En af de musikalk positive oplevelser for undertegnede (eller snarere overtegnede) her omkring nytÃ¥r har været mødet med indie-bandet Phosphorescent og deres fortolkninger af gode gamle Willie Nelsons sange. Pladen er ganske vist ikke udkommet endnu (det sker i februar), men rundt om pÃ¥ nettet kan man finde streamede lydeksempler og videoer. En musikalsk manifestation af, at de vanlige skelnen mellem gammeldags og nyt kan forekomme totalt meningsløs, nÃ¥r det drejer sig om musik. Gruppen fra Brooklyn har indspillet en plade, der – hvis vi lige ser bort fra indspilningsteknik og sÃ¥danne forhold – lige sÃ¥ vel kunne have været indspillet i 1960’erne eller 1970’erne. Musikkritikere har forsøgt at indkredse bandet i kategorien moderne folk, men det er lige meget. De fortolker og spiller Willie Nelson-sangene med stor indlevelse og – ja – hengivenhed, sÃ¥ den gamle mester mÃ¥ være pavestolt. Phosphorescent har tidligere udsendt albummet “A Hundred Times Or More” i 2003 og “Pride” i 2007; to plader, som jeg vil forsøge at støve op og lytte til.
Her ved Ã¥rsskiftet har den knap 20 Ã¥rige Taylor Swift lagt sig pÃ¥ toppen af den amerikanske popalbumhitliste og har blandt andet fortrængt Beonce… Det er tøsens andet album “Fearless”, der gør det. Stilen er den meget popficerede country, som amerikanerne elsker. Og Swift er ogsÃ¥ bÃ¥de køn og synger godt. Især kan jeg godt lide, at hun ikke lægger sig efter den der manierede sangstil, som mange yngre sangerinder dyrker, men synger ganske ligefremt og uden de store dikkedarer. Forglemmelig pop er det, men ganske charmerende her pÃ¥ kanten af det nye Ã¥r.
Min musik-pusher hos det lille musikforlag VUF Records, Jonas, har sendt mig linket til Birk Storms nyeste og første video til sangen “I Don’t Care”, der vist udkommer – bÃ¥de pÃ¥ et album og som single – officielt til februar. Birk er en af de unge kunstnere, der med musikalsk tæft bevæger sig i grænseomrÃ¥det mellem techno og regulær pop. Videoen er en low-budget, no-nonsense historie, der passer meget godt til sangteksten.
Birk Storm har gjort sig bemærket ved at deltage i DRs Karrierekanonen, hvor man blev en af de tre bedst placerede. Med den nye fængende sang skal han nok holde fast i sit publikum. Vi vender forhÃ¥bentlig tilbage til albummet, nÃ¥r det engang udkommer…
Min gode ven Kim har sendt mig en hÃ¥ndfuld links vedrørende rock-duoen med det sære navn The Dø. Duoen bestÃ¥r af den fransk-finske sangerinde Olivia Merilahti og komponisten Dan Levy, der især har lavet filmmusik (Empire of the Wolves, The Passenger og Camping Sauvage). Indtil videre har duoen kun udsendt et par singler – “On My Shoulders” (2007) og “At Last!” (2008) – men deres album “A Mouthful” udkommer i januar. Stilen kan være lidt svært at beskrive. Det er rock med et drys cineastisk, eksperimenterende, jazzy og symfonisk lyd. Og sÃ¥ er der Olivias fascinerende og forførende pigestemme pÃ¥ toppen af det hele. Som Kim rigtignok skriver, sÃ¥ er The Dø et frisk pust i musiklivet lige nu. I øvrigt har duoen for længst besøgt bÃ¥de Sjælland (Roskilde) og Jylland (Voxhall!). Mon ikke man skulle gÃ¥ ind og opleve dem, nÃ¥r det kommer igen?!
Marit Larsen “If a Song Could Get Me You” greengrocer.
Hos faldt Madame jeg over norske Marit Larsen og hendes radiohit, der har de kvaliteter, der skal til for at sætte sig fast i korttidshukommelsen med det samme. Derud over gør det ikke noget, at Marit har en dejlig pigestemme, der er lidt anderledes, end dem man hører pÃ¥ Boogie-listen. Endelig kan jeg vældig godt lide denne nærmest økologisk-enkle video….
