CAPAC » Musik

Indlæg tagget med Musik

CAPAC fylder 7 år i dag

13. marts 2013

Beatles siger det mest nødvendige i sangen ovenfor. En Beatles-sang, jeg altid har holdt meget af. Her er de i deres mest gale, vilde, rockende hjørne. Lad mig blot konstatere, at bloggen lever i bedste velgående. Den har aldrig nogensinde haft så mange læsere eller fået så mange hits som nu. Og om kort tid når den indlæg nr. 8000 (publicerede indlæg). Det er svimlende, synes jeg. Men der er flere indlæg i posen, skal jeg hilse at sige.

Men uden dig, kære læser og besøgende, ville CAPAC nok for længst være gået til ophugning. Derfor skal der i dagens anledning lyde en stor tak til dig – både den gamle og den tilkommende læser. Jeg glæder mig hver dag over, at du kigger forbi – og over at skrive lidt om stort og småt. For intet er for småt eller stort at skrive om lige her. Jeg kunne skrive en masse om bloggens udvikling, men vil nøjes med at slå fast, at musikken har fået førertrøjen på i det tematiske felt. Stort og småt om plader, nyheder, baggrundsstof, fødselsdage og begravelser – og så den evigt tilbagevendende nostalgiske tur tilbage til dengang blogskribenten gik i korte bukser. Og det vil ikke ændre sig synderligt fremover. Tak!

Skrevet i Musik | Tagged Beatlemania, capac, jubilæum, Musik | 6 kommentarer »

A som ABBA, A som Agneta Fältskog – Det ene A er tilbage med albummet A

12. marts 2013

13. maj udkommer Agneta Fältskogs nye album “A”, der adskiller sig fra forgængeren My coloring book ved at bestå af helt igennem nyskrevent materiale. Og som et appetizer er ovenstående video med sangen “When you really loved someone”, der i mine ører mere minder om før-ABBA-Agneta end ABBAgneta. Til BBC fortæller hun, at hun har være nødsaget til at banke rust på stemmebåndet for at kunne vende tilbage. Det er vist lykkedes ganske godt med at få bugt med rusten…

Skrevet i Musik | Tagged Musik | Ingen kommentarer »

Grandpa Elliott fra New Orleans’ gader…

10. marts 2013

Engang kunne man på de århusianske gågadeområder opleve rigtige gademusikanter. Nu om stunder er der ikke mange af dem. De er erstattet af østeuropæiske tiggere. Det sker, at der også dukker østeuropæiske spillemænd op. – Måske er gademusikanterne en uddøende race? Måske bliver de fortrængt af de mere og mere blanke, kønsløse, sterile gågader, hvor ‘markedet’ presser sig på med sit mere eller mindre overflødige merforbrug…

Jeg har haft mange fine musikalske oplevelser med gaden spillemænd. Jeg husker bl.a. en ung amerikaner, der drog rundt med en lille batteridrevet forstærker og en gammel el-guitar og spillede kendte sange fra rockens og poppens store repertoire. Jeg er ret sikker på, at han må være blevet noget mere ved musikken siden hen, hvis ikke skæbnen har ført ham andetsteds hen.

Men nogle steder kan man stadigvæk finde de rigtige buskers og gademusikere. Fx Grandpa Elliott Small, der huserer i New Orleans, Louisiana. Den 69-årige Elliott stammer fra New York, men slog sig ned i New Orleans i tresserne og er blevet en institution i bylivet. Et enkelt album har han inspillet: Sugar Sweet, der udkom i 2009. Her er et par livsbekræftende og gennemmusikalske indsalg med Grandpa Elliott.

Stand by me (acapella)

Skrevet i Musik | Tagged Musik | Ingen kommentarer »

CAPAC anbefaler: Veronica Mortensen – Catching Waves

10. marts 2013

Her til formiddag har jeg lyttet til sangerinden og sangskriveren Veronica Mortensen nye plade Catching Waves. At pladen skulle ramme min afspiller her på sådan en råkold forårssøndag, hvor dagen står i de små gøremåls og afslapningens tegn er en tilfældighed. Men albummet passer perfekt til dagen, som den er i dag.

Musikalsk befinder vi os i grænselandet mellem jazz og skinbarlig pop. Veronica nævner selv et sted, at hun har fundet inspiration hos Sting, der i sin solokarriere netop har trukket i retning af jazzen i et samarbejde med veletablerede jazznavne. Og Veronica og hendes fine band – bestående af Mads Bærentzen (piano og andre keyboards), Kristor Brødsgaard (bas), Anton Eger (trommer) + Peter Asplund (trompet) – har også en tilgang til musikken, der passagevis kan minde om Stings. Ikke sådan at forstå, at musikken lyder som forbilledets, men attituden og glæden ved at lade den lette melodiske pop møde jazzens legende-improviserende omgng med melodiske temaer har de tilfælles.

