14. december 2016 arkiv

Status Quo – i 1970

14. december 2016

Der er bands, der aldrig rigtig “fornyr” sig eller kaster sig ud i eksperimenter, der fører bort fra den afstukne vej, det nu engang kører på. Og sådan er det med Status Quo, der siden tresserne, har holdt fast i en elementær rock, der altid har virket efter hensigten: fået folk på dansegulvet, først par sammen, solgt mange plader osv. Og ikke et eneste ondt ord skal Status Quo høre fra mig af den grund. – Her er de i en lille koncertoptagelse fra 1970.

Tiderne skifter

14. december 2016

Kom, godtfolk og skidtfolk,

kom alle som én,

for vandene stiger

og tiden er sen,

og snart er I våde

til marv og ben.

Er der nogetsomhelst

I vil redde

må I hellere svømme,

før I synker som sten

Det er TIDERNE DER SKIFTER.

[Bob Dylan i Poul Borums gendigtning fra 1969, Ny amerikansk poesi]

I dag er jeg blevet et år ældre. Og jeg sender mine tanker til mine venner fra den syriske by Aleppo, der i disse timer er faldet i hænderne på regeringsmagten og dens allierede. Jeg håber, det internationale samfund for en gangs skyld vil vise, hvad det formår, og sikre, at de sidste overlevende indbyggere i sikkerhed kan komme ud af byen – inden besættelsestropperne gør det til et veritabelt slagtehus.