50: Rolling Stones – Get Yer Ya-Ya’s Out – Rolling Stones in Concert
10. september 2020The Rolling Stones bidrog til musikken i 1970 med koncertalbummet Get Yer Ya-Ya’s Out, der var optaget på koncerter i USA. Albummet var det første, hvor guitaristen Mick Taylor, der afløste afdøde Brian Jones, var med hele vejen igennem. Og de optagne koncerter var de sidste, hvor Rolling Stones stod for musikken alene, bortset fra pianisten Ian Stewart. Pladen solgte godt, indbragte gruppen platinplader og lå nr. 1 på den engelske hitliste – og er siden hen blevet anerkendt som et af de bedste live-albums fra det årti.