For snart længe siden skrev jeg lidt om electronica-kunstneren Howie B, og beklagede svagt, at jeg ikke havde fulgt sÃ¥ meget med i de moderne elektroniske genrer – ambient, house, industrial, trip hop osv. Min forbindelse til den musik skyldes nok især tyskerne – med Kraftwerk og Can i spidsen. Men ogsÃ¥ Brian Eno og en fyr som Walter Carlos, der moogificerede musikken til Clockwork Orange m.m. Og sÃ¥ selvfølgelig The Beatles og deres eksperimenteren – Revolution Nr. 9 (Number nine, number nine, number nine….). Egentlig kan jeg godt lide elektronisk musik, fordi det ofte er meget stemningsfuld musik. Men ogsÃ¥, fordi den elektroniske musik i høj grad afspejler den teknologiske virkelighed, vi lever i. Det var blandt andet det, der gjorde Kraftwerk til noget særligt. De forstod at omsætte den støjende, teknologiske virkelighed til musik. Fahren, fahren, auf der Autobahn… Jonas Højgaard fra det vakse lille kunst- og pladeforlag VUF Records har været sÃ¥ venlig at sende mig selskabet seneste elektronica-compilation – “The Beat is now long gone forgotten…” – der giver indblik i noget af nyeste skandinaviske musik inden for de elektroniske genrer. Blandt de kunstnere VUF repræsenterer er August Fenger (Eloquent), AndyCap, Birk Storm, ElektroJuice, Juxx, Praksis og We Know You Love it. PÃ¥ den nye compilation – nr. 4 i rækken – der udkommer den 1. januar (og ganske gratis kan downloades) medvirker ogsÃ¥: Det Sejler I Effekter, Mikkel Metal, Bokal, Birdie Birk Makes Little Norman Cry, La Naive, Sebastian Lind, Hannah Schneider, Christobaldes, Mads Nielsen, Aslope og Nabo. Musikken er en god blanding af stemningsskabende lydlandskaber som fx Bokals “Vand” (der leger med lyden af vand…), Det Sejler I Effekters repetitive Cease & Sekkle og Mikkel Metals “Klom” – og sÃ¥ numre, der er mere poppede, som fx La Naives lille “Not Just Things” med fine, klare pigestemmer pÃ¥ toppen af en klingende, inciterende lille popmelodi. Eller Sebastian Linds folk-akustisk-prægede, smægtende ballade “Stay”, der burde være en klar kandidat til Boogie-listen. Ialt 13 numre er der pÃ¥ den lille fine samling, som man kan hente her lige efter nytÃ¥rs aften. I mellemtiden kan man sÃ¥ hente de øvrige compilations og lytte til, hvad der foregÃ¥r rundt omkring i electronica-musikkens verden. I øvrigt er VUFs udgivelser et godt eksempel pÃ¥, at selv om musikindustrien er pÃ¥ hælene pÃ¥ grund af internettets nye dagsorden, sÃ¥ finder distributørerne nye veje. Musikken dør ikke pÃ¥ grund af downloads… Selvfølgelig ikke.
Mellem år og dag sker det, at man får fat i en plade, der skiller sig ud fra den store strøm af musik. En sådan plade er Alina Simones album Everyone Is Crying Out to Me, Beware: Alina Simone Covers the Music of Yanka Dyagileva. Alina er født i Ukraine, men er opvokset i Massachusetts. På omtalte plade fortolker hun den afdøde russiske digter Yanka Dyagilevas tekster. Dyagileva var punk-rock-poet og en stjerne på den russiske undergrundsscene før Murens fald. Hun døde efter sigende i 1991 ved egen hånd (hun forsvandt og blev fundet i den lokale flod), og siden er hun blevet en kendt skikkelse i hele Rusland. På Alina Simones album fortolkes Yankas vemodige og mørke sange med stor indlevelse og originalitet, der både rummer klare referencer til russisk musiktradition og vestlig rock, punk, folk m.m.. Hør noget af musikken på Alinas Myspace-side, hvor der også er flere oplysninger om hendes musik. PS. Alina har besøgt Danmark og har optrådt i Århus. Capac, hvor var du?
