The Pretty Things er rundet af samme kunststudiemiljø som The Rolling Stones’ Mick Jagger og Keith Richard. Ja, faktisk spillede mange af dem sammen, inden det rigtig blev til noget med Stones og Pretty Things. Men Pretty Things kom lige i kølvandet på Stones, og fik hurtigt det renommé, at de var en tand mere beskidte ( i mere end  en forstand) en The Rolling Stones. Ellers var udgangspunktet det samme: En stor kærlighed til the blues. Pretty Things tog navn efter en sang af Willie Dixon.

Selv om Pretty Things har været aktive fra 1965 og til 2018, så var deres storhedstid i de unge år med den vilde, rå Rhythm and Blues. Men som andre med samme udgangspunkt blev de påvirket af den psykedeliske musik og det, der kom efter. Med S. F. Sorrow lavede de (vist nok) den første rock opera, som man noget misvisende kaldte den slags conceptplader. Også new wave-musikken lod de sig farve af. Og hele vejen igennem var det Phil Mays stemme (og mundharmonika), der udgjorde en vital del af bandets sound. Nu er Phil May død. Ikke af noget coronarelateret, men af komplikationer i forbindelse med en hofteoperation (han havde pådraget sig en hofteskade ved en cykelulykke…).