Da Kraftwerk besøgte Gellerupscenen

8. maj 2022

I går genså jeg dokumentaren om TV-2 Danmarks lykkeligste band, og undervejs fortæller medlemmerne om de impulser, der var med til at forme gruppens musik. Begyndende med bandet Taurus, der lod sig inspirere af den tids progressive rock, og videre til påvirkningen fra den nye bølge i England og electronicaen i ikke mindst Tyskland (takket være Svend Gaul, der har tyske rødder i grænselandet). Og især Kraftwerk nævnes om en gruppe, der viste nye veje med deres musik og hele deres iscenesættelse. Og det nævnes også, at Taurus var opvarmningsgruppe for Kraftwerk, da det tyske orkester gæstede Gellerupscenen i Brabrand.

På det tidspuntk var jeg for længst flyttet fra Brabrand og Gellerupplanen og befandt mig vist i Egå eller Skejby. I hvert fald gik jeg glip af den koncert. Lidt research på nettet afslører, at det var den 19. marts 1976, Kraftwerk var forbi den nu hedengangne koncertscene. Hvordan koncerten var, ved jeg ikke og har ikke kunnet finde vidnesbyrd om på nettet endnnu. Men det har sikkert mindst været en oplevelse af de sjældne.

Kraftwerk – Paradiso, Amsterdam – 1976, hele koncerten

Skriv en kommentar

41 har læst indlægget