Exit Brian Jones

23. oktober 2021

“To dage efter at have sagt farvel til sine forældre for sidste gang, gav Brian [Jones] sit sidste optagede bidrag til the Stones. Siddende i et hjørne for sig selv lagde han nogle få uforglemmelige [haunting] toner til “You got the silver”.” [Christoffer Sandford/ The Rolling Stones]

Der er skabt en hel mytologi omkring Brian Jones’ død. At den på en eller anden måde skulle være mere og andet end blot et forudsigeligt uheld. Men Sandford fortæller stille og roligt og uhyre omhyggeligt om tiden op til Jones’ druknedød i sin egen opvarmede swimmingpool. Og man skal være noget af en konspirationsteoretiker, hvis man ikke lader Sandfords beretning stå til troende.

Brian Jones var manden der skabte Rolling Stones, gav bandets dets navn og i nogle år var dets formelle leder. Men den musikalske Jones kom ud i et voldsomt stof- og alkoholmisbrug, som beskrives ned i mindste detalje i biografien. Han tager voldsomt på i vægt, bliver mere og mere psykisk ustabil og upålidelig og til sidst må de andre i gruppen de facto fyre ham. Og Jones ved godt, at han er nået til en slags endestation. I månederne op til sin druknedød  planlægger han sin egen afsked med verden og sin egen begravelse. Det er som om han godt ved, at hans liv er ved at rinde ud. Men han formår ikke som de andre at få styr på sit voldsomme og voksende misbrug. Og derfor ender han liggende med ansigtet ned i vandet, armene og benene ud til siderne, druknet og død i en alder af kun 27 år.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

51 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62