Indlæg tagget med tribute

Cinnamon Girl – Neil Young hos damerne

12. februar 2008

Det er på tide at genoptage en tråd fra sidste år: Tribute-pladerne. En ny sådan er en dobbeltcd, hvor en lang række kendte og mindre kendte kvinder fortolker Neil Young. Playlisten ser sådan ud:

Disk 1
1. Heart Of Gold – Tanya Donelly
2. I Am A Child – Britta Phillips (Luna)
3. Comes A Time – Kate York
4. The Needle And The Damage Done – Lori McKenna
5. Down By The River – Jill Sobule with John Doe
6. Burned – Veruca Salt
7. Cowgirl In The Sand – Josie Cotton
8. A Man Needs A Maid – Dala
9. Ohio – Darcie Miner
10. Everybody Knows This Is Nowhere – Carmen Townsend

Disk 2
1. Cinnamon Girl – Euro Trash Girl
2. I Believe In You – Julie Peel
3. Tell Me Why – Luff
4. Ohio – Dala
5. Helpless – Elk City
6. Only Love Can Break Your Heart – Amilia K. Spicer
7. Sugar Mountain – Louise Post
8. Powderfinger – The Watson Twins
9. Like A Hurricane – Kristin Hersh
10. Old Man – Cindy Wheeler (Caulfield Sisters)
11. Walk On – Heidi Gluck (Some Girls)

Og så har pladen et godt formål. Det er en velgørenhedsplade, der skal støtte Casting for Recovery, et non-profit-foretagende, der hjælper kvinder, der har haft eller har brystcancer. Alle indtægter fra pladen går til Casting for Recovery, så der er ingen (heller ikke musikalske) grunde til at holde sig tilbage…

En heftig udgave af Cinnemon Girl med Neil og de gale heste…

Cornelis Vresswijk – hyldes på plade

15. september 2007

Det ville nok være en overdrivelse at påstå, at min grammofonpladesamling bugner af viseplader. Men et par stykker er der da. Den ene er fra 1972 og bærer titlen Visor, svarta och röda og er med den legendariske svenske hollænder Cornelis Vresswijk. Vresswijk var et kunstnerisk, socialt og politisk menneske, der arbejde både som digter (mere flere digtsamlinger bag sig), skuespiller og – ikke mindst – troubadur i traditionen efter Belman, Taube og Forsell (som han da også selv indspillede). Netop i kraft af sin humor og sit sociale engagement fik Cornelis mange fans, og nu vil en række yngre kunstnere med Thåström i spidsen indspille en hyldestplade. Ud over Thåström har foreløbigt følgende kunstnere meldt sig under fanerne: Säkert!, Kristina Lugn, Stefan Sundström, Sofia Karlsson, Ane Brun, Ebott Lundberg, Dan Berglund, Nicolai Dunger, Miss Li, Jonas Kullhammar, Britta Persson, Goran Kajfes og Pamela Jaskoviak.

Den syttende ballade (optagelse fra 1979).

Hyldestsange til Joni Mitchell

8. september 2007

På cd-afspilleren snurrer albummet “A tribute to Joni Mitchell” og giver anledning til overvejelser omkring spørgsmålet: Hvilke forventninger har man til cover-versioner? Capac forventer en høj grad af genkendelighed, ikke mindst melodisk. Dertil skal det være en personlig fortolkning, der gør fortolkningen til mere end en ferm kopi. Den nærværende plade har ud fra disse kriterier visse svagheder og styrker. Men dem, der slipper bedst fra det, er: Prince med en neddæmpet soul-udgave af klassikeren A Case of You (fra Blue). Mitchells melodi skinner klart igennem, men samtidig er det vaskeægte Prince-følsomhed og musikalitet. Annie Lennox’s aristokratiske, smukke stemme bærer med stor respekt, men ikke for megen, Ladies of the Canyon frem. Emmylou Harris er lige ved at overgå Michells egen version af The Magdalena Laundries (fra Turbulent Indigo). Harris’ version er sammen med James Taylor’ kærlige håndtering af “The River” og k. d. langs “Help me” mine favoritter. Uanset hvad James Taylor synger, så lyder det som James Taylor – sådan som han altid har lydt. Og det er positivt ment, selv om hans værste kritikere mener, han burde forny sig. Og k. d. lang – der er en af mine foretrukne kvindelige kunstnere – forlener “Help me” med al den sødme og sensibilitet som denne fine sang om forelskelsens svimlende frie fald berettiger til. Her er hun: Læs mere »