Veronica har selv skrevet det meste af musikken – med undtagelse af Lars Jansson “Simple sense og being” og Peter Rosendahls “Beneath the sun” – og teksterne er blevet til i samarbejde med ægtemanden Niels HP. Som titlen på pladen antyder, så handler teksterne i høj grad om at være tilstede i nuet, at fange øjeblikket medens man bliver voksen og erfaringen tynger osv. Det er et modent voksent tekstunivers: “Just like a child at play/ deep within a world of dreams and clay/ has no worries ’bout the coming day/ never questioning the simple sense of being, just being, just being…” (“Simple sense of being”).

Tydeligst kommer teksternes holdning måske frem til “This might not be cool”, der handler om at stå ved, hvem man er og ikke løbe med strømmen. “This might not be cool, but say who really cares? / This might not be hip, but what do hipsters really dare?/ This might not be jazz the way you thing it should/ but hey, it works for me!“.

Som tekster er musikken også af en kaliber, der bestemt ikke lefler for den laveste x-factor eller forsøger at behage hvem som helst. Den står ved det, den er. Let, charmerende, ja forførende, jazz, som jazzpurister måske vil rynke på næsen af, men som er ægte i sit udgangspunkt. Båret frem af Veronica Mortensens dejlige stemme, der ubesværet fraserer teksterne, så de står helt klart for lytteren. Og på den solide rytmegruppe – Brødsgaard og Eger – svæver Bærentzens lyriske, improviserende klaverspil som en finmasket klangbund for Veronicas stemme. På et par numre suppleres klaveret af Asplunds trompet, der understreger pladens jazzfeeling.

Ubesværet er i det hele taget et oplagt tillægsord at hæfte på bandets musiceren på denne plade. Man kan godt høre, at de kender hinanden rigtig godt efter mange optrædener rundt om i Europa.

Som tidligere nævnt har jeg ikke gjort mig så meget i det jazzede her i bloggen, men Veronica Mortensens nye plade er en reminder om, at gøre noget ved det problem. Så jeg håber, fremtiden vil byde på mere af den slags. Hermed skal Veronica Mortensen og hendes fine band sendes ud i verden med mine varmeste anbefalinger.

Man kan lytte lidt til pladen på Soundcloud – lige her.

STUCD 13012 Veronica Mortensen, Catching Waves – Stunt Records/Sundance Music 2013. Udkommer i morgen

Skrevet i Musik | Tagged CAPAC anbefaler, Musik | Ingen kommentarer »

Slå lyttelapperne ud: Norske Honningbarna sparker døren ind til dit punkhjerte

8. marts 2013

Lad mig bare indrømme det: Jeg elsker punkmusik. Og derfor elsker jeg også norske Honningbarna og deres nye album Verden er enkel.

Punkens varemærke er den enkle rock og den rene energi. At spille punk forpligter. Man skal have en musikalsk holdning. Det skal være enkelt og fængende. Det skal være energisk, men energien må ikke være helt utæmmet. Den skal kanaliseres ind i den elementære rockgrammatik med smittende, simple akkorder og ikke mindst melodier, der fænger og bevæger. Men man skal også have en punkattitude. Der skal sparkes til det bestående, til verdens tilstand. Politisk, kulturelt osv. Prototypiske Sex Pistols forstod det. Og Honningbarna forstår det til fulde.

Et udmærket eksempel på holdningen og attituden finder vi i singleudspillet “Fuck kunst (dans dans)”, hvor galskaben slippes løs med direkte henvisning til det år, hvor Sex Pistols udsendte Never mind the bollocks, we are the Sex Pistols, og verden får et solidt spark i mellemgulvet med ord som: “Sa han har ikke hatt det så gøy siden ’77/ Endelig galskap, fuck kunst, dans dans dans/ Dans mens vi redder verden, riv gjerdet, hopp over / Alt er ditt, krev det/ alt er ditt, men del det“. Honningbarna svinger ikke de politiske faner. Deres medium er musikken. Deres platform er koncerten. Det er her, det sner. Det er her budskabet indsvøbt i oplivende, adrenalinsparkende punkmusik kommer ud over scenekanten til de forhåbentlig mange fans og publikummer. Honningbarna bærer faklen videre fra Sex Pistols med ungdommelig charme og forfriskende ildhu.

Verden er enkel er det norske bands andet album. I 2011 udkom La alarmane gå. Og Honningbarnas alarmerende musik blev hørt i hjemlandet, hvor de modtog den fine Spellemanspris i kategorien rock. Helt fortjent.