Ivan, der spiller i Oliver North Boy Choir og ogsÃ¥ er blogbestyrer, har været sÃ¥ venlig at skrive til mig og opfordre mig til at lægge øre til ‘det bedste band i DK’. Og sÃ¥dan en opfordring kan jeg da ikke sidde overhørig. Cody har endnu ikke udgivet en plade, men til januar skulle der komme en EP pÃ¥ indiepladeselskabet Slow Shark Records (der er dansk).
Cody er Kaspar Kaaes projekt. Han fÃ¥r musikalsk assistance af Moogie Johnson og Tobias Lange. Stilen omtales som anti-folk. Jeg skal nok afholde mig fra at definere det. Men mÃ¥ske fÃ¥r man en fornemmelse af, hvad det er, nÃ¥r inspirationskilderne kan være Ryan Adams, Sparklehorse og Sixteen Horsepower. Eller endnu bedre: SlÃ¥ lyttelapperne ud og lyt med pÃ¥ Codys myspace-side – her. Man kan ogsÃ¥ downloade en hÃ¥ndfuld sange med gruppen pÃ¥ BandBase – her.
Om det er det bedste band i DK, kan man altid slÃ¥s om, men ingen tvivl om, at det er gefundeness Fressen for alle, der elsker low-fi-alt-country og den slags. Tilbagelænede, melodiøse sange, som vil passe fint til min mp3-afspiller. Jeg vil se frem til at omtale EP’en, nÃ¥r den engang kommer ud pÃ¥ markedet.
I min efterhÃ¥nden store bunke af frasorterede cd’er fra bibliotekets overskudslager findes ogsÃ¥ Oneidas cd fra 2004 “Secrets Wars”. Oneida er et New Yorker-band, der har taget traditionen op fra de “støjende” orkestre fra den psykeliske periode over Velvet Underground og CBGB-scenen via den tyske krautrock og videre frem. De spiller, hvad tegneren, forfatteren og Turèll-vennen Peder Bundgaard engang kaldte “grim musik” (og lavede programmer om). Musik, der bestemt ikke har til hensigt at behage lytteren. De dyrker monotonien og det repetitive. Har en forkærlighed for uddaterede keyboards med særpræget lyd og rockguitarstøj. Dertil kommer de lyde, de ellers efter forgodtbefindende smider i deres dekonstruktive maskine. For det er nok det, det drejer sig om: At pille rocken fra hinanden i dens elementer og sætte dem sammen pÃ¥ ny i hÃ¥bet om at finde en ny lyd. Musikken kræver lytterens tÃ¥lmodighed. Lad være med at slÃ¥ popørerne ud, nÃ¥r du lytter til Oneida. Det vil bare gøre ondt… Men et probat middel mod en overdosis mainstream-pop anno 2008 er det. Anbefalet – i ikke for store doser.
Ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det. [Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare]
Cicero, år 43 f. Kr.
Manden bag CAPAC
Hvem eller hvad er Capac?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internettider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 14 år.
Velkommen.
Kontakt
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er emailadressen følgende:
capac[SNABELA]capac.dk
Capac: About this weblog
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog. And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification of the
danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 14 years.
Welcome
Omtale af musik etc. / Reviewing music etc.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(mr.capac_SNABELA_gmail.com).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful. (Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Om brug af billeder – The use of internet photos etc.
Når man låner billeder på nettet kan det være svært at afgøre, om de er “frie” eller ej. Jeg bestræber mig dog altid på kun at bruge billeder, der ikke er behæftet med rettigheder. Og i de tilfælde, hvor det er muligt, altid at angive navnet på fotografen/kilden.
Skulle nogen derude mene, at jeg krænker deres rettigheder til et billede, så kontakt mig, og det vil straks blive fjernet. Det gælder også links til videoer.
/
This site takes pride in using pictures that are not copyrighted or are royalty free. If I know the name of the photographer I always mention it.
Should someone out there regard my publishing of one of their photos and/or video footage as a violation of their copyright, do drop me a mail and I’ll remove it right away.
Ovenstående formulering er venligst lånt af Torben Bille og fru Anna-Katrine. Tak.
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”. -Joni Mitchell
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
faldt 
