oktober 2015 arkiv

Beach Boys holder fest

24. oktober 2015

I 1965 udsendte Beach Boys hele tre album. Brian Wilson og Co. var inde i en højproduktiv periode – og pladeselskabet så sit snit til at malke guldkalven ekstra meget. The Beat Boys Today! afløstes af Summer Days (An Summer NIghts!) og fulgtes op af Beach Boys Party! Sidstnævnte bestod mestendels af covernumre (bl.a. af Beatlessange) og blev spillet på akustiske instrumenter. Men selv om pladen stak lidt ud fra de mere originale album blev den en pæn succes både i hjemlandet og udenfor – og det hjalp til, at Beach Boys udgave af The Regents “Barbara Ann” blev et vaskeægte hit. Med til historien hører også, at plade var et venstrehåndsarbejde, der skulle give Brian Wilson luft og tid til at skabe hovedværket Pet Sounds, der kom i 1966.

I anledning af 50-året for pladens udgivelse udsendes den igen i en udvidet og forbedret version, så man igen kan nyde gruppens fritimer med indbygget snak og latter.

Læs mere »

Keef om at spille guitar og mere til

24. oktober 2015

“There’s a guy called Mick Jagger that I love to write with, but it’s hard to get my hands on him,” Richards says with a laugh. “I wait for him to come to me, that’s why sometimes it takes a while … but so far so good. We’re working on it.”

Mere Beatles-“video”: Revolution

23. oktober 2015

Hello, Goodbye – igen

23. oktober 2015

I forbindelse med lanceringen af Beatlesw 1+, er der udsendt en smagsprøve på “video”delen, nemlig en restaureret udgave af “Hello, Goodbye”, der stammer fra en tid, hvor fænomenet musikvideo slet ikke var blevet skabt endnu. Altså en video fra før-video-tiden.

Musikken som livsline

23. oktober 2015

Another thing that I learned from my parents, who had pretty difficult, challenging lives, to put it mildly: I saw my parents use music to survive. They had to have that music. My mom had to sing and my dad had to go to church and he had to hear that music washing over him and through him. It wasn’t a, “Oh, this is nice”; it was a, “I’m not going to make it if I don’t have that.” So I’ve felt that that’s my job. That’s how I think of what I do. I have to give people that lifeline, you know, that I saw my parents reach out for, and that I was taught to reach out for, and so that’s what I aim to do. And I guess I don’t feel like I can do that without that connection to the spirit.

Iris Dement til NPR

Hele interviewet med et par sange…

Kim Larsen – 70

23. oktober 2015

Ja, Kim Larsen – præsentation er vist unødvendig – eller Kim Melius Flyvholm Larsen, som hans fulde navn er, fylder 70 år i dag. Uanset, hvad man end måtte mene om Larsens kunst, så er det ikke til at komme uden om, at han fremstår som en ener i dansk populærmusik. Som sangskriver, som personlighed, som meningsmager osv. Han er både blevet kaldt Gavflaben og Nationalklenodie – og han er da også en blanding af københavnsk rendestensgadedreng og noget næsten altomfavnende dansk elskelighed. Hos Kim Larsen løber amerikansk rock’n roll sammen med den danske højskolesangbog, revyviser fra forfædrenes tid og børnesange – og jeg kan ikke lige komme i tanke om en anden kunstner, der har samme musikhistoriske vingefang, samtidig med at hans sange er helt personlige og bærer det som et vandmærke.

Jeg har fulgt Kim Larsen siden de allerførste indspilninger med Gasolin. Dvs. singlerne “Silky Sally/ I’ve got to find the looser” og “Child of Institution / the Escape/ W.J.” fra 1970. Men jeg blev først Gasolin-fan længe efter, bandet have opløst sig selv. Larsen-fan har jeg været siden debutalbummet Værsgo. Og jeg synes stadigvæk, at Kim Larsen rager op over populærmusikkens gennemsnit – selv om han nok vil sige: Hvad rager det mig. Til lykke til Larsen på dagen.

Fotoet ovenfor at en yngre udgave af fødselaren er lånt fra den danske Wikipedia.

Savages er på vej tilbage

22. oktober 2015

Savages’ debutalbum har uden tvivl været et af de mere opløftende input til rocken i nyere tid. Feminin vildskab forenet med upoleret, fængende garage-punk-rock bar vidnesbyrd om rockens stadige evne til at genopstå som livsbekræftende kunstform. Og det er med spænding man kan se frem til bandets udgave af den “svære” toer. Titlen bliver Adore Life, og coverfotoet viser en knyttet kvindehånd, der nok signalerer, at bandet har vild- og galskaben i behold. Og singleudspillet “The Answer” overbeviser tilstrækkeligt om, at vi stadigvæk kan forvente os musik, der ryster os i vores musikalske grundvold. Albummet kommer i starten af det nye år.

Ezra Furman sparker stadigvæk rocken i røven

21. oktober 2015

Den unge lømmen Ezra Furman holder fast i sit energiske rockudgangspunkt. Og her er han i en rigtig fin optagelse fra radioen The Current…

Den evige Elvis

21. oktober 2015

“When you listen to anything that says Elvis Presley to you, whoever you are, whether it’s “Long Black Limousine” or “Jailhouse Rock” or “Milkcow Blues Boogie” or “Any Day Now” — I could go on forever — but the physical presence is so strong that death walks away. He’s right there. Every one of his greatest performances is in a way unfinished, because the emotion in them is so rich and so strained, in the best way, trying so hard to say what you mean emotionally, though you can never say everything, so as you listen, you add to that, you’re engaged, you’re taking part in the dialogue. So that will always be the present tense.”

