen på et utal af måder. Og dermed var The Basement Tapes også med til at forvandle rockmusikkens landkort for altid.

Riding with the King: Elvis på skærmen

24. juni 2015

Blind høne finder også et korn, siger en gammel talemåde. Og det gælder også for Danmarks Radio og musikken på tv. Den seneste tid har den gamle statsradiofoni faktisk leveret noget til øjet og øret i form af musikindslag. Koncertoptagelser, musikfilm osv. Og på fredag – og kommende fredage – har DR valgt at gøre noget ved The King – alias Elvis Presley – der er blevet pudset af til lejligheden. Og det passer jo en gammel fan som mig rigtig godt.

På fredag har man – uvist af hvilken årsag – valgt at lægge ud med filmen Blue Hawaii fra 1961. Bestemt ikke en af de allerdårligste fra Elvis’ famøse tresserperiode, hvor filmindspilninger var et must for ham og obersten. Og filmen byder da også på et par lytteværdige sange fra Elvis: titelnummeret, “Can’t help falling in love” og “Rock-a-hula baby”. Ikke cremen af mandens indspilninger, men i hans tilfælde kan mindre sagtens gøre det. Nye fans kan begynde her.

Capac anbefaler: Ulvetimen – Indtag natten

23. juni 2015

Front Vinyl

“Folk vil høre om kærlighed” synger Neil Young på sin nye plade, hvor det handler om at forholde sig kritisk til verdens skæve gang med udbytning af naturen, økonomisk grådighed osv. Men på Ulvetimens nye album Indtag natten får folk det, de efterlyser – sange om kærlighed. Men det er ikke – med Paul McCartneys formulering – silly lovesongs, vi finder på pladen. Snarere er det sange om kærlighed i en dansk tradition, der går tilbage til salmedigteren Kingo (og sikkert længere tilbage endnu). En tradition, hvor ‘sorrig og glæde vandrer til hobe’, hvor livets modsætninger og dobbeltheder spiller deres spil og sætter menneskene på prøve.

Indtag Natten hersker mørket sammen med lyset, melankolien sammen med letheden osv. Som i sangen “Ulvetimen”, der sætter ord på de følelsesmæssige ambivalenser: “Når du ser ud står verden stille,/ Når de ser ind er kaos hjemve./Og i morgen der går solen ned igen,/ Men i morgen har du stadig intet hjem“. Og helt tydeligt bliver det ambivalente og tendentielt dunkle livssyn i sangen “Vi dør alene”, der – hvis jeg ellers har forstået sangen ret – er en sang om et kærlighesforholds ophør og den erkendelse, der kommer ud af det: “Vi må vågne/ Drømmen er knust,/ Drømmen er knust…/Starte forfra,/  I drømmenes hus/ Drømmenes hus.”.  Et memento mori – blandt andre.

Sangskriver Kristian Kjærulff Ravn skriver sange, der kredser om livets dobbeltbundethed. Og han gør det på et dansk, der på den ene side er ligefrem og mundret, og på den anden side har lyriske kvaliteter, der netop peger tilbage på den tradition, der er i dansk litteratur for den slags tekster. Jeg har set, at Ravn bl.a. bliver sammenlignet med Nick Cave. Og det er da også rigtigt, at man kan finde udenlandske paralleller til Ravns sangskrivning. Der kunne også høres elementer af Leonard Cohen og Tom Waits, hvis man vil følge det associationspor. Men – som antydet – så fornemmer jeg først og fremmest en dansk tone af alvor, melankoli og tristesse i disse tekster. Og det er jo en oplagt kvalitet i dansk populærmusik.

Musikken på pladen bevæger sig i et spektrum, der omfatter tilbagelænet rock og folk. Og musikken, der er iørefaldende uden at blive pop, passer som fod i hose til det sammenhængende tekstunivers, der bygges op på Indtag natten. Og samlet set er albummet en plade, der skiller sig ud fra mængden af plader, der udkommer i år, ved sin tekstmæssige konsekvens og kompromisløshed. Hermed anbefalet.

Ulvetimen. Indtag Natten. Producer: Kristian Kjærulff Ravn og Nikolaj Nørlund. DME. Udkom i går

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 3 af 82612345678910...Sidste »