11. marts 2015 arkiv

Svensk bluegrass: Dunderhead

11. marts 2015

Angelina Lundh (sang, gt.), Mikael  Grund (mandolin, sang), Anders Ternesten (banjo, dobro), Jimmy Hermansson (gt. og sang) og Carl Karlsson (bas) udgør svenske Dunderhead, der siden 2013 har dyrket den amerikanske blue grass, så den næsten har fået et svensk skær over sig… De har udgivet pladen Somewhere along these tracks.. Her er en fin video fra samme plade med stop-motion-figurer og det hele..

Guldkorn fra gemmerne: Bonnie Raiit & Lowell George med John Hammond

11. marts 2015

Tirsdag den 17. Oktober 1972 finder Bonnie Raitt, Lowell George (Little Feat) og John Hammond sammen i New Yorks Ultrasonic Studios i forstaden Hempsted for at lave en radiotransmitteret koncert. Det resulterer i knap halvanden times musik, hvor de tre hovedpersoner fortolker den amerikanske blues med hver deres personlige aftryk. Det er afslappet musik, der er optaget direkte på en båndoptager – og kvaliteten er cirka derefter. Bonnie Raitt har styringen på de ialt seksten optagelser, medens Lowell George lyder som om han har fået et par baner coke for meget (han døde i 1979). Efter at have cirkuleret i mange år som legendariske piratoptagelser, er musikken nu blevet udsendt på kommerciel, almentilgængelig cd. En lille, historisk begivenhed med musik fra de frugtbare halvfjerdsere…