Honningbarnas album er alt i alt en vidunderlig demonstration af, at punk som genre og attitude langt fra er udtømt, selv om det efterhånden er fire årtier siden, punken for alvor brød igennem. Med sine 13 numre – hvor kun et par numre overskrider den magiske grænse på 3 minutter – leverer de norske honningbørn et bevis på, at det også sner sådan rent musikalsk i Norge. Honningbarna er en af mine bedste musikalske oplevelser her i 2013.

Honningbarna. Verden er enkel. EMI 2013. Er udkommet.

Honningbarna – Fuck kunst (dans dans) from Honningbarna on Vimeo.

Skrevet i Musik | Tagged CAPAC anbefaler, Musik | Ingen kommentarer »

Endnu et dødsfald: Sangeren Jewel Akens – 79 år

8. marts 2013

Sangeren Jewel Akens er kendt for en sang, “The Birds and the Bees“, der hittede i foråret 1965 med en 2. plads på US Cash Box-listen og en 3. plads på Billboards Hot 100-liste. SAngen blev også et mindre hit i Australien og andre lande.

Akens var på det tidspunkt med i en doo-wop-gruppe kaldet The Turn-Arounds. Og da gruppen fik tilbudt sangen med den seksualoplysningsallderende titel, var det kun Akens, der kunne lide den. Og derfor fik han lov til at lave den solo.

Der hersker lidt forvirring om, hvem der har skrevet sangen. Den tilskrives Herb Newman, der ejede pladeselskabet Era, som udsendte pladen. Men det hedder sig, at det var Newmans 12-årige søn, der var den oprindelige sangmager…

En pudsig ting er, at sangen hittede i Skandinavien også, men ikke i Akens version. Derimod med Alma Cogan, der lavede en kopiudgave til det skandinaviske marked. Den blev nr. 1 i Sverige og kom også på top 10 i Danmark i efteråret 1965 (en 4. plads helt nøgagtig).

Akens fortsatte med at synge helt frem til de sidste år af sit liv, men fik ikke flere hits. The Birds and the Bees er blevet planket af mange andre og det forstår man godt. Det er en iørefaldende popsang, der skylder Fats Domino og New Orleans-rock’n roll meget.

Skrevet i Musik | Tagged Musik | Ingen kommentarer »

En politisk raptus: Hvor bliver ligestilingen af?

8. marts 2013

Det er kvindernes internationale kampdag. Hurra. Og endnu engang vil vi få at vide, at der er masser at kæmpe for endnu. Ligelønnen er stadigvæk langt fra virkelighed for alle. Der er stadigvæk noget at kæmpe for, når det gælder yngelpleje og barselsorlov. Men – hvorfor er vi ikke kommet videre? Min holdning er, at kvindekampen har glemt sit udgangspunkt i halvfjerdserne. Dengang blev kvinders kamp set som et meget vigtigt led i en generel kamp for et samfund med større lighed for alle og større retfærdighed. I dag foregår megen kvindekampsretoriske udfoldelser på det eksisterende samfunds præmisser. Man vil have flere kvinder i ledelser af virksomheder, universiteter osv.

Netop i disse kriseår bliver det tydeligere end meget længe, at vi lever i et klassesamfund, hvor en elite sidder på den økonomiske og politiske magt. Det er der også blevet skrevet bøger om. Og jeg tror ikke på, at vi nogensinde får ligeløn for kønnene, før vi får brudt denne magt og får skabt et samfund med langt større økonomisk lighed og mere reel demokrati. God kampdag til alle.

Om ulighedssamfundet – lyt fx med her.

Musikalsk kommentar til dagen: The Lady is a tramp

Skrevet i Musik | Tagged ligestilling, Musik, Politik | 2 kommentarer »

Lou Reed: What’s good?

7. marts 2013

David Bowie er tilbage og får blandede anmeldelser for sin nye come-back-plade. Men jeg kunne godt tænke mig, at Lou Reed for alvor vendte tilbage. Hans og Metallicas Lulu skuffede mig fælt, men jeg tilgiver gerne Reed, for han har mange gode sange for voksne på samvittigheden. Fx sangen om livet, der er godt, men langt fra retfærdigt, “What’s good?“, fra albummet Magic and loss. Et album, hvor Lou Reed er meget tæt på sit ideal: et adult rock’n roll album.

