23. marts 2015 arkiv

Et dødsfald: Jackie Trent – sangerinde og sangskriver – 6.09.1940-21.02.2015

23. marts 2015

Det var i partnerskabet (og ægteskabet) med sangskriveren Tony Hatch, der også var producer for pladeselskabet Pye Records, at Jackie Trent fandt sin rette hylde i musiklivet. Sammen med Hatch leverede hun en række stærke hits til ikke mindst Petula Clark.

Inden det kom dertil havde hun gang i en solokarriere, der nok var succesfuld (fx lykkedes det hende at vippe Beatles’ ‘Ticket to Ride’ af førstepladsen med sangen “Where are you now, my love” i 1965), men ikke lykkedes 100%. Det viste sig at være mere lukrativt at skrive sange til andre sangere og sangerinder. Ud over Petula Clark nød Scott Walker (“Joanna”) og Val Doonican (“What would I be”) godt af Trents og Hatchs samarbejde.

Partner- og ægteskabet holdt til 2002, hvor de blev skilt og Jackie genoptog sin solokarriere, der bl.a. har ført til en selvbiografi og et teaterstykke om hendes liv The Jackie Trent Story, hvor hun selv optrådte.

Shoutin’ Red – svensk countryblues

23. marts 2015

Hvordan kan en 24-årig svensk kvinde ved navn Felicia Jangaard Nielsen lyde som Memphis Minnie eller en anden af de legendariske countrybluesmusikere? Jeg ved det ikke, men sådan er det, når Felicia springer ud som Shoutin’ Red og demonstrerer, at blues ikke kender grænser, hverken med hensyn til lande eller køn…

Capac anbefaler: Sidsel Storm – Closer

23. marts 2015

Forleden døde guitaristen Jørgen Ingmann. Og Jørgen Ingmann bevægede sig musikalsk set i grænselandet mellem jazz, pop og rock. Som Jørgen Mylius bemærkede i et mindeord på tv, så lod Ingmann sig ikke indfange af nogen genre. For ham var der kun “god musik” og “dårlig musik”.

Jeg kom automatisk til at tænke på Ingmann, da jeg her til formiddag igen lagde øre til sangerinden og sangskriveren Sidsel Storms nye og fjerde album Closer, for den rummer (god) musik, der ikke sådan bare lader sig kategorisere som jazz eller pop for eksempel.

Closer er easy listening – uden denne kategoris uheldige konnotationer i retning af “elevator- og hotlinemusik” og orkesteropblødt Mantovanipop. Med fortolkninger af Dukes og Harburgs “April in Paris” fra 1932, Gershwins “i’ve got at crush on you” (1928) og Arlens og Mercers “That old black magic” fra 1942, kombineret med en række selvskrevne sange i samme ånd sender Sidsel Storm lytteren tilbage i tiden til engang før rock’n roll. Umoderne eller tidløs musik af den slags, der blev udført af fx Rosemary Clooney, Frank Sinatra, Marilyn Monroe, Bing Crosby, Ella Fitzgerald m.fl.

Og musik, der stadigvæk – har tidløsheden – findes i strømmen af musik. Senest har vi set den gamle crooner Tony Bennett i selskab med diverse nye popdamer (fx Amy Winehouse, k. d. lang og Lady Gaga) og Paul McCartney (Kisses on the Bottom) slå et slag for musikken fra forældrenes og bedsteforældrenes æra.

Oven i musikkens tidløshed kommer en meget personlig farvning. Der er noget umiskendeligt nordisk, ja dansk, over Sidsel Storms lyse, klare pigestemme, der let og ubesværet fraserer de ti fortrinsvis melankolsk-romantisk anlagte sange. Og arrangementerne er lige så lette og lyse – og jazzede uden at jazzens vandmærke – improvisationerne – på noget tidspunkt tager overhånd. Det er veltempereret, meget behagelig musik, Sidsel Storm og hendes dygtige musikere byder på. Sidsel synger smukt, mesterligt og meget personligt og lyttere med hang til jazzy, poppet easy listening af bedste skuffe burde tage imod denne plade med kyshånd. Hermed varmt anbefalet.

.

Sidsel Storm. Closer. Calibrated. Produceret af  Sidsel Storm og Peter Otto. Udkommer i dag.