Da Paul McCartney døde – en moderne myte

16. november 2011

Nogenlunde samtidig med, at The Beatles gik i opløsning i 1969, sætter en flok amerikanske collegestuderende gang i et rygte om Paul McCartney. Med udgangspunkt i Beatles’ tekster og pladeomslag opstilles en teori om, at McCartney var blevet dræbt ved et trafikuheld i London i 1967.

Selv om historien intet havde på sig og igen og igen blev dementeret af folkene omkring The Beatles, så var myten sat i omløb og udviklede sig som sådanne myter, vandrehistorier eller “urban legends” gør med nærmest epidemisk effekt. Alt, hvad der kunne bruges for at støtte mistanken – fx en analyse af Beatles-eksperimental-musikstykket “Revolution 9” afspillet bagfra – blev hevet frem. Især i USA, hvor det hele startede, cirkulerede forskellige teorier, der skulle sandsynliggøre, at McCartney var død og var blevet afløst af en dobbeltgænger.

Selv om myten er – for at citere en pressemeddelelse fra Beatles i 1969 – “a load of old rubbish”, så fortsatte myten med at cirkulere uhæmmet. De handler – akkurat som tilfældet var med fx de græske myter – nemlig ikke om, hvordan virkeligheden er indrettet. Men om menneskers illusioner (drømme, ønsker, begær…) om, hvordan verden er indrettet.

Hvis Paul McCartney virkelig var afgået ved døden i 1967, så havde man en meget håndgribelig forklaring på, at The Beatles som band var opløst. Ingen kunne forestille sig The Beatles uden den centrale figur, McCartney. Hvorimod den grumsede historie om de indre uoverensstemmelser mellem bandets medlemmer var en en alt for banal og forudsigelig forklaring på gruppens opløsning.

Opridsningen af myten om Pauls død skyldes, at jeg på tuben er faldet over en ganske underholdende timelang dokumentarfilm om netop denne vandrehistorie. Titlen er The Winged Beatle – The Movie. Og du kan se den her. God fornøjelse.

6 kommentarer

  1. Claus1 kommentarer:

    Tak for link … den ser godtnok skør ud, hehe! Og Help er ogsÃ¥ derinde pÃ¥ tuben, det vidste jeg ikke.
    Den vil jeg se først … det er langt tid siden sidst.

  2. capac kommentarer:

    @Claus1: Ja, sÃ¥gar den nye film om George Harrison har ligget derinde… Du skal nok skynde dig, inden de sletter Help.

  3. Musk kommentarer:

    Kan du finde ud af hvem der har lavet den. Den er super proff lavet.

  4. capac kommentarer:

    @Musk: SÃ¥ vidt jeg kan se, er den lavet af nogen, der gemmer sig under pseudonymet iamaphoney (= i am a phoney!). Sikkert, fordi filmen bestÃ¥r af en mængde fermt sammenklippede ophavsretsbeskyttede filmklip. Jeg har en mistanke om, at den er af russisk oprindelse – http://thewingedbeatle.com/ARE3RA.html.

    Hvis du søger pÃ¥ “iamaphoney” pÃ¥ YouTube vil du finde andet materiale – og se, at ogsÃ¥ andre gerne vil vide, hvem der stÃ¥r bag…

    Se også her: http://iamaphoney.blogspot.com/

  5. Musk kommentarer:

    hey tusinde tak, jeg kan forstaa at der er mistanke om at Paul McCartney selv staar bag projektet, at det oprindeligt var startet af Apples direktør som døde i 2008. Jeg maa sige at naar jeg ser videoerne og ser hvor mange nye ting iamaphoney har kommet op med, saa tror jeg faktisk paa at Paul har en finger med i spillet. Tror du jeg er helt ude i skoven med den betragtning?

  6. capac kommentarer:

    @Musk: Jeg kan godt forstÃ¥, du fÃ¥r mistanken. Men jeg tror ikke pÃ¥, at McCartney vil beskæftige sig med myten pÃ¥ den mÃ¥de. Han album – Paul is Live – som er afbildet ovenfor, er hans kommentar til mytologien, tror jeg.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

710 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62