11. december 2016 arkiv

Bob Dylans tale til Nobelprisfesten

11. december 2016

Den amerikanske ambassadør i Sverige Azita Raji fik fornøjelsen af at læse Bob Dylans tale til Nobelprisfestens deltagere. Og talen gør enhver spekulation om Dylans motiver for ikke at være til stede til skamme – og talen giver også et klart billede af, hvem Dylan er som kunstner.  Et fint billede, præget af både ydmyghed og selvbevidsthed.

Og teksten :

Læs mere »

Endnu et dødsfald: Herb Hardesty, saksofonist hos Fats Domino, er død 91 år gammel

11. december 2016

Navnet siger sikkert kun de færreste noget. Herb Hardesty. Men lyt til Fats Dominos “I’m walking”, “My blue heaven”, “Ain’t that a shame”. “Let the four winds blow” og flere til – og lyt til saksofonspillet. Hvordan det lyrisk farver Dominos medrivende og iørefaldende rock’n roll. Og læg hertil, at Hardesty stod bag Fats i næsten 50 år. Det er nok til at fortjene en plads på rockstjernernes firmament. En lille stjerne, men dog en stjerne. Hardesty spillede også for andre store navne, fx Little Richard, Frank Sinatra og Tom Waits. Han døde af kræft i en fremskreden alder af 91 år.

 

A hard rain’s gonna fall – Patti Smith hylder Bob Dylan

11. december 2016

Ja, Patti snublede lidt i Dylans ord, da hun sang “A hard rain’s gonna fall” ved Nobelfesten. Og måske er det blot en understregning af den betydning, Dylans tekster har for samtiden?!