09.09.2009
9. september 2009Jeg havde aldrig hørt noget lignende, da jeg første gang lagde ører til Beatles’ lydkollage “Revolution number 9” på dobbeltalbummet The Beatles – blandt venner bare Det Hvide Album.
Og det blev et af mine favoritnumre, som jeg lyttede så meget til, at jeg kunne huske de enkelte dele, sådan som man jo kan med en elsket sang.
Sangen Revolution – der udkom i august 1968 som B-side til storhittet Hey Jude og også fandtes i en langsommere udgave på det hvide album under titlen Revolution 1 – var Vibekes yndlingssang dengang. Vibeke var hot i den realklasse, hvor jeg gik. Hun var lidt ældre, lidt mere “voksen”, kørte rundt på sin sorte Velo Solex og havde – desværre – også kun interesse for lidt ældre drenge i klasserne over. Sådan som det jo ofte er med piger.
Men når jeg lytter til Revolution, så tænker jeg automatisk på Vibeke og hendes brune øjne og kønne, lattermilde væsen.
Og medens vi er ved det med Beatles og nitallet, for det er jo i dag osv., så skal vi også lige huske denne gamle sang, som Beatles fandt frem til deres Let it Be-album, men som faktisk var skrevet helt tilbage i 1957 som en af de allerførste Lennon & Mccartney-sange…
9. september 2009 kl. 15:10
Det første min mand sagde i morges, da vi vÃ¥gnede op til morgenradio og Beatles kavalkade var:”Skal vi vædde pÃ¥, at de ikke tør spille Revolution #9 i morgenradio!”
Og sÃ¥ fortsatte han med en hel masse snak om lige det nummer, der røg fuldstændig hen over mit søvndrukne hovede. Nu er jeg selv ikke komplet blank pÃ¥ musik og har da til tider slÃ¥et en selvhævdene mand i gulvet i lige den kategori. Men for fanden! Hvor for I det fra – al den viden?
9. september 2009 kl. 16:13
@susling: Dagens spørgmål! ;)