Frank Zappa på potten – en nostalgisk glimt

3. maj 2007

Zap! Og så er man tilbage i barn- og ungdommen igen. Dengang i tresserne blev det moderne med fotostater eller plakater på væggene i ungdomsværelserne. Og nogle af plakaterne var mere populære end andre. Jeg kommer lige nu i tanke om et par naturbilleder (solnedgange!), en psykedelisk, grafisk plakat med John Lennon og de runde sygekassebriller, en nøgen dame med parteringsstreger set bagfra, “Che” (selvfølgelig!) i forskellige versioner og så den, der satte disse tanker i gang: Frank Zappa på lokum. Ganske vist var det en anden udgave. Som jeg husker det, var fotoet taget fra den anden side; det var i gråtoner og uden staffage. Men der har sikkert været flere udgaver omløb. I hvert fald var det indbegrebet af provokation dengang. I dag trækker man blot på smilebåndet over nyheden om, at et ungt par er blevet pågrebet i en 69’er på en mark på Sjælland…

Tribute to – Anker Jørgensen

26. februar 2007

I følge Ekstra Bladet og Gaffa udsendes der den 1. maj en hyldestplade til den gamle socialdemokratiske statsminister og fagforeningsmand Anker Jørgensen. Blandt bidragyderne er Kim Larsen, Alan Olsen, Niels Hausgaard, Klondike, Frede Fup, Marie Frank, Lars Lilholt, Niels Skousen, Stig Møller og Michael Falch. Sangene på pladen vil være nyfortolkninger af Ankers favoritter fra “Arbejdersangbogen”. Projektbagmand Henrik Hansen understreger, at det er en hyldest til hædersmanden Anker Jørgensen, ikke socialdemokraten. Hvordan man så kan skille det ad…

Go-Betweens får en tributplade…

19. februar 2007

The Go-Betweens
Sidste år mistede det unikke, australske indie-band The Go-Betweens sangskriveren Grant McLennan. Tabet af denne centrale figur får nu en række musikerfans af gruppen til at udsende en tributplade med den sigende titel Love Goes On, der også er titlen på en af gruppens største successer. Tracklisten ser således ud: Læs mere »

Joni Mitchell – A Tribute to…

3. januar 2007

Blogbestyreren har tidligere skrevet om den særlige genre, der kaldes Tribute-plader, altså plader, hvor en kunstners musik fortolkes af andre kunstnere. Senest var det Dylans gamle band, The Band, der blev udsat for æren. Og nu – omsider må man vel sige – laves der en til ære for den canadiske sangerinde og sangskriver Joni Mitchell, som har en helt særlig plads i blogbestyrerens musikalske hjerte. Det er Jonis hjemmeside, der bringer den glade nyhed, og det ser faktisk rigtig interessant og lovende ud:

“Free Man in Paris,” Sufjan Stevens
“Boho Dance,” Bjork
“Dreamland,” Caetano Veloso
“Don’t Interrupt the Sorrow,” Brad Mehldau
“For the Roses,” Cassandra Wilson
“A Case of U,” Prince
“Blue,” Sarah McLachlan
“Ladies of the Canyon,” Annie Lennox
“Magdalena Laundries,” Emmylou Harris
“Edith and the Kingpin,” Elvis Costello
“Help Me,” k.d. lang
“River,” James Taylor

Medens vi er ved dette herlige emne, så har Kim gjort bloggen opmærksom på en anden spændende udgivelse, nemlig en tribute-plade til den gamle sanger-/sangskriver/skuespiller m.m. Kris Kristofferson. Kim skriver: “Når vi nu taler om tribute-albums vil jeg også gerne anbefale albummet “Don’t let the bastards get you down” ……. En hyldest plade til Kris Kristofferson – en fantastisk sangskriver. Der er bidrag af blandt andet Tom Verlaine, Chuck Prophet, John Doe & Poul Burch + en hel del, for mig ukendte, “alternativ Country” kunstnere. Kristofferson har skrevet en pokkers masse gode sange – eksempelvis: Loving her was easier, Me and Bobby McGee og Help me make it through the night.”

Playlisten ser således ud:

1. The Hawk – Tom Verlaine
2. Loving Her Was Easier (Than Anything I’ll Ever Do Again) – Chuck Prophet
3. Just The Other Side of Nowhere – Polara
4. Sunday Mornin’ Comin’ Down – Mother Hips
5. Me and Bobby McGee – John Doe
6. Lights of Magdala – Hannah Marcus and Mark Kozelek
7. Sugar Man – Tom Heyman
8. Casey’s Last Ride – Oranger
9. Help Me Make It Through The Night – Jon Langford and Chip Taylor
10. Law Is For Protection Of The People – Northern Lights
11. Jesus Was A Capricorn – Mover
12. Nobody Wins – John P. Strohm
13. Why Me – Kelly Hogan
14. For The Good Times – Dart
15. Jody And The Kid – Beaver Nelson
16. Pilgrim (Chapter 33) – Paul Burch and the WPA Ballclub
17. Border Lord – Stephen Bruton

Som Kim er inde på, så er der mange mindre kendte navne, men det gør bestemt ikke noget…

Og her er en temmelig ung Joni med hittet Big Yellow Taxi. Tag en tur med hende…