Mere om Hound Dog – Big Mama Thornton

22. oktober 2021

Men historien om “Hound Dog” slutter ikke med Elvis’ indspilning og succes med sangen. Jerry Leiber var ikke helt tilfreds med Elvis’ udgave. For – som nævnt – teksten var forvansket. Ja, faktisk er teksten i Elvis’udgaven lidt volapyk. Og sangskriver Leiber mente, at Elvis med sin version tabte pointen. Nemlig, at der ikke var tale om en hund, men om en mand, en “freeloading gigolo”. Og at sangen i Big Mama Thorntons fortolkning var “an anthem of black female power”. For Big Mama Thornton var netop eksponent for de sorte kvinders voksende styrke og frihed.

Og ikke nok med, at Big Mama Thornton – som egl. hed Willie Mae Thornton og blev født i 1926 (og døde i 1984) – var en stor, sort kvinde. Hun var også – i følge omstridte rygter – queer. Og der fortælles en anekdote, om dengang Little Richard (der jo var bøsse) havde hængt Big Mama ud som lesbisk. Det fik hende til at jagte Little Richard rundt i deres fælles pladeselskabs lokaler med en stor, nyslebet slagterkniv, løftet til hug. Og pladeselskabet ejer måtte lægge sig imellem den store, stærke, vrede Big Mama og en grædende Little Richard. Hvor sand historien er, tør jeg ikke med sikkerhed sige, men den fortæller os i hvert fald noget om, hvilken selvstændig og stærk kvinde Thornton var.

Til historien om Thornton hører også, at hun var ophavskvinde til sangen “Ball ‘n Chain”, som Janis Joplin gjorde til et hit. Thornton indspillede selv sangen i de tidlige tressere på plademækret Bay-Tone Records. Men pladeselskabet ville ikke udgive sangen og beholdt oven i købet rettighederne til den. Hvilket betød, at Thornton gik glip af nogle royalties, da Joplin senere hittede med sangen.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

51 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62