2. marts 2015 arkiv

Capac anbefaler: Judith Owen – Ebb & Flow

2. marts 2015

På sit nye og tiende album Ebb & Flow ledsages den walisiske singer-songwriter Judith Owen af The Section, der består af bassisten Leland Sklar, tommeslageren Russ Kunkel og guitaristen Waddy Wachtel. Og hvis man lyttede til halvfjerdsernes række af fine amerikanske singer-songwriters – fra Paul Simon til James Taylor – vil man vide, at denne sektion af musikere udgjorde en meget væsentlig del af den musikalske rygrad og sound i de år.

Derfor er det heller ikke helt overraskende, at Ebb & Flow af udenlandske kritikere netop er blevet opfattet som en genoplivning af ånden fra halvfjerdsertroubadourerne gyldne tidsalder. Hvilket også understreges af, at Owen på pladen fortolker James Taylors “Hey Mister, That’s Me Up On The Jukebox” (fra Taylors tredje album Mud Slide Slim and the Blue Horizon fra 1971) og det gamle Mungo Jerry-hit In the Summertime (Raymon Dorset), der indvarslede de tidlige tresserinfluerede halvfjerdsere. To sange, der begge på deres måde besynger et livsglad livssyn, der prægede tidsånd de år.

Også Judith Owens egne sange, der udgør flertallet af sange på pladen, indfanger fint den omtalte periodes tidsånd med melankolske,  sprøde hjerte-smerte-popsange af en umiskendelig feminin observans. Og Owen synger dem med sin meget smukke stemme, der helt er på niveau med de bedste fra den britiske singer-songwriter-tradition, fx. Mary Black og Linda Thompson. Og The Section skaber – sammen med en række andre fine musikere – den der lette, ubesværede vellyd, der uden grimme kanter sikrer, at turen tilbage til de gyldne halvfjerdsere lykkes til fulde uden at ende i den rene nostalgi.

Judith Owen burde være meget mere kendt i Danmark, end tilfældet er. Og dette fine album burde kunne sikre hende en endnu større fanskare blandt danskerne, end den hun må have i forvejen. Hvis man er til lækker, velproduceret og helt igennem genuin singer-songwriter-kunst med rødder i halvfjerdserne, så er det ikke noget at betænke sig på: Få fat i den plade og nyd den. Hermed varmt anbefalet.

Judith Owen. Ebb & Flow. Produceret af David Z. & Judith Owen. Twanky Records. Udkommer i dag.

Capac anbefaler: Maskinvåd – Sos

2. marts 2015

Som lovet vender jeg tilbage til Maskinvåds nye album Sos, der udkommer i dag. Et album, der helt og aldeles lever op til de løfter, som singleforløberen “Enden er nær” (skæring 4 på pladen) gav lytterne. Mathias W. Kjeldsen (sang og guitar) og Peter Skibsted (bas, tangenter og sang) har skabt en plade, der på flotteste vis bærer den danske tradition for dansant og syng-med-egnet poprock – TV-2, Kliché, Voxpop, ja, lad os bare indrømme det -  og hele den såkaldte gymnasiepop fra firserne (Tøsedrengene, Dodo and the Dodos m.fl.). Sammen med medspillerne Lars Bech Pilgaard (guitar), Henrik Melbye (saxofon), Jakob Sørensen (trompet), Asker Bjørk (tromer) og Mads Brinch (guitar og tangenter) har duoen Kjeldsen og Skibsted genoplivet den mainstream- og hitlisteorienterede poprock, der – måske med undtagelse af TV-2 – har ligget underdrejet et årti eller to.

Det skal ikke forstås derhen, at Maskinvåds plade er letbenet eller uforpligtende underholdning slet og ret. Oven på de iørefaldende, groovy og forførende melodier danser nogle finurligt fabulerende tekster, der på egen personlig facon viderefører Steffen Brandts samtidsdiagnosticerende og mildt ironiske tekstunivers i en ungdommelig modus. Det er ikke tilfældigt, at hr. Brandt på selvfølgeligste vis medvirker på sangen “Det synger” (skæring fem).

Sos står i dimetral modsætning til de to unge alvorsmænd, der er afbilledet på coveret. Det er munterheden, danseglæde og popsangen, der er i højsædet på denne fine skive. Og den er en værdig konkurrent til TV-2s nys udkomne album Det gode liv. Og det er jo rart at vide, at der er noget, der tager over, hvis Brandt og Co. skulle finde på at gå på pension…  Hermed anbefalet.

Maskinvåd. Sos. Produceret af Mads Brinch. Sos Records. Udkommer som sagt i dag.