Life’s like a mayonnaise soda
and life’s like space without room
And life’s like bacon and ice cream
that’s what life’s like without you

Life’s like forever becoming
but life’s forever dealing in hurt
Now life’s like death without living
that’s what life’s like without you

Life’s like Sanskrit read to a pony
I see you in my mind’s eye strangling on your tongue
What’s good is knowing such devotion
I’ve been around – I know what makes things run

What good is seeing eye chocolate
what good’s a computerized nose
And what good was cancer in April
why no good – no good at all

What good’s a war without killing
what good is rain that falls up
What good’s a disease that won’t hurt you
why no good, I guess, no good at all

What good are these thoughts that I’m thinking
It must be better not to be thinking at all
A styrofoam lover with emotions of concrete
no not much, not much at all

What’s good is life without living
what good’s this lion that barks
You loved a life others throw away nightly
it’s not fair, not fair at all

What’s good?
oh, baby, what’s good?
What’s good?
what’s good? not much at all

Hey, baby, what’s good? (what’s good?)
What’s good? (what’s good?)
what’s good? (what’s good?) not much at all

What’s good? (what’s good?)
what’s good? (life’s good)
Life’s good (life’s good)
what’s good? (life’s good) but not fair at all

Helt borte er Lou Reed ikke. I år der der udsendt et fint livealbum - Waiting for the man – live – der rummer en koncert fra The Roxy Theater i Los Angeles i 1976. Vintage Lou Reed. Lyt til en youtube-udgave her.

Skrevet i Musik | Tagged Musik | Ingen kommentarer »

First Aid Kit fortolker Simon & Garfunkel

7. marts 2013

Søstrene Söderberg – kaldet First Aid Kit – gør en dyd ud af at orientere sig musikalsk mod tresserne og halvfjerdserne. Det viste de med deres album The Lion’s Roar, og de har vist det ved at fortolke en række sange fra den periode. Sange af fx Graham Nash og Simon & Garfunkel. Her er deres fortolkninger af sangen “America” og “Kathy’s song”. Jeg synes, de slipper heldigt fra opgaven. Og Paul Simon ser også ganske tilfreds ud i den første video fra Polar Music Prize-uddelingen.

Skrevet i Musik | Tagged Musik | Ingen kommentarer »

Love for Levon – en hyldestkoncert i lyd og billeder

7. marts 2013

Vi nærmer os årsdagen for Levon Helms bortgang. Den 19. april 2012. Og årsdagen markeres med udgivelsen af den store koncert, som en række prominente musikere gav for at mindes det tidlige Band-medlem – og for at skrabe penge ind til dækning af den gæld, Levon Helms studier havde. Som man kan se af traileren nedenfor, så var det en koncert, der bød på fine øjeblikke af fortolkninger af The Bands bagkatalog.

Disc: 1

1. The Shape I’m In (Warren Haynes with the All Star Band and Rami Jaffee)

2. Long Black Veil (Gregg Allman and Warren Haynes with the All Star Band)
3. Trouble in Mind (Jorma Kaukonen and Barry Mitterhoff with Larry Campbell, Justin Guip, Byron Isaacs and Jaimoe)
4. This Wheel’s on Fire (The Levon Helm Band with Shawn Pelton)
5. Little Birds (Larry Campbell, Justin Guip, Amy Helm, Byron Isaacs and Teresa Williams)
6. Listening to Levon (Marc Cohn with the Levon Helm Band and Greg Leisz)
7. Move Along Train (Mavis Staples with the Levon Helm Band)
8. Life Is a Carnival (Allen Toussaint with the Levon Helm Band and Jaimoe)
9. When I Paint My Masterpiece (John Prine and Garth Hudson with the Levon Helm Band and Joan Osborne)
10. Anna Lee (Bruce Hornsby with Larry Campbell, Amy Helm and Teresa Williams)
11. Ain t Got No Home (Jakob Dylan with the All Star Band and Rami Jaffee)
12. Whispering Pines (Lucinda Williams with the All Star Band and Rami Jaffee)
13. Rag Mama Rag (John Hiatt with the All Star Band and Mike Gordon)

Disc: 2
1. Don t Do It (David Bromberg and Joan Osborne with the All Star Band)
2. I Shall Be Released (Grace Potter with Don Was and Matt Burr)
3. Tears of Rage (Ray LaMontagne and John Mayer with the All Star Band)
4. Rockin Chair (Dierks Bentley with the All Star Band, Jessi Alexander and Jon Randall)
5. Chest Fever (Dierks Bentley and Garth Hudson with the All Star Band, Jessi Alexander and Jon Randall)
6. A Train Robbery (Eric Church with the All Star Band)
7. Get Up Jake (Eric Church with the All Star Band)
8. Tennessee Jed (John Mayer with the All Star Band and Steve Jordan)
9. Up on Cripple Creek (Joe Walsh and Robert Randolph with the All Star Band)
10. Ophelia (My Morning Jacket)
11. It Makes No Difference (My Morning Jacket)
12. The Night They Drove Old Dixie Down (Roger Waters, My Morning Jacket and G. E. Smith)
13. Wide River to Cross (Roger Waters and G. E. Smith with the All Star Band)
14. Encore: The Weight (All)