Torben Bille – 30.08.1949 – 12.04.2013

14. april 2021

På besøg ved et af Onkel Bobs nu udtørrede vandhuller i Greenwich Village, juli 2011.“, fortæller billedteksten til fotoet af Torben Bille på tur over there i 2011. [Foto lånt fra Torbens endnu eksisterende Facebookside]. Og i mandags er det otte år siden, han forlod denne verden. Og det gav mig den ide, at lave en slags mindesøjle ude i venstre side af bloggen, hvor ‘dem der var’, og som forlod os, kan dukke op og minde os om, hvad vi savner og mangler i kulturens – og ikke mindst musikkens – kulørte verden. Foreløbig er der kun nogle få, men der kommer flere til. På den måde kan vi memorere uden at lave blogindlæg hver eneste gang dødsdagen melder sig. Så Torben får æren for dette lille tiltag i capac-bloggen. Jeg er sikker på, at han ville have bifaldet ideen, blogelsker som han jo var.

Og så lidt musik til ære for Torben og efter hans smag…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. Frankie kommentarer:

    Ja den nok så berømte og berygtede Bille som har oplevet den ære at komme med i en Shu bi dua sang.

    Noget af det sidste jeg husker fra hans hånd var anmeldelsen af Tim Christensens hyldest koncert i anledning af Maccas 70 årsdag med koncerten i Store Vega og hans retrospektive og reflekterende anmeldelse af RAM, som Tim Christensen spillede tro imod originalen ved koncertens 1. sæt fra ende til anden.

    En god anmeldelse, en fremragende koncert (var der selv) som kan genses og genhøres på Pure McCartney

  2. capac kommentarer:

    @Frankie: Ja, og Torbens omtale af Christensens fine Macca-hyldest kan man finde på Torbens blog: https://www.torbenbille.dk/kritik/tim-c-guldindrammer-mccartney/. Jeg har i øvrigt lige fundet Christensens DVD frem fra gemmerne for at genlytte og -se den en af de nærmeste dage.

Skriv en kommentar

39 har læst indlægget
15,014