Greil Marcus i et interview med Rolling Stone

Capac anbefaler: Dirty Old Town – Beauty and truth

21. oktober 2015

Bag Dirty Old Town gemmer sig den 33-årige danske sanger, musiker og sangskriver Morten Christensen. Og albummet Beauty and Truth er den ‘svære toer’, der følger op på debuten No Returning Home fra 2013.

Den nye plade er på sæt og vis et klassisk album. Dels tematisk. Den beskæftiger sig til dels om den svære kærlighed og de knubs med kærlighedslivet, der hører til, når man er blevet midaldrende og har oplevet kærlighedens ups and downs. Det er sikkert også det tematiske, der et eller andet sted har været bestemmende for pladens grundstemning. Den allestedsnærværende melankoli ligger som et fint tæppe under de ialt otte sange på pladen. Og i pladens melankolske mood finder vi så også et andet klassisk træk.

Den melankolsk stemte stemning er også bestemmende for musikkens nedtonede, tilbagelænede, melodiøse og forfinede udgave af, hvad man vist kalder new eller alternative country. Og som vi i Danmark er så heldige at have en lille portion eksponenter for. Og Dirty Old Town hører med i den bedre ende af det spektrum. Det er tydeligt, at der er kælet for de enkelte sange, der er både påfaldende melodiøse (hvilket passer fint til Morten Christensens lyse mandsstemme) og nuancerede i udtrykket. Og som genrens konventioner foreskriver er der rigeligt med sprød, stoflig akustisk guitar, pedal steel guitar og smægtende kor. Og produktionen sørger for, at man uden besvær kan nyde disse country-ingredienser i et nærmest umiddelbart nærvær. I det hele taget yder Morten Christensen og hans medhjælpende musikere et fornemt stykke arbejde i skabelsen af denne tilbagelænede og stemningsfulde plade, der burde falde i enhver countryelskers smag. Hermed anbefalet.

Dirty Old Town. Beauty and Truth. Produceret af Valentin Kruse og Morten Christensen. Celebration Records. Er udkommet.

 

35 år: U2 – Boy

20. oktober 2015

I dag er det 35 år siden U2 albumdebuterede med Boy. Bandet er siden hen blevet et at de største navne i rocken. Men i mine ører har de aldrig nået eller overgået det niveau, de lagde med debutalbummet, der stadigvæk imponerer i kraft af sin ungdommeligt medrivende rock. På denne plade oplevede man ikke alene et velspillende ungt band, en god ung sanger, en markant guitarlyd og medrivende rocksange, men også den friskhed og uimponerethed, man kun kan forvente af debuterende bands. Et hovedværk i firserrocken og i bandets diskografi.

Neil Young på Bluenote Cafe

20. oktober 2015

Neil Young fortsætter sin nærmest ustoppelige musikalske løbebane og udsender i næste måned en dobbelt-koncert-CD (og firdobbelt vinyl) med en koncert fra hans turné i 1988, der bl.a. bragte ham til New York, Toronto og San Francisco. Udgivelsen er interessant, fordi den indeholder en tyve minutter lang udgave af sangen “Tonight’s the Night” fra albummet af samme navn.

Læs mere »

En sang af en sjælden skøn- og enkelhed: Father and son

19. oktober 2015

“Father And Son”

Father
It’s not time to make a change,
Just relax, take it easy.
You’re still young, that’s your fault,
There’s so much you have to know.
Find a girl, settle down,
If you want you can marry.
Look at me, I am old, but I’m happy.I was once like you are now, and I know that it’s not easy,
To be calm when you’ve found something going on.
But take your time, think a lot,
Why, think of everything you’ve got.
For you will still be here tomorrow, but your dreams may not.

Son
How can I try to explain, when I do he turns away again.
It’s always been the same, same old story.
From the moment I could talk I was ordered to listen.
Now there’s a way and I know that I have to go away.
I know I have to go.

Father
It’s not time to make a change,
Just sit down, take it slowly.
You’re still young, that’s your fault,
There’s so much you have to go through.
Find a girl, settle down,
if you want you can marry.
Look at me, I am old, but I’m happy.

Son
All the times that I cried, keeping all the things I knew inside,
It’s hard, but it’s harder to ignore it.
If they were right, I’d agree, but it’s them you know not me.
Now there’s a way and I know that I have to go away.
I know I have to go.

Â
Tilfældigt fik jeg i dag et genhør med Cat Stevens tidlige sang “Father and son” og det slog mig, at den er en næsten perfekt eksempel på, hvordan poppen kan forene det uhyre enkle og iørefaldende med en dybsindig tekst og skabe noget af nærmest tidløs skønhed. Det er stor sangskrivning mine damer og herre.
Â

Yo La Tengo spiller op

19. oktober 2015

Det efterhånden aldrende indieband Yo La Tengo (dannet i 1984) er aktuel med det coverprægede album Stuff Like That There, der har høstet mange kritikerroser rundt omkring. Og man får et fint indtryk af de sange – der bl.a. omfatter coveversioner af The Cure og Lovin’ Spoonful – ved den koncert, bandet for nylig gav i Kings Theater i Flatbush, Brooklyn. Hele koncerten fra den 10. oktober kan hentes ned – kvit og frit og i diverse formater – her.

30-års jubilæum: Cult – Love

18. oktober 2015

Bandet startede ud som Souther Death Cult i 1981, blev til Death Cult i 1983 og til The Cult året efter. Og selv om Cult måske ikke kom i rockens førstedivision var bandet et markant indslag i den såkaldte post-punk, nærmere bestemt den såkaldt gotiske rock. Deres andet album Love blev en pæn succes med et stort salg og pæne placeringer på hitlisterne rundt omkring. Og så sørgede singlen “She sells sanctury” for, at det endnu aktive band fik endnu flere fans. Her får i den i den lange version: